Kongs-Emnerne
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
HISTORISK SKUESPIL
I FEM AKTER
CHRISTIANIA
JOHAN DAHLS FORLAG
1864
1.utg: [II]
J. CHR. GUNDERSENS BOGTRYKKKERI
1.utg: [III]
KONGS-EMNERNE
KRIGSFOLK o. s. v.
Handlingen foregaar i første Halvdel af det trettende Aarhundrede.
Kristkirkegaarden i Bergen. I Baggrunden ligger Kirken, hvis Højportal vender fremover mod Tilskuerne. Til Venstre i Forgrunden staar Haakon Haakonssøn, Dagfinn Bonde, Vegard af Værdalen, Ivar Bodde samt flere Lendermænd og Høvdinger. Lige over for ham staar Skule Jarl, Gregorius Jonssøn, Paal Flida og andre af Jarlens Mænd. Længere tilbage paa samme Side sees Sigurd Ribbung med sit Følge og bortenfor ham Guthorm Ingessøn med flere Høvdinger. Kirkens Tilgange er besatte med Vagt; Almuen fylder hele Kirkegaarden; Mange sidder oppe i Træerne og paa Kirkemuren; Alle synes i højeste Spænding at vente paa Noget, som skal ske. Fra Byens Kirketaarne ringer det fjern og nær.
SKULE JARL
dæmpet og utaalmodig til Gregorius Jonssøn
Hvad bier de efter saa længe derinde?
GREGORIUS JONSSØN
Stille; nu begynder Salmen.
Inde fra den lukkede Kirke høres til Basuners Lyd:
Under Sangen aabnes Kirkedøren indenfra; i Forhallen sees Bisp Nikolas omgiven af Prester og Klosterbrødre.
HIS: 222
BISP NIKOLAS
træder frem i Døren og forkynder med oppløftet Stav
Kirken lukkes igjen; Sangen vedbliver derinde.
1.utg: 2
GREGORIUS JONSSØN
dæmpet til Jarlen
SKULE JARL
hurtigt og afværgende
Ikke nu. Bedst, ikke at minde ham om mig.
IVAR BODDE
griber Haakon om Armen
Bed til Herren din Gud, Haakon Haakonssøn.
Sangen fra Kirken lyder stærkere; Alle blotter Hovederne, Mange falder paa Knæ og beder.
HU: 24
GREGORIUS JONSSØN
til Jarlen
Dette er en stor Time for Dig og Mange.
SKULE JARL
ser spændt mod Kirken
En stor Time for Norge.
PAAL FLIDA
nær ved Jarlen
Nu holder hun Jernet.
HIS: 223
DAGFINN BONDE
over hos Haakon
1.utg: 3
SKULE JARL
som spændt har lyttet, udbryder pludseligt
Skreg hun? Slapp hun Jernet?
PAAL FLIDA
gaar oppover
Jeg ved ikke hvad det var.
GREGORIUS JONSSØN
Kvinderne græder højt i Forhallen.
Portalen springer opp; Inga kommer ud, fulgt af Nonner, Prester og Munke.
STEMMER BLANDT MÆNGDEN
De er skjære og hvide, som før!
ANDRE STEMMER
Endda fagrere!
HIS: 224
HELE ALMUEN
BISP NIKOLAS
stryger forbi Jarlen
Uklogt var det at fremme Jernbyrden.
SKULE JARL
Nej, Herre Bisp, Gud maatte tale i denne Sag.
1.utg: 4
HAAKON
dybt bevæget, holder Inga ved Haanden
Nu er det da altsaa gjort, det, som hver en Evne i mig har raabt højt imod, – det, som mit Hjerte har vridt og vendt sig under –
DAGFINN BONDE
ud mod Mængden
PAAL FLIDA
Tvivlen har hvisket i hvert Kot fra den
baaren som Barn ind i Kong Inges Gaard.
Kot fra den HU: 25
Stund Haakon Kongs-Emne blev
baaren som Barn ind i Kong Inges Gaard.
GREGORIUS JONSSØN
HAAKON
Bedst kan jeg selv vidne det. Derfor har jeg ogsaa givet efter for mange trofaste Venners Raad og bøjet mig saa dybt, som højmælt, som Jarlens Frænde siger; men det ved jeg, at bittert har jeg lidt under den. Jeg har været kongevalgt fra Barn af, men liden Kongsære blev mig vist, selv der, hvor det skulde tykkes at jeg tryggest turde vente det. Jeg vil kun minde sidst Palmesøndag i Nidaros, da jeg gik opp til Alteret for at ofre, og Erkebispen vendte sig om og lod som han ikke saa mig, for at slippe at hilse, som det er Skikk at hilse Konger. Dog, Sligt skulde jeg lett vidst at bære, men aaben Krig var nær ved at bryde løs i Landet og den maatte jeg hindre.
HIS: 225
ingen anden kongevalgt Mand har gjort paa lange Tider. Jeg har bevist med Jernbyrd min Fødsel, bevist min Rett, som Haakon Sverressøns Søn, til at tage Land og Rige i Arv. Ikke vil jeg her granske nøjere hvem der har alet Tvivlen opp og gjort den saa højmælt, som Jarlens Frænde siger; men det ved jeg, at bittert har jeg lidt under den. Jeg har været kongevalgt fra Barn af, men liden Kongsære blev mig vist, selv der, hvor det skulde tykkes at jeg tryggest turde vente det. Jeg vil kun minde 1.utg: 5
om sidst Palmesøndag i Nidaros, da jeg gik opp til Alteret for at ofre, og Erkebispen vendte sig om og lod som han ikke saa mig, for at slippe at hilse, som det er Skikk at hilse Konger. Dog, Sligt skulde jeg lett vidst at bære, men aaben Krig var nær ved at bryde løs i Landet og den maatte jeg hindre.
DAGFINN BONDE
Godt kan det være for Konger at lytte til kloge Raad; men var mit Raad hørt i denne Sag, da havde det ikke været med hedt Jern men med koldt Staal at Haakon Haakonssøn skulde skiftet Rett mellem sig og sine Uvenner.
HAAKON
Styr Dig, Dagfinn; det sømmer sig for den Mand, som skal styre fremst i Riget.
SKULE JARL
med et lett Smil
HU: 26
HAAKON
Hvem ved. Var det min Rett alene, som her handledes om, saa kunde det hænde at jeg ikke havde kjøbt den saa dyrt; men vi faar se højere opp; her gjælder det Kald og Pligt. Jeg blyges ikke ved at sige det, – jeg alene er den, som kan styre Landet frem til det Bedste i disse Tider; – Kongefødsel avler Kongepligt –
Kald og Pligt. Jeg HIS: 226
kjender det højt og varmt indeni mig, og jeg blyges ikke ved at sige det, – jeg alene er den, som kan styre Landet frem til det Bedste i disse Tider; – Kongefødsel avler Kongepligt –
1.utg: 6
SKULE JARL
Der er Flere her, som giver sig selv sligt fagert Skudsmaal.
HAAKON
SIGURD RIBBUNG
GUTHORM INGESSØN
Sverres Ættling er jeg ligesaa fuldt som Du –
DAGFINN BONDE
Men ikke i lige Række Mand efter Mand.
HIS: 227
BISP NIKOLAS
GUTHORM INGESSØN
HAAKON
Fordi der ikke var Nogen, som kjendte til at Sverres Sønnesøn var ilive. Fra den Dag det blev vitterligt, styrede han Riget som Værge for mig, ikke anderledes.
1.utg: 7
vitterligt, styrede han Riget som Værge for mig, ikke anderledes.
SKULE JARL
Saa kan ikke siges med Sandhed; Inge var hele sin Tid Konge med al lovlig Magt og uden Forbehold. At Guthorm liden Rett har, kan være sandt nok; thi han er uægte født; men jeg er Kong Inges ægteLoven er for mig naar jeg kræver og tager fuld Arv efter ham.
Konge med al lovlig Magt og uden Forbehold. At Guthorm liden Rett har, kan være sandt nok; thi han er uægte født; men jeg er Kong Inges ægteHU: 27
fødte Broder, og Loven er for mig naar jeg kræver og tager fuld Arv efter ham.
DAGFINN BONDE
BISP NIKOLAS
HAAKON
Lad det være som det vil; med Guds Hjælp skal jeg vinde Gods igjen. Og nu, I Lendermænd og Lagmænd, I Kirkebrødre og Høvdinger og Hirdfolk, nu er det Tid at sætte Rigsmødet, som vedtaget er. Med bundne Hænder har jeg siddet til denne løste.
Lendermænd og Lagmænd, I Kirkebrødre og Høvdinger og Hirdfolk, nu er det Tid at sætte Rigsmødet, som vedtaget er. Med bundne Hænder har jeg siddet til denne HIS: 228
Dag; jeg mener ingen Mand vil fortænke mig i at jeg længter efter at faa dem løste.
SKULE JARL
Det gaar Flere, som Jer, Haakon Haakonssøn.
HAAKON
blir opmærksom
Herre Jarl, hvad mener I?
1.utg: 8
SKULE JARL
BISP NIKOLAS
DAGFINN BONDE
halvlydt
Nye Kneb!
Haakons Mænd rykker nærmere sammen.
HAAKON
tvinger sig til Rolighed og gaar et Par Skridt frem mod Jarlen
FLERE BLANDT JARLENS OG SIGURDS MÆND
Nej, nej, – det nægter vi!
Saa var aldrig Tanken da det blev vedtaget at holde Rigsmøde her. Ved Jernbyrden har I endnu ikke vundet Riget, men kun bevist eders Adkomst til idag at møde frem med os andre Kongs-Emner og gjøre gjældende det Krav, som I mener at have –
HAAKON
tvinger sig
Det vil da kort og grejdt sige at i sex Aar har jeg urettelig baaret Kongsnavn og i sex Aar har I,
grejdt sige at i sex Aar har jeg urettelig baaret Kongsnavn og i sex Aar har I, 1.utg: 9
Herre Jarl, urettelig raadet Landet som Værge for mig.
SKULE JARL
BISP NIKOLAS
til Haakon
Jarlen mener at hint Valg kun gav Jer Brugsrett ikke Ejendomsrett til Kongemagten.
SKULE JARL
I har siddet inde med alle Rettigheder; men baade Sigurd Ribbung og Guthorm Ingessøn og jeg mener os at være fuldt saa nære Arvinger, som I, og nu skal Loven dele mellem os og sige hvo der skal tage Arven fast for alle Tider.
BISP NIKOLAS
Sandt at sige har nok Jarlen god Grund for sin Mening.
HIS: 230
SKULE JARL
1.utg: 10
MANGE AF HIRDEN
stormer frem
SKULE JARL
raaber til Sine
Dræb Ingen! Saar Ingen! Bare hold dem fra Livet.
HU: 29
HAAKON
holder Sine tilbage
Ind med Værget hver Mand, som drog det! – Ind med Værget, siger jeg! (rolig) I gjør det tifold værre for mig med slig Fremfærd.
SKULE JARL
Slig farer Mænd frem mod Mænd hele Landet rundt. Der ser I, Haakon Haakonssøn; nu tænker jeg det bedst viste sig hvad I har at gjøre, ifald Landets Fred og Mænds Liv ligger Jer paa Hjerte.
HAAKON
efter en kort Betænkning
Ja – jeg ser det. (tager Inga ved Haanden og vender sig til en af dem, som staar om ham)
Thorkell, Du var en trofast Mand i min Faders Hird; tag denne Kvinde hjem i dit Herberge og vær god mod hende; – hun var Haakon Sverressøn saare kjær. – Gud signe Dig, min Moder, – jeg faar møde til Rigsstævne nu.
Stallare mere; jeg vil ikke møde frem med Stallare eller med Hird, ikke med Kongsmænd eller med svorne Kjæmper; jeg er en fattig
Thorkell, Du var en trofast Mand i min Faders Hird; tag denne Kvinde hjem i dit Herberge og vær god mod hende; – hun var Haakon Sverressøn saare kjær. – Gud signe Dig, min Moder, – jeg faar møde til Rigsstævne nu.
HIS: 231
(Inga trykker hans Haand og gaar med Thorkell. Haakon tier lidt, træder derpaa frem og siger med Klarhed) Loven skal dømme; den alene. I Birkebejnere, som var med paa Ørething og tog mig til Konge, I er nu løste fra den Ed, I svor mig der. Du, Dagfinn, er ikke min Stallare mere; jeg vil ikke møde frem med Stallare eller med Hird, ikke med Kongsmænd eller med svorne Kjæmper; jeg er en fattig 1.utg: 11
Mand, al min Arv er en Sylgje og denne Guldring, – det er ringe Gods at lønne saa mange gode Mænds Tjeneste med. Nu, I andre Kongs-Emner, nu staar det lige mellem os; jeg vil Intet have forud for jer undtagen den Rett, som jeg har ovenfra, – den hverken kan eller vil jeg dele med Nogen. – Lad blæse til Rigsstævne, og saa dømme Gud og den hellige Kong Olafs Lov. (gaar ud med sine Mænd til Venstre; der blæses i Horn og Lur langt borte)
GREGORIUS JONSSØN
til Jarlen idet Mængden holder paa at gaa
SKULE JARL
fornøjet
Saa Du, han havde Sverres Øjne da han talte? Godt blir Valget enten de gjør ham eller mig til Konge.
HU: 30
GREGORIUS JONSSØN
urolig
Men vig ikke. Tænk paa alle dem, som falder med din Sag.
SKULE JARL
HIS: 232
BISP NIKOLAS
haster efter Dagfinn Bonde
Alle gaar ud til Venstre bag Kirken.
Til Venstre i Forgrunden er et lavt Vindu; til Højre Indgangsdør; i Baggrunden en større Dør, som fører ind til Kongshallen. Ved Vinduet staar et Bord; forresten Stole og Bænke.Fru Ragnhild og Margrete kommer fra den mindre Dør; Sigrid følger strax efter.
FRU RAGNHILD
Her ind.
MARGRETE
Ja her er mørkest.
MARGRETE
ser forsigtigt ud
Ja, dernede bag Kirken er de Alle samlede. (vender sig i Graad) Dernede skal nu det ske, som vil drage saa meget efter sig.
HIS: 233
FRU RAGNHILD
Hvem raader her i Hallen imorgen?
MARGRETE
O ti. Saa tung en Dag havde jeg aldrig tænkt at skulle leve.
MARGRETE
Ja – den maatte komme; Kongsnavnet alene kunde ikke være ham nok.
FRU RAGNHILD
Hvem taler Du om?
1.utg: 13
MARGRETE
Om Haakon.
FRU RAGNHILD
Jeg talte om Jarlen.
HU: 31
MARGRETE
HIS: 234
FRU RAGNHILD
MARGRETE
Hvor stygt han ler.
FRU RAGNHILD
Han ved at Ingen vil fremme hans Sag; – det er det, som gjør ham ond. – Hvem er den Lagmand, som taler nu?
FRU RAGNHILD
Er han for Jarlen?
MARGRETE
Nej han er nok for Kongen –
FRU RAGNHILD
ser paa hende
For hvem er han, siger Du?
1.utg: 14
MARGRETE
For Haakon Haakonssøn.
FRU RAGNHILD
ser ud; efter et kort Opphold
Hvor sidder Guthorm Ingessøn, – ham ser jeg ikke.
MARGRETE
Bag sine Mænd, der nederst – i fodsid Kappe.
HIS: 235
FRU RAGNHILD
Ja der.
MARGRETE
Han ser ud som han skammer sig –
MARGRETE
Saa gjorde ikke Haakon.
FRU RAGNHILD
Hvem taler nu?
FRU RAGNHILD
Er han for Jarlen?
MARGRETE
Nej – for Haakon.
FRU RAGNHILD
Hvor uryggelig Jarlen sidder og hører til.
MARGRETE
Haakon tykkes stille – men stærk alligevel. (livfuldt) Stod en langfarende Mand her, han skulde kjende de To blandt alle de tusinde Andre.
Se, Margrete; Dagfinn Bonde flytter en forgyldt Stol frem for Haakon –
MARGRETE
Paal Flida sætter Magen til den bag Jarlen –
FRU RAGNHILD
Haakons Mænd vil hindre det!
MARGRETE
Jarlen holder fast i Stolen –!
FRU RAGNHILD
Haakon taler vredt til ham – (flygter med
HU: 32
et Skrig fra Vinduet) O Jesus Kristus! Saa Du Øjnene – og Smilet –! Nej, det var ikke Jarlen!
MARGRETE
som med Rædsel har fulgt efter
Ikke Haakon heller! Hverken Jarlen eller Haakon!
SIGRID
ved Vinduet
O usselt, usselt!
MARGRETE
Sigrid!
FRU RAGNHILD
Er Du her!
SIGRID
Saa dybt maa de lægge Vejen nedenom, for at vinde opp paa Kongssædet.
HIS: 237
MARGRETE
O, bed med os at Alt maa vendes til det Bedste.
1.utg: 16
FRU RAGNHILD
bleg og forfærdet til Sigrid
Saa Du ham –? Saa Du min Husbond –? Øjnene og Smilet, – jeg skulde ikke kjendt ham!
SIGRID
Ligned han Sigurd Ribbung?
SIGRID
Lo han som Sigurd?
FRU RAGNHILD
Ja, ja!
FRU RAGNHILD
med fortvivlet Styrke
SIGRID
stærkere
Saa faar vi Alle bede!
FRU RAGNHILD
Hys, hvad er det! (ved Vinduet) Hvilke Raab! Alle Mænd har rejst sig, alle Bannere og Mærker svinger for Vinden.
HIS: 238
SIGRID
griber hende om Armen
Bed, Kvinde! Bed for din Husbond!
FRU RAGNHILD
Ja, hellig Olaf, giv ham al Magten i dette Land!
1.utg: 17
SIGRID
vildt
Ingen – ingen! Ellers frelses han ikke!
FRU RAGNHILD
Han maa have Magten. Alt Godt i ham vil gro og blomstre, faar han den. – Se ud, Margrete! Hør efter! (viger et Skridt tilbage) Der løftes alle Hænder til Ed!
HU: 33
Margrete lytter ved Vinduet.
FRU RAGNHILD
Gud og Hellig-Olaf, hvem gjælder det?
SIGRID
Bed!
Margrete lytter og giver med oppløftet Haand Tegn til Taushed.
FRU RAGNHILD
om lidt
Tal!
Fra Thingvolden blæses højt i Lur og Horn.
HIS: 239
FRU RAGNHILD
Gud og Hellig-Olaf, hvem gjaldt det?
Kort Opphold.
MARGRETE
vender Hovedet om og siger
Nu tog de Haakon Haakonssøn til Konge.
Musiken til Kongstoget falder ind, først dæmpet, siden nærmere og nærmere. Fru Ragnhild klynger sig grædende opp til Sigrid, som fører hende stille ud til Højre; Margrete blir ubevægelig staaende lænet opp til Vinduskarmen. Kongens Svende aabner de store Døre; man ser ind i Hallen, som lidt efter lidt fyldes af Toget fra Thingvolden.
Svende aabner de store Døre; man ser ind i Hallen, som lidt efter lidt fyldes af Toget fra Thingvolden.
1.utg: 18
HAAKON
vender sig i Døren til Ivar Bodde
MARGRETE
Jeg hilser min Herre og Konge.
HAAKON
HIS: 240
HAAKON
med Liv
Ja maa ikke hver Mand sige det, som kommer ihug hvor vidunderligt Gud og de Hellige har berget mig mod alt Ondt? Aarsgammel bar Birkebejnerne mig over Fjeldet i Frost og Uvejr og midt imellem dem, som stod mig efter Livet. I Nidaros slapp jeg uskadt fra Baglerne den Tid de brændte Byen og dræbte saamange af Vore, mens Kong Inge selv med Nød frelste sig ombord ved at entre oppefter Ankertouget.
kommer ihug hvor vidunderligt Gud og de Hellige har berget mig mod alt Ondt? Aarsgammel bar Birkebejnerne mig over Fjeldet i Frost og Uvejr og midt imellem dem, som stod mig efter Livet. I Nidaros slapp jeg uskadt fra Baglerne den Tid de brændte Byen og dræbte saamange af Vore, mens Kong Inge selv med Nød frelste sig ombord ved at entre oppefter Ankertouget.
MARGRETE
Men det faldt sig ikke slig.
HAAKON
Nej – det faldt sig ikke slig; – vi saa paa hinanden, hver fra vor Krog, men sjelden taltes vi ved – (utaalmodig) Hvor blir han af! (Ivar Bodde kommer med Skrivesager) Er Du der; giv hid!
Vegard Væradal.
HIS: 241
Haakon sætter sig ved Bordet og skriver. Lidt efter kommer Skule Jarl ind; derpaa Dagfinn Bonde, Bisp Nikolas og Vegard Væradal.
HAAKON
ser opp og lader Pennen synke
SKULE JARL
I vil ikke beholde hende i Kongsgaarden?
HAAKON
Hun er mig altfor kjær, Jarl; – en Konge maa ikke have Nogen om sig, som er ham altfor kjær; en Konge maa handle med frie Hænder, staa alene, ikke ledes, ikke lokkes. Her er saa Meget at bøde paa i Norge. (vedbliver at skrive)
1.utg: 20
VEGARD VÆRADAL
sagte til Bisp Nikolas
Det var mit Raad, dette med Inga Kongsmoder.
BISP NIKOLAS
Jeg kjendte Jer strax paa Raadet.
BISP NIKOLAS
Vent. Jeg holder det jeg lovede.
HIS: 242
HAAKON
giver Pergamentet til Ivar Bodde
Lægg det sammen og bring hende det selv med mange kjærlige Hilsninger –
IVAR BODDE
som har kastet et Øje i Pergamentet
Herre – allerede idag, skriver I –!
HAAKON
Nu er Vinden god, den stryger Leden nedover.
DAGFINN BONDE
langsomt
Kom ihug, Herre Konge, at hun har ligget Natten over paa Altertrinet i Bøn og Faste.
HU: 35
IVAR BODDE
HAAKON
Sandt nok, sandt nok; – min gode kjærlige Moder –! (tar sig sammen) Ja, er hun altfor trætt, saa venter hun til imorgen.
IVAR BODDE
Eders Vilje skal ske. (lægger et nyt Pergament frem) Men saa det Andet, Herre.
1.utg: 21
HAAKON
Det Andet? – Ivar Bodde, jeg kan ikke.
DAGFINN BONDE
peger paa Brevet til Inga
I kunde dog hint.
HIS: 243
IVAR BODDE
Alt, hvad syndigt er, maa brydes.
BISP NIKOLAS
som imidlertid har nærmet sig
Bind Jarlens Hænder nu, Kong Haakon.
HAAKON
dæmpet
Mener I det trænges?
BISP NIKOLAS
I faar aldrig kjøbt Landets Fred paa billigere Vilkaar.
HAAKON
Saa kan jeg. Hid med Pennen! (skriver)
SKULE JARL
til Bispen, der gaar over til Højre
I har Kongens Øre, som det lader.
BISP NIKOLAS
Til Gavn for Jer.
SKULE JARL
Siger I det?
BISP NIKOLAS
Før Kveld vil I takke mig.
Han fjerner sig.
HAAKON
rækker Pergamentet frem
Læs dette, Jarl!
HAAKON
Til Kanga, som jeg har elsket over Alt i Verden. Fra idag af tør hun aldrig træffes paa den Vej, hvor Kongen gaar frem.
SKULE JARL
Stort er det, som I der gjør, Haakon; – jeg ved godt fra mig selv, hvad det maa koste –
HAAKON
BISP NIKOLAS
bøjer sig over Stolen
Herre Konge, nu vandt I langt frem mod Jarlens Venskab.
HAAKON
rækker ham Haanden
BISP NIKOLAS
Vil I?
HIS: 245
HAAKON
1.utg: 23
BISP NIKOLAS
Kongens Ven bør kongeligt lønnes. Bind Jarlen paa den Vis, som jeg har raadet til, saa er I trygg for alle Tider.
HAAKON
tager et Pergamentblad
Vegard skal have Syssel paa Haalogaland. (skrivende) Her giver jeg ham mit kongelige Brev derpaa.
Bispen fjerner sig.
SKULE JARL
nærmer sig Bordet
Hvad skriver I der?
HAAKON
rækker ham Bladet
Læs.
SKULE JARL
læser og ser vist paa Kongen
Vegard Væradal? Paa Haalogaland?
HAAKON
Paa det nordre, som er ledigt.
SKULE JARL
HIS: 246
HAAKON
smiler og rejser sig
Og Vegard Væradal til mig. Derfor maa de se til at blive forligte jo før jo heller. Der maa ingen Splid være mellem Kongens og Jarlens Mænd herefterdags.
1.utg: 24
BISP NIKOLAS
Hm, dette her turde snart gaa galt! (nærmer sig urolig)
SKULE JARL
I tænker klogt og dybt, Haakon.
HAAKON
varm
Skule Jarl, jeg tog Riget fra Jer idag, – men lad Eders Datter dele det med mig!
SKULE JARL
Min Datter!
MARGRETE
Gud!
HU: 37
HAAKON
Margrete, – vil I være Dronning?
Margrete tier.
HAAKON
tager hendes Haand
Svar mig.
MARGRETE
sagte
Jeg vil gjerne være eders Hustru.
HIS: 247
SKULE JARL
med et Haandslag
Fred og Forlig af Hjertet!
HAAKON
Takk!
1.utg: 25
DAGFINN BONDE
Jeg tror det næsten. Saa godt har jeg aldrig likt Jarlen før.
IVAR BODDE
til Vegard
Nu er I Sysselmand paa Haalogaland; her har I Kongens Haand for det. (giver ham Brevet)
VEGARD VÆRADAL
Jeg skal siden takke Kongen for hans Naade. (vil gaa)
BISP NIKOLAS
standser ham
Andres Skjaldarband er en haard Hals; lad Jer ikke kue.
BISP NIKOLAS
følger efter
Vær som Fjeld og Flint mod Andres Skjaldarband, – og tag min Velsignelse med Jer forresten.
HIS: 248
IVAR BODDE
som har ventet bag Kongen med Pergamenterne i Haanden
Her er Brevene, Herre –
HAAKON
Godt; giv dem til Jarlen.
IVAR BODDE
Til Jarlen? Vil I ikke sætte Seglet for?
1.utg: 26
HAAKON
Det plejer jo Jarlen gjøre; – han har Seglet.
IVAR BODDE
dæmpet
Ja hidindtil, – saalænge han førte Værgemaalet for Eder; – men nu!
HAAKON
Nu som før; – Jarlen har Seglet. (fjerner sig)
SKULE JARL
BISP NIKOLAS
halvlydt
Haakon Haakonssøn er Konge –
HU: 38
og Jarlen har Kongens Segl; – det gaar nok, det gaar nok.
HAAKON
Hvad siger I, Herre Bisp?
HIS: 249
BISP NIKOLAS
HAAKON
nærmer sig Margrete
MARGRETE
Kun det!
HAAKON
Hvad mener I?
1.utg: 27
HAAKON
Og I bærer ikke Nag til mig, om I end har sluppet fagre Ønsker for min Skyld?
MARGRETE
Jeg har ingen fagre Ønsker sluppet for Eders Skyld.
HAAKON
Og I vil staa mig nær, og give mig gode Raad?
MARGRETE
Jeg vilde saa gjerne staa Eder nær.
HIS: 250
HAAKON
MARGRETE
Ja, hun var Eder altfor kjær.
HAAKON
MARGRETE
smiler sørgmodigt
Ja, jeg ved det vil vare længe før I sender mig bort.
HAAKON
levende
Sende Eder bort? Det vil jeg aldrig gjøre!
1.utg: 28
MARGRETE
med taarefyldte Øjne
Nej, det gjør Haakon kun med dem, som er ham altfor kjære. (gaar mod Udgangsdøren. Haakon ser tankefuld efter hende)
FRU RAGNHILD
fra højre Side
Kongen og Jarlen saalænge herinde! Angsten dræber mig; – Margrete, hvad har Kongen sagt og gjort?
HU: 39
MARGRETE
O saa meget! Sidst tog han en Sysselmand og en Dronning.
FRU RAGNHILD
Du, Margrete!
HIS: 251
MARGRETE
om Moderens Hals
Ja!
FRU RAGNHILD
Du blir Dronning!
MARGRETE
Kun Dronning; – men jeg tror jeg er glad ved det endda.
Hun og Moderen følges ud til Højre.
SKULE JARL
til Ivar Bodde
Her er vore Breve; bring dem til Kongsmoderen og til Kanga.
Ivar Bodde bøjer sig og gaar.
DAGFINN BONDE
i Salsdøren
1.utg: 29
HAAKON
aander af fuldt Bryst
Endelig er jeg da Konge i Norge. (gaar ind i Hallen)
SKULE JARL
gjemmer Kongens Segl i Beltet
Men jeg raader Land og Rige.
Tæppet falder.
HIS: 252
Gildehallen i Bergens Kongsgaard. Et stort Buevindu midt paa Bagvæggen. Langsmed denne er en Forhøjning med Sæder for Kvinderne. Ved den venstre Langvægg staar Kongsstolen nogle Trin over Gulvet; midt paa den modsatte Vægg stor Indgangsdør. Bannere, Mærker, Skjolde og Vaaben samt brogede Tepper hænger ned fra Væggstolperne og fra det udskaarne Træloft. Rundtom i Hallen staar Drikkeborde med Kander, Horn og Bægre.
Kong Haakon sidder paa Forhøjningen hos Margrete, Sigrid, Fru Ragnhild og mange fornemme Kvinder. Ivar Bodde staar bag Kongens Stol. Om Drikkebordene er Kongens og Jarlens Mænd samt Gjæster bænkede. Ved det fremste Bord tilhøjre sidder blandt Andre Dagfinn Bonde,
Gregorius Jonssøn og Paal Flida. Skule Jarl og Bisp Nikolas spiller Brettspil ved et Bord tilvenstre. Jarlens Husfolk gaar fra og til og bærer Drikkesager frem. Fra en tilstødende Stue høres Musik under de følgende Optrin.
Brettspil ved et Bord tilvenstre. Jarlens Husfolk gaar fra og til og bærer Drikkesager frem. Fra en tilstødende Stue høres Musik under de følgende Optrin.
DAGFINN BONDE
HIS: 254
DAGFINN BONDE
Nej, det ser slig ud. Saa gjildt et Kongsbryllup har ikke været spurgt i Norge før.
1.utg: 31
PAAL FLIDA
Skule Jarl har heller ikke giftet bort nogen Datter før.
DAGFINN BONDE
Sandt nok; Jarlen er en mægtig Mand.
EN HIRDMAND
Sidder inde med Tredjedelen af Riget. Det er mere, end nogen Jarl havde før i Tiden.
PAAL FLIDA
Kongens Del er dog større.
DAGFINN BONDE
Det snakker vi ikke om her; nu er vi Venner og vel forligte. (drikker Paal til) Lad saa Kongen være Konge og Jarlen Jarl.
HU: 41
PAAL FLIDA
ler
DAGFINN BONDE
Det pligter ogsaa Jarlsmændene at være.
PAAL FLIDA
Aldrig det. Vi har svoret Jarlen Ed, men ikke Kongen.
DAGFINN BONDE
Det kan ske endnu.
HIS: 255
BISP NIKOLAS
dæmpet til Jarlen under Spillet
Hører I hvad Dagfinn Bonde siger?
SKULE JARL
uden at se opp
Jeg hører nok.
1.utg: 32
GREGORIUS JONSSØN
ser vist paa Dagfinn
Tænker Kongen paa Sligt?
DAGFINN BONDE
Naa naa, – lad fare; – ingen Splid idag.
GREGORIUS JONSSØN
stærkere
Tænker Kongen paa Sligt, spørger jeg?
DAGFINN BONDE
Jeg svarer ikke. Lad os drikke paa Fred og Venskab mellem Kongen og Jarlen. Øllet er godt.
PAAL FLIDA
Det har ogsaa faaet god Tid til at ligge.
GREGORIUS JONSSØN
HIS: 256
PAAL FLIDA
DAGFINN BONDE
oppfarende
Ja, hvem var det, som slapp Sigurd Ribbung løs?
1.utg: 33
DAGFINN BONDE
Men det er ikke vitterligt for Nogen, at I hindrede ham.
BISP NIKOLAS
til Jarlen, der betænker sig paa et Trækk
Hører I, Jarl, – det var Jer, som slapp Sigurd Ribbung.
SKULE JARL
trækker
Den Vise er gammel.
HU: 42
GREGORIUS JONSSØN
til Dagfinn
DAGFINN BONDE
Ja; da Sigurd var rømt, hængte I Islændingen, det ved jeg.
SKULE JARL
lydt
Slaa ham; en Bonde gjælder ikke stort. (flytter en Brikke)
HIS: 257
DAGFINN BONDE
Nej, det fik Islændingen sande, den Tid Sigurd Ribbung rømte til Vermeland.
Undertrykt Latter mellem Kongsmændene; Samtalen fortsættes dæmpet; strax efter kommer en Mand ind og hvisker til Gregorius Jonssøn.
BISP NIKOLAS
Og saa trækker jeg hid; og saa har I tabt.
SKULE JARL
Det lader saa.
1.utg: 34
BISP NIKOLAS
lægger sig tilbage i Stolen
GREGORIUS JONSSØN
nærmer sig og siger dæmpet
GREGORIUS JONSSØN
ryster paa Hovedet
Jarl, Jarl, – er det raadeligt?
SKULE JARL
Hvilket?
HIS: 258
GREGORIUS JONSSØN
Kongens Segl er for.
SKULE JARL
Det er til Kongens Bedste jeg handler.
GREGORIUS JONSSØN
Saa lad Kongen selv vise Tilbudet fra sig.
SKULE JARL
HU: 43
GREGORIUS JONSSØN
Klogt kan det være, det, som I her gjør, – men det er farligt.
1.utg: 35
SKULE JARL
Lad mig om det. Bring Brevet, og sig Jostein at han sejler strax.
GREGORIUS JONSSØN
Det skal ske, som I byder. (gaar ud til Højre og kommer ind igjen om lidt)
BISP NIKOLAS
til Jarlen
I har Mangt at skjøtte, lader det til.
SKULE JARL
Men liden Takk for det.
HIS: 259
BISP NIKOLAS
Kongen har rejst sig.
Haakon kommer nedover; alle Mænd staar opp fra Bordene.
HAAKON
til Bispen
Højlig maa det glæde os, hvor frisk og stærk I har holdt ud i alle disse lystige Dage.
BISP NIKOLAS
Det blaffrer opp engang imellem, Herre Konge; men længe varer det nok ikke. Jeg har ligget syg hele Vinteren udover.
BISP NIKOLAS
ryster paa Hovedet
1.utg: 36
HAAKON
De Levende faar tage Arv efter dem, som gaar bort, ærværdige Herre; alle vil vi jo det Bedste for Land og Folk. (vender sig til Jarlen) Et undrer mig højlig; ingen af vore Sysselmænd paa Haalogaland er mødt frem til Bryllupet.
SKULE JARL
Sandt nok; Andres Skjaldarband havde jeg saa sikkert ventet.
HAAKON
smilende
Og Vegard Væradal ogsaa.
HIS: 260
SKULE JARL
Ogsaa Vegard, ja.
HAAKON
spøgende
Og jeg haaber, I havde taget bedre imod min gamle Ven nu, end for syv Aar siden paa Oslo Brygge, da I stakk ham i Kinden, saa Sværdet skar sig selv ud.
SKULE JARL
ler tvungent
Ja dengang Gunnulf, Eders MorSira Eiliv, min bedste Ven og Raadgiver.
Gunnulf, Eders MorHU: 44
broder, hugg højre Haand af Sira Eiliv, min bedste Ven og Raadgiver.
BISP NIKOLAS
muntert
1.utg: 37
HAAKON
alvorligt
De Dage er gamle og glemte.
DAGFINN BONDE
nærmer sig
HAAKON
Godt. Idag vil vi tage al Glæde med; imorgen faar vi begynde igjen at tænke paa Ribbungerne og Orknøjarlen.
BISP NIKOLAS
Ja, han nægter jo at svare Skatten?
HIS: 261
HAAKON
Havde jeg Ribbungerne vel fra Halsen, saa foer jeg selv vestover.
Haakon gaar opp mod Forhøjningen, rækker Margrete Haanden og fører hende ud til Højre; lidt efter lidt følger de Øvrige efter.
BISP NIKOLAS
til Ivar Bodde
Hør lidt her. Hvem er den Mand, som heder Jostein Thamb?
IVAR BODDE
Her er en Farmand fra Orknø, som heder slig.
BISP NIKOLAS
Fra Orknø? Jasaa. Og nu sejler han hjem?
IVAR BODDE
Ja, han gjør nok det.
BISP NIKOLAS
sagtere
Med dyr Ladning, Ivar Bodde!
1.utg: 38
IVAR BODDE
Korn og Klæde, tror jeg.
BISP NIKOLAS
Og et Brev fra Skule Jarl.
IVAR BODDE
studser
Til hvem?
HIS: 262
BISP NIKOLAS
Ved ikke; – der var Kongssegl for –
IVAR BODDE
griber ham om Armen
Herre Bisp, – er det som I siger?
BISP NIKOLAS
Hyss, bland ikke mig opp i den Sag. (fjerner sig)
IVAR BODDE
Da maa jeg strax –! Dagfinn Bonde! Dagfinn, Dagfinn –! (trænger sig gjennem Mængden ved Udgangsdøren)
BISP NIKOLAS
deltagende til Gregorius Jonssøn
HU: 45
GREGORIUS JONSSØN
Hvem gjælder det nu?
BISP NIKOLAS
En stakkels Farmand, – Jostein Thamb synes jeg de kaldte ham.
GREGORIUS JONSSØN
Jostein –?
BISP NIKOLAS
Dagfinn Bonde vil nægte ham at sejle.
1.utg: 39
GREGORIUS JONSSØN
Vil Dagfinn nægte ham, siger I?
HIS: 263
BISP NIKOLAS
Rett nu gik han.
GREGORIUS JONSSØN
Tilgiv, Herre, jeg maa skynde mig –
Gregorius Jonssøn iler ud til Højre blandt Resten af de Tilstedeværende; kun Skule Jarl og Bisp Nikolas bliver tilbage i Hallen.
SKULE JARL
gaar tankefuld opp og ned; pludselig er det ligesom han vaagner; han ser sig om og siger
BISP NIKOLAS
Kongen gik.
BISP NIKOLAS
Alle, undtagen vi.
SKULE JARL
Det er noget Stort, det, at være Konge.
HIS: 264
SKULE JARL
smiler alvorligt
1.utg: 40
BISP NIKOLAS
Drømme varsler.
SKULE JARL
De frister ogsaa.
BISP NIKOLAS
Neppe Jer. Før i Tiden, det kan jeg skjønne; – men nu, da I har Tredjedelen af Riget, raader som første Mand i Landet og er Dronningens Fader –
SKULE JARL
Mest nu, – mest nu.
SKULE JARL
Mest nu, som jeg siger. Det er den store Forbandelse, som ligger over alt mit Liv, dette, at staa det Højeste saa nær – bare et Slug imellem – et Spring over, – paa den anden Side er Kongsnavn og Purpurkaabe vinder aldrig over.
Purpurkaabe HU: 46
og Trone og Magt og Alt; daglig har jeg det for Øje – men vinder aldrig over.
BISP NIKOLAS
Sandt, sandt, Jarl.
HIS: 265
SKULE JARL
1.utg: 41
BISP NIKOLAS
SKULE JARL
BISP NIKOLAS
Og Erling blev Konge for Slittungerne, og for Ribbungerne siden, og I ventede!
SKULE JARL
Jeg ventede paa Guthorms Død.
BISP NIKOLAS
Og Guthorm døde, og Inge Baardssøn, Eders Broder, blev Konge.
SKULE JARL
Saa ventede jeg paa min Broders Død. Han var syg fra første Færd af; hver Morgen, naar vi mødtes i den hellige Messe, sad jeg og skottede efter om ikke Sotten tog til. Hvert Drag af Smerte, som strøg over hans Ansigt, var mig som et Vindpust i Sejlet og bar mig nærmere mod Tronen. Hvert Sukk, han Ve og Vaande i, lød for mig, som Horn og Lur langt bortunder Liderne, som Sendebud, der kom langvejs fra for at melde, at nu fik jeg snart tage Rigsstyret. Slig rykkede jeg hver kjærlig Brodertanke opp med Rod og Trevler; og Inge døde og Haakon kom, – og Birkebejnerne tog ham til Konge.
HIS: 266
lettede sin Ve og Vaande i, lød for mig, som Horn og Lur langt bortunder Liderne, som Sendebud, der kom langvejs fra for at melde, at nu fik jeg snart tage Rigsstyret. Slig rykkede jeg hver kjærlig Brodertanke opp med Rod og Trevler; og Inge døde og Haakon kom, – og Birkebejnerne tog ham til Konge.
1.utg: 42
BISP NIKOLAS
Og I ventede.
SKULE JARL
Mig tykkedes der maatte komme Hjælp ovenfra. Jeg kjendte Kongskraften i mig, og jeg ældedes; hver Dag, der gik, var en Dag, som toges bort fra min HU: 47
Livsgjerning. Hver Kveld tænkte jeg: imorgen sker der et Jertegn, som fælder ham og sætter mig paa det tomme Sæde.
BISP NIKOLAS
Ringe var Haakons Magt dengang; han var kun et Barn; det gjaldt ikke Andet, end et Skridt af Eder, men I tog det ikke.
SKULE JARL
Det Skridt var svært at tage; det havde skilt mig fra al min Slægt og fra alle Venner.
BISP NIKOLAS
Ja, der er Sagen, Skule Jarl, – der er Forbandelsen, som har ligget over Eders Liv. I vil vide hver Vej aaben i Nødsfald, – I vover ikke at bryde alle Broer af og kun beholde en igjen, værge den alene, og sejre eller falde der. I stiller Snarer for Eders Uven, I bygger Fælde for hans Fod og hænger hvasse Sverd over hans Hoved, I strør Gift i alle Fade og I har hundrede Garn ude; men vil han ind i et af dem, saa vover I ikke at trække i Traaden; griber han efter Giften, saa tykkes
hænger hvasse Sverd over hans Hoved, I strør Gift i alle Fade og I har hundrede Garn ude; men vil han ind i et af dem, saa vover I ikke at trække i Traaden; griber han efter Giften, saa tykkes HIS: 267
det Jer tryggere at han falder for Sverd; er han ved at lade sig fange om Morgenen, saa finder I det bedre at det sker ved Kveldstid.
1.utg: 43
SKULE JARL
ser alvorligt paa ham
Og hvad vilde I gjøre, Herre Bisp?
BISP NIKOLAS
Tal ikke om mig; min Gjerning er at tømre Kongsstolene i dette Land, ikke at sidde deroppe og styre Folk og Rige.
SKULE JARL
efter et kort Opphold
BISP NIKOLAS
Hvem gjør den største Gjerning i Verden?
SKULE JARL
Det gjør den største Mand.
BISP NIKOLAS
Men hvem er den største Mand?
SKULE JARL
Den Modigste.
BISP NIKOLAS
Saa siger Høvdingen. En Prest vilde sige, Den Lykkeligste er det, som gjør de største Gjerninger, han, Brynde, avler Tanker, dem han ikke selv fatter, og som peger for ham paa den Vej, han ikke selv ved hvor bær hen, men som
HU: 48
det er den mest Troende, – en Vismand, at det er den Kyndigste. Men det er ingen af dem, Jarl. Den lykkeligste Mand er den største Mand. Den Lykkeligste er det, som gjør de største Gjerninger, han, HIS: 268
hvem Tidens Krav kommer over ligesom i Brynde, avler Tanker, dem han ikke selv fatter, og som peger for ham paa den Vej, han ikke selv ved hvor bær hen, men som 1.utg: 44
han dog gaar og maa gaa, til han hører Folket skrige i Glæde, og han ser sig om med spilte Øjne og undrer sig og skjønner, at han har gjort et Storværk.
SKULE JARL
Ja, der er dette uryggelig Sikkre ved Haakon.
BISP NIKOLAS
SKULE JARL
først tankefuld, siden i stigende Bevægelse
Haakon skulde være skabt af et andet Stof end jeg? Være af de Lykkelige? – Ja, trives ikke Alting for ham? Føjer ikke Alting sig til det Bedste, naar det gjælder ham? Selve Bonden mærker det; han siger, at Træerne bær togange Frugt, og Fuglene ruger Ægg togange hver Sommer, mens Haakon er Konge. Vermelandsbygden, som han brændte og hærgede, den staar og lyser med tømrede Huse igjen, og alle Akre svinger tungt for Vinden. Det er som Blodet og Asken gjødsler, der Haakon farer frem i Hærfærd; det er som Herren dækker over med Grøde, hvad Haakon tramper ned; det er som de hellige Magter skynder sig at slette ud hver Skyld efter ham. Og hvor lett gik han ikke til at blive Konge! Han trængte til at Inge skulde dø tidligt, og Inge døde; han trængte til Værn og Værge, og hans Mænd værnede og værgede ham; han trængte til Jernbyrd, og hans Moder kom og bar den for ham.
Selve Bonden mærker det; han siger, at Træerne bær togange Frugt, og Fuglene ruger Ægg togange hver Sommer, mens Haakon er Konge. Vermelandsbygden, som han brændte og hærgede, den staar og lyser med tømrede Huse igjen, og alle Akre svinger tungt for Vinden. Det er som Blodet og Asken gjødsler, der Haakon farer frem i Hærfærd; det er som Herren dækker over med Grøde, hvad Haakon tramper ned; det er som de hellige Magter skynder sig at slette ud hver Skyld efter ham. Og hvor lett gik han ikke til at blive Konge! Han trængte til at Inge skulde dø tidligt, og Inge døde; han trængte til Værn og Værge, og hans Mænd værnede og værgede ham; han trængte til Jernbyrd, og hans Moder kom og bar den for ham.
SKULE JARL
Vi?
HU: 49
BISP NIKOLAS
Ja I – I da!
SKULE JARL
Haakon har Retten, Bisp.
BISP NIKOLAS
Han har Retten, fordi han er den Lykkelige; – den største Lykke er den, at have Retten. Men med hvilken Rett fik Haakon Retten og ikke I?
SKULE JARL
efter et kort Opphold
Der er Ting, som jeg vil bede Gud frelse mig fra at tænke paa.
BISP NIKOLAS
Saa I aldrig et gammelt Billede i Nidaros Kristkirke? Det viser Syndfloden, som voxer og højner sig opp over alle Berge, saa der kun er en eneste Tind igjen. Oppover der klyver en hel Slægt, Fader og Moder og Søn og Søns Hustru og Børn; – og Sønnen river Faderen ned i Vandflommen for at vinde bedre Fæste, og han vil rive Moderen med, og Hustru og alle Børn, for at vinde opp til Toppen selv; – thi deroppe er en Fodsbred Land, der kan han holde sig en Time. – Det, Jarl, det er Visdommens Saga og hver Vismands Saga.
et gammelt Billede i Nidaros Kristkirke? Det viser Syndfloden, som voxer og højner sig opp over alle Berge, saa der kun er en eneste Tind igjen. Oppover der klyver en hel Slægt, Fader og Moder og Søn og Søns Hustru og Børn; – og Sønnen river Faderen ned i Vandflommen for at vinde bedre Fæste, og han vil rive Moderen med, og Hustru og alle Børn, for at vinde opp til Toppen selv; – thi deroppe er en Fodsbred Land, der kan han holde sig en Time. – Det, Jarl, det er Visdommens Saga og hver Vismands Saga.
BISP NIKOLAS
Sønnen havde Retten. Han havde Styrke og Lyst til Livet; – føj din Lyst og brug din Evne, den Rett har Hvermand.
SKULE JARL
Til det, som godt er, ja.
BISP NIKOLAS
Leg og Spil med Ord! Der gives ikke Godt og Ondt, ikke opp og ned, ikke Højt og Lavt. Slige Ord maa I glemme, ellers gjør I aldrig det sidste Skridt, sætter aldrig over Sluget. (dæmpet og indtrængende) I skal ikke hade Flokk eller Sag fordi Flokken eller Sagen vil dette og ikke hint; men I skal hade hver Mand i Flokken fordi han er Eder imod, og I skal hade hver den, som staar rundt om en Sag, fordi Sagen ikke fremmer Eders Vilje. Alt det, som I kan bruge, det er Godt, – alt det, som lægger Braate paa Eders Vej, det er Ondt.
SKULE JARL
ser grublende frem for sig
Hvad har ikke jeg kostet paa den Kongsstol, som jeg dog ikke rakk opp til;
HU: 50
– og hvad har Haakon kostet paa den, han, som nu sidder der saa trygg! Jeg var ung og slapp min fagre lønlige Kjærlighed, for at gifte mig ind i en mægtig Ætt. Jeg bad til de Hellige, at der maatte skjænkes mig en Søn, – jeg fik kun Døttre.
1.utg: 47
BISP NIKOLAS
HIS: 271
SKULE JARL
gaar over mod Vinduet tilhøjre
Ja, – Alt føjer sig for Haakon.
BISP NIKOLAS
følger efter ham
Og I, I vil lade Jer jage fredløs fra Lykken alt Eders Liv igjennem! Er I da blind? Ser I ikke, at det er en stærkere Magt end Birkebejnerflokken, som staar bagved Haakon og fremmer al hans Gjerning? Han faar Hjælpen deroppefra, fra dem – dem, som staar Eder imod, – fra dem, som var Eders Avindsmænd fra Fødselen af! Og for disse Avindsmænd bøjer I Eder! Rejs Jer, Mand; skyd Rygg! Hvad fik I ellers Eders ubændige Sjæl til? Kom ihug, at det første Storværk i Verden blev øvet af En, som rejste sig mod et stærkt Rige!
fredløs fra Lykken alt Eders Liv igjennem! Er I da blind? Ser I ikke, at det er en stærkere Magt end Birkebejnerflokken, som staar bagved Haakon og fremmer al hans Gjerning? Han faar Hjælpen deroppefra, fra dem – dem, som staar Eder imod, – fra dem, som var Eders Avindsmænd fra Fødselen af! Og for disse Avindsmænd bøjer I Eder! Rejs Jer, Mand; skyd Rygg! Hvad fik I ellers Eders ubændige Sjæl til? Kom ihug, at det første Storværk i Verden blev øvet af En, som rejste sig mod et stærkt Rige!
SKULE JARL
Hvem?
SKULE JARL
Og som blev slængt i Afgrundens Gab –
BISP NIKOLAS
vildt
Og skabte et Rige der, og blev Konge, en mægtig Konge, – mægtigere end Nogen af de titusinde – Jarler deroppe! (synker ned paa Bænken ved Drikkebordet)
1.utg: 48
SKULE JARL
ser længe paa ham og siger
Bisp Nikolas, er I noget Mere eller noget Mindre end et Menneske?
HIS: 272
BISP NIKOLAS
smiler
SKULE JARL
halvt til sig selv
Hvorfor satte de mig ind i Verden, naar de ikke vilde stelle det bedre for mig? Haakon har saa fast og uryggelig en Tro paa sig selv, –
HU: 51
alle hans Mænd har saa fast og uryggelig en Tro paa ham –
BISP NIKOLAS
SKULE JARL
Havde jeg en Søn! Havde jeg en Søn, som kunde tage al den store Arv efter mig!
BISP NIKOLAS
livfuldt
Jarl – hvis I havde en Søn?
SKULE JARL
Jeg har ingen.
BISP NIKOLAS
Haakon faar Sønner.
SKULE JARL
knuger Hænderne
Og er kongefødt!
SKULE JARL
Han har jo godtgjort det; Jernbyrden –
BISP NIKOLAS
Og hvis han ikke var det – trods Jernbyrden?
SKULE JARL
Vil I sige at Gud løj, da han lod Jernbyrden lykkes?
SKULE JARL
farer et Skridt tilbage
Almægtige –! (fatter sig) Det er utænkeligt.
BISP NIKOLAS
HIS: 274
SKULE JARL
Tal, tal! Er han ikke Haakon Sverressøns Søn?
1.utg: 50
BISP NIKOLAS
Hør mig. Det gjordes ikke vitterligt for Nogen, den Tid Inga var med Barn. Haakon Sverressøn var nylig død, og sagtens frygtede hun for Inge Baardssøn, som da var Konge, og for Eder, – naa ja, for BagThrond Prests Hus, øster i Heggen Herred, og ni Dage efter rejste hun hjem; men Kongsbarnet blev et helt Aar hos Presten, uden at hun turde se til det, og uden at Nogen vidste det, undtagen Thrond og hans to Sønner.
den Tid Inga var med Barn. Haakon Sverressøn var nylig død, og sagtens frygtede hun for Inge Baardssøn, som da var Konge, og for Eder, – naa ja, for BagHU: 52
lerne med, kan jeg tænke. Hun fødte lønligt i Thrond Prests Hus, øster i Heggen Herred, og ni Dage efter rejste hun hjem; men Kongsbarnet blev et helt Aar hos Presten, uden at hun turde se til det, og uden at Nogen vidste det, undtagen Thrond og hans to Sønner.
SKULE JARL
Ja, ja, – og saa?
BISP NIKOLAS
SKULE JARL
Nu?
BISP NIKOLAS
SKULE JARL
Og endda kan I sige at –?
HIS: 275
BISP NIKOLAS
Stor Fare kan I vel skjønne det maatte være for en ringe Prest at fostre et Kongsbarn. Strax Barnet var født, skriftede han derfor for en af sine Overmænd
Overmænd 1.utg: 51
i Kirken og spurgte om hans Raad. Denne hans Overmand bød da Thrond lønligt at forbytte Barnet, sende den rette Kongssøn til et trygt Sted og give Inga den Urette, om hun eller Birkebejnerne siden krævede Kongssønnen.
BISP NIKOLAS
Det var mig.
SKULE JARL
I? Ja, I har altid hadet Sverres Ætt.
SKULE JARL
Men Presten?
BISP NIKOLAS
Lovede at gjøre, som jeg bød.
SKULE JARL
griber ham om Armen
Og Haakon er den Urette?
HIS: 276
BISP NIKOLAS
Hvis Presten har holdt sit Løfte.
SKULE JARL
Hvis han har holdt det?
HU: 53
BISP NIKOLAS
1.utg: 52
SKULE JARL
Han rejste fra Landet, siger I! Da har han forbyttet Barnet og frygtet Hævn af Birkebejnerne.
BISP NIKOLAS
Eller han har ikke forbyttet det, og frygtet Hævn af mig.
SKULE JARL
Hvilken af Delene tror I?
BISP NIKOLAS
Begge Dele er lige trolige.
SKULE JARL
Men Prestesønnerne, som I nævnte?
SKULE JARL
Og Ingen har spurgt til dem siden?
HIS: 277
BISP NIKOLAS
Jo.
SKULE JARL
Hvor er de?
SKULE JARL
Og Inga –?
BISP NIKOLAS
Ved Intet, hverken om Prestens Skrifte eller om mit Raad.
SKULE JARL
Hendes Barn var kun ni Dage da hun rejste, sagde I?
1.utg: 53
BISP NIKOLAS
Ja; og det Barn, hun saa igjen, var over aarsgammelt –
SKULE JARL
Saa er der Ingen i Verden, som kan lyse opp her! (gaar nogle Gange stærkt opp og ned)
Almægtige Gud, kan dette være Sandhed? Haakon – Kongen – han, som styrer over alt Land og Rige, han skulde ikke være den Odelsbaarne! – Og hvorfor er det ikke rimeligt nok? Har ikke alt Held vidunderligt fulgt ham, – hvorfor da ikke ogsaa det, at tages som Barn ud af en fattig Kotkarls Hus og lægges i Kongsbarnets Vugge –
Almægtige Gud, kan dette være Sandhed? Haakon – Kongen – han, som styrer over alt Land og Rige, han skulde ikke være den Odelsbaarne! – Og hvorfor er det ikke rimeligt nok? Har ikke alt Held vidunderligt fulgt ham, – hvorfor da ikke ogsaa det, at tages som Barn ud af en fattig Kotkarls Hus og lægges i Kongsbarnets Vugge –
BISP NIKOLAS
Mens hele Folket tror han er Kongens Søn –
HIS: 278
SKULE JARL
Mens han selv tror det, Bisp, – det er det Meste af Lykken, det er Styrkebeltet! (gaar til Vinduet)
Styrkebeltet! (gaar til Vinduet)
HU: 54
Se hvor fager han sidder paa Hesten. Ingen sidder som han. Det ler og glittrer som Solskin i hans Øjne, han ser udad i Dagen, som om han vidste sig skabt til at gaa fremad, altid fremad. (vender sig om mod Bispen) Jeg er en Kongsarm, kanhænde et Kongshoved ogsaa; men han er den hele Konge.
BISP NIKOLAS
Og er det kanske endda ikke.
SKULE JARL
Nej, – kanske endda ikke.
1.utg: 54
BISP NIKOLAS
lægger Haanden paa hans Skulder
Jarl, hør mig –
SKULE JARL
vedbliver at se ud
Der sidder Dronningen. Haakon taler mildt til hende; hun blir rød og bleg af Glæde. Han tog hende til Hustru, fordi det var klogt at kaare Datteren af den mægtigste Mand i Landet. Der var ikke en varm Tanke i hans Hjerte for hende dengang; – men det vil komme; Haakon har Lykken med sig. Hun vil lyse over hans Liv – (standser og udbryder forundret) Hvad er det?
BISP NIKOLAS
Hvilket?
SKULE JARL
Dagfinn Bonde brød voldsomt gjennem Flokken, som staar rundt om. Nu melder han Noget for Kongen.
HIS: 279
BISP NIKOLAS
ser ud bagved Jarlen
Haakon tykkes at blive vred; – gjør han ikke? Han knytter Haanden –
SKULE JARL
Han ser heropp; – hvad kan det være? (vil gaa)
BISP NIKOLAS
holder ham tilbage
Jarl, hør mig, – der turde findes et Middel til at blive viss paa Haakons Rett.
SKULE JARL
Et Middel, siger I?
1.utg: 55
BISP NIKOLAS
SKULE JARL
Og dette Brev, – for Guds Barmhjertigheds Skyld, – hvor er det?
BISP NIKOLAS
I maa da vide at – (ser mod Døren) Hys, Kongen kommer!
HU: 55
SKULE JARL
Brevet, Bisp, – Brevet!
BISP NIKOLAS
Der er Kongen.
HIS: 280
Haakon kommer ind, fulgt af sin Hird og mange Gjæster. Strax derefter viser Margrete sig; hun er i ængstelig Bevægelse og vil ile frem til Kongen, men hindres af Fru Ragnhild, som med flere Kvinder har fulgt hende. Sigrid holder sig lidt for sig selv oppimod Baggrunden. Jarlens Mænd synes urolige og samler sig i Flok paa højre Side, hvor Skule staar, men noget tilbage.
HAAKON
i stærkt indre Opprør
Skule Jarl, hvem er Konge i dette Land?
SKULE JARL
Hvem der er Konge?
HAAKON
Saa spurgte jeg. Jeg har Kongsnavnet, men hvem har Kongsmagten?
SKULE JARL
Kongsmagten bør være der, hvor Kongsretten er.
HAAKON
Saa burde det være; men er det saa?
1.utg: 56
SKULE JARL
SKULE JARL
Jeg trøster mig til at svare for mine Gjerninger.
HIS: 281
HAAKON
SKULE JARL
Ja.
HAAKON
At han nægter at betale mig Skatten?
SKULE JARL
Ja.
HAAKON
Og er det sandt, at I, Herre Jarl, idag har skikket Brev til ham?
SKULE JARL
Hvem siger saa?
IVAR BODDE
Saa siger jeg.
DAGFINN BONDE
Jostein Thamb turde ikke nægte at tage det med, siden Kongens Segl var for.
1.utg: 57
HAAKON
I skriver til Kongens Uvenner og sætter Kongens Segl for, skjønt Kongen ikke ved, hvad der staar skrevet!
HAAKON
Ja, den Tid, I førte Værgemaalet for mig.
SKULE JARL
HAAKON
Vi ønskede helst at grejde Sagen selv. – Og hvad har I svaret?
SKULE JARL
Læs mit Brev.
HAAKON
Giv hid!
SKULE JARL
Jeg tænkte I havde det?
DAGFINN BONDE
1.utg: 58
SKULE JARL
vender sig til Gregorius Jonssøn
HIS: 283
GREGORIUS JONSSØN
nærmer sig urolig
Hør mig –!
SKULE JARL
Hvad nu?
GREGORIUS JONSSØN
dæmpet
I vil mindes, der stod skrevet hvasse Ord om Kongen.
SKULE JARL
Dem skal jeg vide at svare for. Brevet!
GREGORIUS JONSSØN
Jeg har det ikke.
SKULE JARL
I har det ikke!
GREGORIUS JONSSØN
Dagfinn Bonde var i Hælene paa os. Jeg greb Brevet fra Jostein Thamb, bandt en Sten til det –
SKULE JARL
Nu?
GREGORIUS JONSSØN
Det ligger paa Bunden af Fjorden.
SKULE JARL
Ilde – ilde har I der handlet.
HIS: 284
HAAKON
Jeg venter paa Brevet, Herre Jarl!
1.utg: 59
SKULE JARL
Jeg kan ikke lægge det frem.
HU: 57
HAAKON
I kan ikke?
SKULE JARL
gaar et Skridt nærmere mod Kongen
Jeg er for stolt til at skyde mig ind under, hvad I og Eders Mænd vilde kalde for Udflugter –
HAAKON
tvinger sin oppbrusende Vrede
Og saa –?
SKULE JARL
Kort og godt; – jeg lægger det ikke frem; – jeg vil ikke lægge det frem!
HAAKON
I trodser mig altsaa!
SKULE JARL
Hvis det ikke kan være Andet, – nu ja, jeg trodser Eder.
IVAR BODDE
stærkt
Nu, Herre Konge, nu tænker jeg ikke nogen Mand har mere Vidnesbyrd behov!
DAGFINN BONDE
Nej, nu tænker jeg vi kjender Jarlens Sindelag.
HIS: 285
HAAKON
koldt til Jarlen
Vil I give Kongsseglet til Ivar Bodde.
MARGRETE
iler med foldede Hænder frem mod Forhøjningen, hvor Kongen staar
Haakon, vær mig en mild og naadig Husbond!
1.utg: 60
Haakon gjør en bydende Armbevægelse mod hende; hun skjuler Ansigtet i sit Slør og gaar oppover mod Moderen igjen.
SKULE JARL
til Ivar Bodde
Her er Kongsseglet.
IVAR BODDE
Dette skulde være Gildets sidste Kveld. Det endte med en tung Sorg for Kongen; men det maatte komme slig engang, og jeg mener, hver trofast Mand maa glæde sig ved at det kom.
SKULE JARL
Og jeg mener, hver trofast Mand maa harmes dybt over at en Prest paa slig Vis stiller sig mellem os Birkebejnere; – ja, jeg siger Birkebejnere, thi jeg er Birkebejner fuldt saa godt som Kongen og hans Mænd. Jeg er af samme Ætt, Sverres Ætt, Kongs-Ætten, – men I, Prest, I har bygget en Mur af Mistro rundt om Kongen og stængt mig ude fra ham; det har været Eders Gjerning i mange Aar.
harmes dybt over at en Prest paa slig Vis stiller sig mellem os Birkebejnere; – ja, jeg siger Birkebejnere, thi jeg er Birkebejner fuldt saa godt som Kongen og hans Mænd. Jeg er af samme Ætt, Sverres Ætt, Kongs-Ætten, – men I, Prest, I har bygget en Mur af Mistro rundt om Kongen og stængt mig ude fra ham; det har været Eders Gjerning i mange Aar.
PAAL FLIDA
oppægget til de Omstaaende
Jarlsmænd! Skal vi taale sligt længere?
HU: 58
GREGORIUS JONSSØN
træder frem
Nej, vi kan ikke og vil ikke taale det længer. Her maa det siges lydt, – ingen af Jarlens Mænd kan tjene Kongen med
HIS: 286
fuld Tro og Kjærlighed, saalænge Ivar Bodde gaar ind og ud i Kongsgaarden og lægger Ondt for os.
1.utg: 61
PAAL FLIDA
IVAR BODDE
Gud forbyde at jeg skulde staa mellem Kongen og saa mange mægtige Høvdinger. – Haakon, min høje Herre, jeg ved med mig selv, at jeg har tjent Eder med al Troskab. Jarlen har jeg varet Jer imod, det er sandt; men hvis jeg nogen Tid gjorde ham Urett, da faar Gud forlade mig det. Nu er der ikke mere for mig at gjøre i Kongsgaarden; her er Eders Segl; tag det i egne Hænder; for længe siden skulde det ligget der.
varet Jer imod, det er sandt; men hvis jeg nogen Tid gjorde ham Urett, da faar Gud forlade mig det. Nu er der ikke mere for mig at gjøre i Kongsgaarden; her er Eders Segl; tag det i egne Hænder; for længe siden skulde det ligget der.
HAAKON
der er stegen ned fra Forhøjningen
I bliver!
IVAR BODDE
Jeg kan ikke. Samvittigheden vilde bide og nage mig Natt og Dag, om jeg gjorde det. Større Ulykke kan ingen Mand volde i disse Tider, end at stille sig mellem Kongen og Jarlen.
HAAKON
Ivar Bodde, jeg byder Dig at blive!
IVAR BODDE
HAAKON
mørk, til Jarlen og hans Mænd
Der mistede jeg en trofast Ven for Eders Skyld; stort Vederlag maa I byde, skal I veje Tabet opp.
SKULE JARL
Jeg byder mig selv og alle Mine.
HAAKON
Næsten er jeg rædd der maa mere til. Jeg trænHaalogaland; Vegard Væradal skal kaldes her ned igjen.
HU: 59
ger nu til at samle om mig alle dem, som jeg fuldt kan lide paa. Dagfinn Bonde, lad strax gaa Bud nordover til Haalogaland; Vegard Væradal skal kaldes her ned igjen.
DAGFINN BONDE
der har staaet noget tilbage, i Samtale med en rejseklædt Mand, som er traadt ind i Hallen, nærmer sig og siger rystet
Vegard kan ikke komme, Herre.
HAAKON
Hvoraf ved Du det?
DAGFINN BONDE
Rett nu er her Bud om ham.
HAAKON
Hvad melder det?
DAGFINN BONDE
At Vegard Væradal er dræbt.
HIS: 288
MANGE STEMMER
Dræbt!
1.utg: 63
HAAKON
Hvem dræbte ham?
DAGFINN BONDE
Andres Skjaldarband, Jarlens Ven.
Kort Opphold; Mændene hvisker uroligt indbyrdes.
HAAKON
Hvor er Budet?
DAGFINN BONDE
fører Manden frem
Her, Herre Konge.
HAAKON
Hvad Aarsag var der til Drabet?
BUDET
HAAKON
Og havde der før været Trætte mellem dem?
BUDET
Stundom. Andres sagde tidt, at en klog Raadgiver her sørfra havde skrevet ham til, at han skulde være som Fjeld og Flint mod Vegard Væradal.
HIS: 289
DAGFINN BONDE
Sælsomt nok; – før Vegard rejste fortalte han mig, at en klog Raadgiver havde sagt han skulde være som Fjeld og Flint mod Andres Skjaldarband.
1.utg: 64
HAAKON
Vi vil ikke nøjere granske, hvad Rod dette stammer fra. To trofaste Sjæle har jeg mistet idag. Jeg kunde græde for Vegard; men her skal mere end Graad til; her faar det gjælde Liv for Liv. Herre Jarl, Andres Skjaldarband er Eders haandgangne Mand; I bød mig al Hjælp som Vederlag for Ivar Bodde. Jeg tager Jer
Liv for Liv. Herre Jarl, Andres Skjaldarband er Eders haandgangne Mand; I bød mig al Hjælp som Vederlag for Ivar Bodde. Jeg tager Jer HU: 60
paa Ordet og venter I vil virke for at Straffen fremmes over denne Ugjerning.
SKULE JARL
HAAKON
spændt
Nu?
SKULE JARL
Men ikke paa Andres Skjaldarband.
HAAKON
oppbrusende
Vil I værge om Drabsmanden!
HIS: 290
SKULE JARL
Om denne Drabsmand maa jeg værge.
HAAKON
Og Aarsagen –?
SKULE JARL
Den faar Ingen vide uden Gud i Himlen.
1.utg: 65
DAGFINN BONDE
Og jeg aner den.
BISP NIKOLAS
Sig Ingenting, gode Dagfinn!
HAAKON
Jarl, jeg vil tro i det Længste, at det ikke er Alvor, det I her siger mig –
SKULE JARL
Var det min egen Fader, Andres Skjaldarband havde dræbt, – han skulde endda gaa fri. I maa ikke spørge mere.
HAAKON
Godt. Saa faar vi selv tage os tilrette!
HIS: 291
HAAKON
Lad gaa; Straffen skal dog fremmes.
SKULE JARL
Den skal ikke fremmes! – Den kan ikke fremmes!
BISP NIKOLAS
Nej, der har Jarlen Rett.
HAAKON
Og det siger I, ærværdige Herre?
HAAKON og SKULE JARL
Taget Korset!
1.utg: 66
BISP NIKOLAS
Og er alt faret fra Landet.
SKULE JARL
Godt var det for os alle.
HAAKON
Dagen helder; Bryllupsgildet faar nu være endt. Jeg takker Eder, Herre Jarl, for al Ære, som er mig vist i denne Tid. – I drager til Nidaros, kan jeg tænke?
HU: 61
SKULE JARL
HIS: 292
HAAKON
MARGRETE
Hvor Du farer, vil jeg følge, indtil Du forbyder mig det.
HAAKON
Godt, saa følg.
SIGRID
Vidt spredes Ætten nu. (knæler for Haakon) Vis mig en Naade, Herre Konge!
HAAKON
Rejs Eder, Fru Sigrid; hvad I beder om, skal ske.
SIGRID
1.utg: 67
SKULE JARL
Du, min Søster?
HAAKON
I vil gaa i Kloster!
SIGRID
rejser sig
Siden Blodnatten i Nidaros, da mit Bryllup stod, og Baglerne kom og hugg min Brudgom ned, og mange Hundrede med
Blodnatten i Nidaros, da mit Bryllup stod, og Baglerne kom og hugg min Brudgom ned, og mange Hundrede med HIS: 293
ham, mens Byen brandt i alle Hjørner, – da var det ligesom Blodet og Branden gjorde mit Syn sløvt og slukt for Verden udenom. Men jeg fik Kraft til at skimte det, som ingen Anden øjner, – og Et ser jeg nu – en stor Skrækkens Tid for Landet!
SKULE JARL
heftigt
Hun er syg! Agt ikke paa hende!
SIGRID
SIGRID
Farvel, min Broder, – vi mødes engang til.
SKULE JARL
uvilkaarligt
Naar?
1.utg: 68
SIGRID
sagte
Naar Du tager Kronen; naar der er al Fare, – naar Du trænger mig i din højeste Nød! (gaar ud til Højre med Margrete, Fru Ragnhild og Kvinderne)
HU: 62
HAAKON
efter et kort Opphold, drager Sverdet og siger med fast og rolig Bestemthed
Alle Jarlens Mænd skal tages i Ed.
HIS: 294
SKULE JARL
heftigt
Er det Eders fulde Agt! (næsten bedende) Kong Haakon, gjør det ikke!
HAAKON
Ingen Jarlsmand slipper fra Bergen før han har svoret Kongen Troskab. (gaar med sin Hird. Alle, undtagen Bispen og Jarlen, følger efter)
BISP NIKOLAS
Han har taget paa Jer med haarde Hænder idag.
Skule jarl tier og ser maalløs efter Kongen.
BISP NIKOLAS
stærkere
Og er kanske endda ikke kongefødt.
SKULE JARL
vender sig pludselig i stærk Bevægelse og griber Bispens Arm
Thrond Prests Skriftemaal – hvor er det?
BISP NIKOLAS
Han sendte mig det fra England, før han døde; jeg ved ikke med hvem, – og jeg har ikke faaet det.
1.utg: 69
SKULE JARL
Men det maa findes!
BISP NIKOLAS
Det tror jeg fuldt og fast.
HIS: 295
SKULE JARL
Og finder I det, da vil I give det i mine Hænder?
BISP NIKOLAS
Det lover jeg.
SKULE JARL
Det sværger I ved Eders Sjæls Salighed?
BISP NIKOLAS
Det sværger jeg ved min Sjæls Salighed!
SKULE JARL
BISP NIKOLAS
Men hvis det viser sig, at han er den rette Kongssøn, – hvad saa?
SKULE JARL
Saa faar jeg prøve paa at bede – bede om ydmygt Sind til at tjene ham som ærlig Høvding og af al min Evne.
BISP NIKOLAS
Og hvis han er den Urette?
Da skal han vige for mig! Kongsnavn og Kongsstol, Hird og Hær, Skatt og Flaade, Byer og Borge, Alt vil jeg have!
HIS: 296
BISP NIKOLAS
Han vil ty til Viken –
SKULE JARL
Jeg jager ham fra Viken!
BISP NIKOLAS
Saa sætter han sig fast i Nidaros.
SKULE JARL
Jeg stormer Nidaros!
SKULE JARL
Jeg trækker ham ned fra Alteret, om jeg saa skal trække Helgenskrinet med –
BISP NIKOLAS
Men han har endda Kronen paa Hovedet, Jarl!
SKULE JARL
Jeg slaar Kronen af med mit Sverd!
HIS: 297
BISP NIKOLAS
Men dersom den sidder altfor fast –?
1.utg: 71
SKULE JARL
Nu da, i Guds eller Satans Navn – da slaar jeg Hovedet med! (gaar ud til Højre)
BISP NIKOLAS
ser efter ham, nikker langsomt og siger
Ja – ja; – slig kan jeg like Jarlen!
Tæppet falder.
HIS: 298
En Stue i Oslo Bispegaard. Paa højre Side er Indgangsdøren. I Baggrunden fører en liden aabentstaaende Port ind til Kapellet, som er opplyst. En Dør med Teppe for paa den venstre Vægg, gaar ind til Bispens Soveværelse. Foran paa samme Side staar en stoppet Hvilebænk. Over tilhøjre er et Skrivebord med Breve, Dokumenter og en brændende Lampe.
Oslo Bispegaard. Paa højre Side er Indgangsdøren. I Baggrunden fører en liden aabentstaaende Port ind til Kapellet, som er opplyst. En Dør med Teppe for paa den venstre Vægg, gaar ind til Bispens Soveværelse. Foran paa samme Side staar en stoppet Hvilebænk. Over tilhøjre er et Skrivebord med Breve, Dokumenter og en brændende Lampe.Stuen er i Førstningen tom; indenfor Forhænget tilvenstre høres Sang af Munke. Lidt efter kommer Paal Flida rejseklædt ind fra Højre, standser indenfor Døren, venter, ser sig om og banker derpaa tre Gange i Gulvet med sin Stav.
SIRA VILJAM
kommer ud fra Venstre og udbryder med dæmpet Stemme
PAAL FLIDA
PAAL FLIDA
Saa er der al Fare.
HIS: 300
SIRA VILJAM
Mester Sigard fra Brabant har sagt at han ikke kan leve Natten over.
1.utg: 73
PAAL FLIDA
Da mener jeg, han har stævnet os for sent til sig.
SIRA VILJAM
Nej, nej, – han har fuld Samling og lidt Kræfter ogsaa, – hvert Øjeblik spørger han om ikke Jarlen snart kommer.
SIRA VILJAM
Jo, jo vist; det er bare slig en gammel Vane. Hys –
Han og Paal Flida slaar Kors og bøjer sig. Ud fra Bispens Kammer kommer to Kordrenge med Lys, derefter to Andre med Røgelsekar; efter dem Prester, der bærer Kalk, Disk, et Krusifix og en Kirkefane; bagefter følger et Tog af Prester og Munke; Kordrenge med Lys og Røgelsekar slutter Processionen, der langsomt bevæger sig ind i Kapellet, hvis Dør lukkes efter dem.
Kordrenge med Lys, derefter to Andre med Røgelsekar; efter dem Prester, der bærer Kalk, Disk, et Krusifix og en Kirkefane; bagefter følger et Tog af Prester og Munke; Kordrenge med Lys og Røgelsekar slutter Processionen, der langsomt bevæger sig ind i Kapellet, hvis Dør lukkes efter dem.
HU: 65
PAAL FLIDA
Nu har da den gamle Herre gjort opp med denne Verden.
SIRA VILJAM
Jeg kan vel sige ham, at Hertug Skule kommer saa snart ske kan?
HIS: 301
PAAL FLIDA
Han gaar lige fra Bryggen og her opp i Bispegaarden. Farvel! (gaar)
Flere Prester, hvoriblandt Peter, samt Tjenere hos Bispen kommer ud fra Venstre med Tepper, Puder og et stort Fyrfad.
Fyrfad.
SIRA VILJAM
Hvad skal dette til?
1.utg: 74
EN PREST
reder opp paa Bænken
Bispen vil ligge herude.
SIRA VILJAM
Men er det raadeligt?
PRESTEN
Mester Sigard mener, vi kan gjerne føje ham. Der er han alt.
Bisp Nikolas kommer ud, støttet af Mester Sigard og en Prest. Han er i Bispedragt, men uden Stav og Hue.
Bispedragt, men uden Stav og Hue.
BISP NIKOLAS
Tænd flere Lys! (han bringes til Sæde paa Bænken ved Fyrfadet og dækkes til med Tepperne) Viljam! Nu har jeg faaet Forladelse for alle mine Synder! De tog dem med allesammen; – jeg synes jeg er saa lett nu.
SIRA VILJAM
Hertugen har budsendt Jer, Herre; han er alt indenfor Hovedø.
HIS: 302
BISP NIKOLAS
Det er godt, meget godt. Kongen vil vel ogsaa snart være her. Jeg har været en syndig Hund i mine Dage, Viljam; jeg har forbrudt mig svarlig mod Kongen. Presterne derinde de sagde, at alle mine Synder skulde være mig forladt; – ja, det kan være vel nok; men de har saa godt for at love, de; det er ikke dem, jeg har forbrudt mig imod. Nej, nej – det er nok tryggest, at faa det fra Kongens egen Mund. (udbryder heftigt) Lys, siger jeg! Her er saa mørkt herinde.
forbrudt mig svarlig mod Kongen. Presterne derinde de sagde, at alle mine Synder skulde være mig forladt; – ja, det kan være vel nok; men de har saa godt for at love, de; det er ikke dem, jeg har forbrudt mig imod. Nej, nej – det er nok tryggest, at faa det fra Kongens egen Mund. (udbryder heftigt) Lys, siger jeg! Her er saa mørkt herinde.
1.utg: 75
SIRA VILJAM
Her er tændt –
MESTER SIGARD
standser ham med et Tegn og nærmer sig Bispen
Hvorledes har I det, Herre?
BISP NIKOLAS
Aa jo, – aa jo; jeg er kold paa Hænder og Fødder.
HU: 66
MESTER SIGARD
halvhøjt, idet han flytter Fyrfadet nærmere
Hm, – det er Begyndelsen til Enden.
BISP NIKOLAS
angst til Viljam
Sira Viljam peger taus mod Kapellet, hvorfra høres Sang, som vedbliver under det Følgende.
HIS: 303
BISP NIKOLAS
Saa meget ugjort endnu, og saa gaa fra det Altsammen! Saa meget ugjort, Viljam!
SIRA VILJAM
Herre, tænk paa det Himmelske!
BISP NIKOLAS
Jeg har Tiden for mig; – udpaa Morgenstunden, mener Mester Sigard –
SIRA VILJAM
Herre, Herre!
1.utg: 76
BISP NIKOLAS
SIRA VILJAM
Vil I ellers Noget?
BISP NIKOLAS
Nej. Jo, sig mig; – Peter, Andres Skjaldarbands Søn, – Alle taler saa godt om ham –
HIS: 304
BISP NIKOLAS
Peter, Du skal vaage hos mig til Kongen eller Hertugen kommer. Gaa ud saalænge, I Andre, men vær ved Haanden.
Alle, undtagen Peter, gaar ud til Højre.
BISP NIKOLAS
efter et kort Opphold
Peter!
PETER
nærmer sig
Herre?
BISP NIKOLAS
Har Du aldrig seet gamle Mænd dø?
PETER
Nej.
BISP NIKOLAS
Rædde er de Allesammen; det tør jeg sværge paa! Der paa Bordet ligger et stort Brev med Segl
1.utg: 77
for; giv mig det. (Peter bringer Brevet) Det er til din Moder.
HU: 67
PETER
Til min Moder?
BISP NIKOLAS
HIS: 305
PETER
BISP NIKOLAS
Er Andres Skjaldarband Dig kjær?
PETER
Han er en hæderlig Mand; men der lever en anden Mand, hvis Storhed min Moder ligesom fostrede og nærede mig med.
BISP NIKOLAS
hurtig og spændt
Er det Hertug Skule?
PETER
BISP NIKOLAS
Der er Brevet; rejs nordover med det strax! – Synger de ikke derinde?
1.utg: 78
PETER
Jo, Herre!
BISP NIKOLAS
Otte svære Karle med Struber som Basuner, det maa dog vel hjælpe Noget, ved jeg?
HIS: 306
PETER
Herre, Herre, jeg vilde bede selv!
BISP NIKOLAS
Jeg har for meget ugjort, Peter. Livet er altfor kort; – desuden saa vil nok Kongen tilgive mig, naar han kommer – (farer sammen i Smerte)
PETER
I lider vist?
BISP NIKOLAS
Jeg lider ikke; men det ringer for mine Øren; det lyser og blinker for Øjnene –
PETER
Det er de himmelske Klokker, som ringer Eder hjem; – det, som blinker, er Alterlysene, dem Guds Engle har tændt for Eder.
BISP NIKOLAS
Ja vist er det saa; – det har ingen Fare, naar de kun holder godt ud i Bøn derinde. – Farvel, rejs strax med Brevet.
HU: 68
PETER
Skal jeg ikke først –?
BISP NIKOLAS
Nej, gaa; jeg er ikke rædd for at være alene.
1.utg: 79
PETER
Vel mødt igjen da, naar de himmelske Klokker engang har lydd for mig ogsaa. (gaar ud til Højre)
HIS: 307
BISP NIKOLAS
De himmelske Klokker, – ja, Sligt siges saa lett, naar En gaar om paa to friske Ben. – Saa meget ugjort! Men der vil leve Mangt efter mig alligevel. Jeg lovede Hertugen ved min Sjæls Salighed, at give ham Thrond Prests Skriftemaal, hvis det kom mig ihænde; – godt, at jeg ikke har faaet det. Havde han Visshed, saa vilde han sejre eller falde; da blev En af dem den mægtigste Mand, som nogensinde havde levet i Norge. Nej, nej, – hvad jeg ikke kunde naa, skal ingen Anden naa. Det er bedst med Uvissheden; saalænge Hertugen tynges af den, vil de To ødelægge hinanden, hvor de kan komme til; Byer vil brændes, Bygder hærges, – Ingen af dem vinder ved den Andens Tab – – (forfærdet) Naade, Forbarmelse! Det er jo mig, som bærer Skylden – mig, som fra første Færd gav Stødet til det Hele! (beroligende sig) Ja, ja, ja! men nu kommer Kongen, – det er jo ham, det mest gaar ud over, – han tilgiver mig nok – der skal læses Bønner og Messer; det har ingen Nød; – jeg er jo Bisp, og jeg har aldrig dræbt Nogen med egen Haand. – Godt er det, at Thrond Prests Skriftemaal ikke kom; de Hellige er med mig, de vil ikke friste mig til at bryde mit Løfte. – Hvem banker paa Døren? Det maa være Hertugen! (gnider sig fornøjet i Hænderne) Han vil trygle om Beviser for Kongsretten, – og jeg har ingen Beviser at give ham!
Forbarmelse! Det er jo mig, som bærer Skylden – mig, som fra første Færd gav Stødet til det Hele! (beroligende sig) Ja, ja, ja! men nu kommer Kongen, – det er jo ham, det mest gaar ud over, – han tilgiver mig nok – der skal læses Bønner og Messer; det har ingen Nød; – jeg er jo Bisp, og jeg har aldrig dræbt Nogen med egen Haand. – Godt er det, at Thrond Prests Skriftemaal ikke kom; de Hellige er med mig, de vil ikke friste mig til at bryde mit Løfte. – Hvem banker paa Døren? Det maa være Hertugen! (gnider sig fornøjet i Hænderne) Han vil trygle om Beviser for Kongsretten, – og jeg har ingen Beviser at give ham!
1.utg: 80
Inga fra Vartejg kommer ind; hun er sortklædt, med Kaabe og Hætte.
BISP NIKOLAS
farer sammen
Hvem er det?
HIS: 308
BISP NIKOLAS
Kongsmoderen!
HU: 69
INGA
Saa kaldtes jeg engang.
BISP NIKOLAS
Gaa, gaa! Jeg raadede ikke Haakon til at skille sig af med Jer!
INGA
Hvad Kongen gjør, er velgjort; det er ikke derfor jeg kommer.
BISP NIKOLAS
Og hvorfor da?
BISP NIKOLAS
Fra Englandsfærden –!
INGA
Han har været borte i mange Aar, som I ved, og flakket vidt omkring; nu førte han Brev hjem –
BISP NIKOLAS
aandeløs
Brev –?
1.utg: 81
INGA
Fra Thrond Prest. Det er til Eder, Herre. (rækker ham det)
HIS: 309
BISP NIKOLAS
Ja saa; – og I bringer det?
INGA
Saa var Thronds Ønske. Stor Takk skylder jeg ham fra den Tid, han fostrede Haakon. Jeg fik spurgt, at I var syg; derfor gav jeg mig strax paa Rejsen; jeg har gaaet hid paa min Fod –
BISP NIKOLAS
Det havde ikke hastet saa braatt, Inga!
BISP NIKOLAS
Kommer Kongen?
INGA
iler frem mod Dagfinn
Kongen, – Kongen! kommer han hid?
INGA
Den er ikke haardt prøvet, som har saa stor en Søn.
DAGFINN BONDE
Nu skal hans haarde Hjerte smeltes.
Ikke et Ord til Kongen om mig. O, men se ham maa jeg dog; – hør, – kommer han hid?
DAGFINN BONDE
Ja, snart.
HU: 70
INGA
Og det er mørk Kveld. Kongen skal vel lyses frem med Fakler?
DAGFINN BONDE
Ja.
INGA
DAGFINN BONDE
Jeg har røgtet mit Ærinde; jeg gaar for at møde Kongen.
BISP NIKOLAS
Hils ham kjærligst, gode Dagfinn!
DAGFINN BONDE
idet han gaar ud til Højre
Ikke vilde jeg være Bisp Nikolas imorgen.
BISP NIKOLAS
Thrond Prests Skriftemaal –! Altsaa kom det da alligevel; – her holder jeg det i min Haand. (grubler og stirrer ud for sig) – En skulde aldrig love Noget paa sin Sjæls Salighed, naar En er saa gammel som jeg. Havde jeg Aar igjen, saa skulde jeg snyde den Onde, bare denne eneste Gang til! (lytter) Hvad er det? (raaber) Viljam, Viljam!
HIS: 311
altid vride 1.utg: 83
mig fra sligt et Løfte; men ikveld, den sidste Kveld, – nej, det er ikke raadeligt. – Kan jeg da holde det? Er det ikke at sætte paa Spil Alt det, jeg har virket for hele mit Liv igjennem? – (hviskende) O, kunde jeg snyde den Onde, bare denne eneste Gang til! (lytter) Hvad er det? (raaber) Viljam, Viljam!Sira Viljam kommer ind fra Højre.
BISP NIKOLAS
Hvad er det, som suser og tuder saa stygt?
SIRA VILJAM
Det er Uvejret, som tager til.
BISP NIKOLAS
Tager Uvejret til! – Jo vist vil jeg holde mit Løfte! Uvejret, siger Du –? Synger de derinde?
SIRA VILJAM
Ja, Herre.
BISP NIKOLAS
Sig, de skal gjøre sig al Flid; – Broder Aslak især; han gjør altid saa stutte Bønner; han kniber undaf, naar han kan komme til; han springer over, den Hund! (slaar i Gulvet med Bispestaven) Gaa ind og sig ham, det
Broder Aslak især; han gjør altid saa stutte Bønner; han kniber undaf, naar han kan komme til; han springer over, den Hund! (slaar i Gulvet med Bispestaven) Gaa ind og sig ham, det HU: 71
er den sidste Natt, jeg har igjen; han skal gjøre sig Flid, ellers kommer jeg over ham og spøger!
SIRA VILJAM
Herre, skal jeg ikke hente Mester Sigard?
HIS: 312
BISP NIKOLAS
Gaa ind, siger jeg! (Viljam gaar ind i Kapellet) Det maa visselig være Himlens Vilje, at jeg skal forlige haardt at gaa paa, Nikolas; rive ned med et eneste Rykk, hvad Du har brugt hele dit Liv til at bygge. Men der er ikke andet for; jeg faar gjøre Himlens Vilje dennegang. – Dersom jeg endda bare kunde læse, hvad der staar i Brevet; men jeg kan ikke se et Ord! Der driver Taager for mine Øjne, det gnistrer og sprætter –; og ingen Anden tør jeg lade læse det for mig! At love Sligt –! Er Menneskets Kløgt da saa ussel, at det ikke mægter raade over andet og tredje Led af sin egen Gjerning? Jeg talte saa længe og saa indtrængende til Vegard Væradal om at faa Kongen til at sende Inga fra sig, at det omsider skede. Den Gjerning var klog i første Led; men havde jeg ikke raadet slig, saa havde ikke Inga været paa Vartejg nu, Brevet var ikke kommet tidsnok i mine Hænder, og jeg havde ikke havt noget Løfte at holde, – altsaa uklog i andet Led. Havde jeg endda Tiden for mig; men kun denne ene Natt tilende, og knapt nok det. Jeg maa, jeg vil leve længer! (banker med Staven; en Prest træder ind fra Højre) Mester Sigard skal komme! (Presten gaar; Bispen knuger Brevet i Hænderne) Her, indenfor dette tynde Segl ligger Norges Saga for hundrede Aar! Den ligger og drømmer, som Fugleungen i Ægget! O, den, som nu havde flere end en Sjæl – eller ogsaa ingen! (trykker Brevet vildt opp til sit Bryst) O, var ikke Enden saa rapp over mig, – og Dommen og Straffen, – jeg skulde ruge Dig ud til en Høg, som skulde kaste skyggende Rædsel over alt Landet og hugge sine hvasse Kløer i den sidste Svane, en hvid Svane! (kaster Brevet bortover Gulvet og raaber) Mester Sigard, Mester Sigard!
1.utg: 84
Kongen og Hertugen, siden den sender mig Thrond Prests Brev nu. Dette er haardt at gaa paa, Nikolas; rive ned med et eneste Rykk, hvad Du har brugt hele dit Liv til at bygge. Men der er ikke andet for; jeg faar gjøre Himlens Vilje dennegang. – Dersom jeg endda bare kunde læse, hvad der staar i Brevet; men jeg kan ikke se et Ord! Der driver Taager for mine Øjne, det gnistrer og sprætter –; og ingen Anden tør jeg lade læse det for mig! At love Sligt –! Er Menneskets Kløgt da saa ussel, at det ikke mægter raade over andet og tredje Led af sin egen Gjerning? Jeg talte saa længe og saa indtrængende til Vegard Væradal om at faa Kongen til at sende Inga fra sig, at det omsider skede. Den Gjerning var klog i første Led; men havde jeg ikke raadet slig, saa havde ikke Inga været paa Vartejg nu, Brevet var ikke kommet tidsnok i mine Hænder, og jeg havde ikke havt noget Løfte at holde, – altsaa uklog i andet Led. Havde jeg endda Tiden for mig; men kun denne ene Natt tilende, og knapt nok det. Jeg maa, jeg vil leve længer! (banker med Staven; en Prest træder ind fra Højre) Mester Sigard skal komme! (Presten gaar; Bispen knuger Brevet i Hænderne) Her, indenfor dette tynde Segl ligger Norges Saga for hundrede Aar! Den ligger og drømmer, som Fugleungen i Ægget! O, den, som nu havde flere end en Sjæl – eller ogsaa ingen! (trykker Brevet vildt opp til sit Bryst) O, var ikke Enden saa rapp over mig, – og Dommen og Straffen, – jeg skulde ruge Dig ud til en Høg, som skulde kaste skyggende Rædsel over alt Landet og hugge sine hvasse Kløer i 1.utg: 85
hver Mands Hjerte! (farer sammen) Men den sidste HU: 72
Time er nær! (skrigende) Nej, nej, – Du skal blive til en Svane, en hvid Svane! (kaster Brevet bortover Gulvet og raaber) Mester Sigard, Mester Sigard!
HIS: 313
MESTER SIGARD
fra Højre
Hvorledes gaar det, ærværdige Herre?
MESTER SIGARD
Jeg har sagt Jer –
BISP NIKOLAS
Ja, ja; men det var ikke Alvor; det var en liden Straf. Jeg har været en urimelig Herre mod Jer; derfor vilde I skræmme mig. Fy, det var stygt, – nej, nej, – det var tilpass for mig! Men vær nu god og snild! Jeg skal betale godt; – tre Dages Liv, Mester Sigard, bare tre Dages Liv!
MESTER SIGARD
Om jeg saa selv skulde gaa bort i samme Stund, som I, kunde jeg dog ikke lægge tre Dage til.
BISP NIKOLAS
En Dag da; bare en Dag! Lad det være lyst, lad Solen skinne, naar jeg skal afsted! Hør Sigard! (vinker ham hen til sig og drager ham ned paa Bænken) Jeg har givet næsten alt mit Guld og Sølv til Kirken, for at faa store Messer læst bagefter. Jeg vil gjøre det om igjen; I skal faa det Altsammen! Hvad, Sigard, skal vi To narre dem derinde? He, he, he! I bliver omraade mig lidt og hjælpe mig med færre Bønner. Hvad, Sigard, skal vi –? (Sigard føler hans Puls; Bispen udbryder angst) Naa, hvorfor svarer I ikke?
He, he, he! I bliver 1.utg: 86
rig, Sigard, og rejser af Landet; jeg faar Frist og kan omraade mig lidt og hjælpe mig med færre Bønner. Hvad, Sigard, skal vi –? (Sigard føler hans Puls; Bispen udbryder angst) Naa, hvorfor svarer I ikke?
HIS: 314
MESTER SIGARD
rejser sig
Jeg har ikke Tid, Herre. Jeg vil lave Jer en Drikk, som kan lette Jer lidt paa det Sidste.
BISP NIKOLAS
Nej, vent med det! Vent – og svar mig!
MESTER SIGARD
Jeg har ikke Tid; Drikken maa være færdig inden en Time. (gaar ud til Højre)
BISP NIKOLAS
Inden en Time! (banker vildt) Viljam! Viljam!
Sira Viljam kommer ud fra Kapellet.
HU: 73
BISP NIKOLAS
Tag Flere til Hjælp derinde! De Otte forslaar ikke!
SIRA VILJAM
Herre –?
BISP NIKOLAS
SIRA VILJAM
Han var til Skrifte igaar.
1.utg: 87
BISP NIKOLAS
ivrig
Ja han maa være god; tag ham! (Viljam gaar ind i Kapellet igjen) Inden en Time! (tørrer Sveden af Panden) Puh, hvor her dagstødt i sin Stue og sætter kunstige Hjul og Lodder og Løftestænger sammen; han vil skabe et Værk, som skal gaa og gaa, og aldrig standse, – perpetuum mobile kalder han det. Hvorfor øver han ikke heller sin Kunst og sin Kløgt paa at gjøre Mennesket til sligt perpetuum mobile –? (standser og tænker; det lysner i hans Øjne) Perpetuum mobile, – jeg er ikke stiv i Latinen, – men det betyder Noget, som har Evnen til at virke evigt, udover gjennem alle Tider. Om jeg nu selv kunde –? Det var en Gjerning at ende med, det! Det var at gjøre sin største Gjerning i sin sidste Stund! At sætte igang Hjul og Lodder og Løftestænger i Kongens og Hertugens Sjæle; sætte dem slig igang, at ingen Magt paa Jorden kan standse dem; kan jeg det, da bliver jeg jo ved at leve, leve i mit Værk, – og naar det kommer til Stykket, saa er det kanske det, som kaldes Udødelighed. – Trøstelige, svalende Tanker, hvor I gjør den gamle Mand godt! (puster ud og strækker sig behageligt paa Bænken)
Diabolus har været haardt efter mig ikveld. Det er Følgen af at ligge ledig; otium est pulvis – pulveris – naa, ligegodt med Latinen, – Diabolus skal ikke faa Magt over mig mere; jeg vil være virksom til det Sidste; jeg vil –; hvor de bæljer derinde –
HIS: 315
er varmt! – Den usle Hund, – hvad hjælper al hans Lærdom, naar han ikke kan lægge en Time til. Der sidder han dagstødt i sin Stue og sætter kunstige Hjul og Lodder og Løftestænger sammen; han vil skabe et Værk, som skal gaa og gaa, og aldrig standse, – perpetuum mobile kalder han det. Hvorfor øver han ikke heller sin Kunst og sin Kløgt paa at gjøre Mennesket til sligt perpetuum mobile –? (standser og tænker; det lysner i hans Øjne) Perpetuum mobile, – jeg er ikke stiv i Latinen, – men det betyder Noget, som har Evnen til at virke evigt, udover gjennem alle Tider. Om jeg nu selv kunde –? Det var en Gjerning at ende med, det! Det var at gjøre sin største Gjerning i sin sidste Stund! At sætte igang Hjul og Lodder og Løftestænger i Kongens og Hertugens Sjæle; sætte dem slig igang, at ingen Magt paa Jorden kan standse dem; kan jeg det, da bliver jeg jo ved at leve, leve i mit Værk, – og naar det kommer til Stykket, saa er det kanske det, som kaldes Udødelighed. – Trøstelige, svalende Tanker, hvor I gjør den gamle Mand godt! (puster ud og strækker sig behageligt paa Bænken)
Diabolus har været haardt efter mig ikveld. Det er Følgen af at ligge ledig; otium est pulvis – pulveris – naa, ligegodt med Latinen, – Diabolus skal ikke faa Magt over mig mere; jeg vil være virksom til det Sidste; jeg vil –; hvor de HU: 74
bæljer derinde –
1.utg: 88
(banker; Viljam kommer ud) Sig dem, de skal tie; de forstyrrer mig. Kongen og Hertugen kommer snart; jeg har store Ting at tænke paa.
SIRA VILJAM
Herre, skal jeg da –?
BISP NIKOLAS
HIS: 316
SIRA VILJAM
gaar til Skrivebordet
Hvilke, Herre?
BISP NIKOLAS
Ligegodt –; de med Segl for; de, som ligger øverst. – Saa; gaa nu ind og sig, de skal være stille. (Viljam gaar) – Dø, og dog raade i Norge! Dø, og stelle det saa, at ingen Mand kommer til at højne sig et Hoved opp over alle Andre. Tusinde Veje kunde bære frem til det Maal; men der kan kun være en, som duger; – den gjælder det at finde, – den gjælder det at slaa ind paa. – Ha! Vejen ligger jo saa nær, saa nær! Ja slig skal det være. Jeg holder Løftet; Hertugen skal faa Brevet i sine Hænder; – men Kongen – hm, han skal faa Tvivlens Brodd i sit Hjerte. Haakon er ærlig, som de kalder det; med Troen paa sig selv, og paa sin Rett, vil Meget falde i ham. Begge skal tvivle og tro, vippe opp og ned, aldrig finde fast Grund under Foden, – perpetuum mobile! – Men vil Haakon fæste Lid til mit Ud
Ha! Vejen ligger jo saa nær, saa nær! Ja slig skal det være. Jeg holder Løftet; Hertugen skal faa Brevet i sine Hænder; – men Kongen – hm, han skal faa Tvivlens Brodd i sit Hjerte. Haakon er ærlig, som de kalder det; med Troen paa sig selv, og paa sin Rett, vil Meget falde i ham. Begge skal tvivle og tro, vippe opp og ned, aldrig finde fast Grund under Foden, – perpetuum mobile! – Men vil Haakon fæste Lid til mit Ud1.utg: 89
sagn? Det vil han; jeg er jo en døende Mand; jeg skal fodre ham med Sandhed iforvejen. – Kræfterne svigter, men Sjælen friskner; – jeg ligger ikke paa Sottesengen længer, jeg sidder i min Arbejdsstue, jeg vil arbejde den sidste Natt, arbejde – til Lyset slukner –
HERTUG SKULE
kommer ind fra Højre og gaar frem mod Bispen
Fred og Hilsen, ærværdige Herre! Jeg hører, det staar ilde med Jer.
BISP NIKOLAS
HIS: 317
HERTUG SKULE
Alt inatt, siger I?
HU: 75
BISP NIKOLAS
Mester Sigard siger: om en Time.
HERTUG SKULE
Og Thrond Prests Brev –?
BISP NIKOLAS
Tænker I endnu paa det?
HERTUG SKULE
Det kommer aldrig af mine Tanker.
BISP NIKOLAS
Kongen har gjort Eder til Hertug; ingen Mand har baaret Hertugnavn i Norge, før I.
HERTUG SKULE
Strækker ikke til. Er Haakon den Urette, saa maa jeg have Alt!
1.utg: 90
BISP NIKOLAS
Hu, her er koldt herinde; det isner mig igjennem alle Lemmer.
BISP NIKOLAS
Jeg ved ialfald, hvor det kan findes.
HIS: 318
HERTUG SKULE
Saa sig det, sig det!
BISP NIKOLAS
Vent –
HERTUG SKULE
Nej, nej – nytt Tiden; jeg ser det lakker stærkt, – og Kongen kommer jo hid, er mig sagt.
BISP NIKOLAS
Ja, Kongen kommer; deraf ser I bedst, at jeg sørger for Eders Sag, selv nu.
BISP NIKOLAS
HERTUG SKULE
Nu?
BISP NIKOLAS
Hvis jeg skrifter og rejser Tvivlen i ham, saa falder Troen, og Styrken med den.
1.utg: 91
HERTUG SKULE
Herre, det er syndigt, syndigt, ifald han er den Rette!
HIS: 319
BISP NIKOLAS
Det vil staa i Eders Magt, at gjøre ham troende igjen. Før jeg gaar herfra, skal jeg sige Jer, hvor Thrond Prests Brev er at finde.
SIRA VILJAM
fra Højre
Nu kommer Kongen med Fakler og Følge oppover Gaden.
BISP NIKOLAS
Velkommen skal han være. (Viljam gaar)
Eftermaalsmand mod alle mine Uvenner. (tager et Brev frem) Her har jeg skrevet dem opp. De, som staar øverst, vilde jeg gjerne have hængt, om det kunde føje sig saa.
HU: 76
Hertug, den sidste Villighed beder jeg Eder om. Vær min Eftermaalsmand mod alle mine Uvenner. (tager et Brev frem) Her har jeg skrevet dem opp. De, som staar øverst, vilde jeg gjerne have hængt, om det kunde føje sig saa.
HERTUG SKULE
Tænk ikke paa Hævn nu; I har ikke langt igjen –
BISP NIKOLAS
HERTUG SKULE
Jeg lover og sværger; – men Thrond Prests Brev –!
1.utg: 92
BISP NIKOLAS
I skal faa at vide, hvor det er; – men, se her –; Kongen kommer; – gjem Listen over vore Uvenner!
HIS: 320
Hertugen gjemmer Dokumentet; i det Samme kommer Haakon ind fra Højre.
BISP NIKOLAS
Vel mødt ved Gravøllet, Herre Konge!
HAAKON
Haardt har I staaet mig imod til alle Tider; men det skal være glemt og tilgivet nu; Døden stryger selv den største Regning ud.
BISP NIKOLAS
Det lettede! O, hvor Kongens Mildhed er forunderlig stor! Herre, hvad I har gjort mod en gammel Synder ikveld, det skal tifold –
HAAKON
Lad det være godt; men jeg maa sige Eder, at jeg højligen undres. I stevner mig hid for at faa min Tilgivelse, og saa bereder I mig sligt et Møde.
BISP NIKOLAS
Møde, Herre?
HERTUG SKULE
BISP NIKOLAS
HAAKON
BISP NIKOLAS
pludselig og med vild Kraft
Bliv, Kong Haakon!
HAAKON
standser
Hvad nu?
BISP NIKOLAS
I faar ikke gaa ud af denne Stue, før gamle Bisp Nikolas har talt sit sidste Ord!
HAAKON
lægger uvilkaarligt Haanden paa Sverdet
Er I kanske kommen mandstærk til Viken, Hertug?
HERTUG SKULE
Jeg har ingen Del i dette.
BISP NIKOLAS
Det er med Ordets Magt, jeg skal vide at holde Jer. Hvor der er Ligfærd i Huset, der er den Døde første Mand i Laget; han kan gjøre og lade, hvad han vil – saa langt hans Evne strækker.
gjøre og lade, hvad han vil – saa langt hans Evne strækker. HIS: 322
Derfor vil 1.utg: 94
jeg holde min egen Ligtale nu; før i Tiden var jeg altid saa rædd for at Kong Sverre skulde komme til at holde den –
HERTUG SKULE
I knapper af den dyre Stund, I har igjen!
HAAKON
Eders Øje er alt sløvt!
BISP NIKOLAS
Ja, mit Syn er sløvt; jeg kan knapt se Jer, der I staar; men indeni mig drager mit Liv lysende klart forbi. Jeg ser Syner der –; hør og lær, Konge! – Min Ætt var den mægtigste i Landet; mange store Høvdinger gik ud fra den; jeg vilde være den største af dem Alle. Jeg var ikke mere end Gut, da jeg begyndte at hungre efter Storværk; jeg tyktes, jeg umuligt kunde vente til jeg blev voxen; – der rejste sig Konger med mindre Rett end jeg, – Magnus Erlingssøn, Sverre Prest –; jeg vilde ogsaa være Konge; men Ilevoldene; der var det førstegang jeg var med. Solen randt, og der gik glittrende Lyn fra tusinde blanke Vaaben. Magnus og alle hans Mænd gik frem, som til en Leg; jeg alene kjendte mig klemt om Hjertet. Haardt foer vor Fylking frem; men jeg kunde ikke vinde med – jeg var rædd! Alle Magnus’s andre Høvdinger stred mandelig, og mange faldt, der de stred; men jeg flygtede Stenberget Throndhjemsfjorden den Kveld; – jeg maatte ogsaa vaske hver Mand ond fra den Time; jeg bad lønligt i Kirkerne, jeg græd og knælte for Altrene, jeg gav rige Gaver, gjorde hellige Løfter; jeg
fristede og prøvede i Slag efter Slag, ved Saltøsund, paa Jonsvoldene den Sommer Baglerne laa i Bergen, – altid faafængt. Sverre var den, som skjønte det først, han talte det højt ud og med Spott, og fra den Dag lo hver Mand i Flokken, naar Nikolas Arnessøn gik frem i Hærklæder. – Rædd, rædd –, og endda vilde jeg være Høvding, vilde være Konge, følte mig skabt til Konge forresten, kunde fremmet Guds Rige paa Jorden; men det var de Hellige selv, som stængte Bommen for mig.
tyktes, jeg umuligt kunde vente til jeg blev voxen; – der rejste sig Konger med mindre Rett end jeg, – Magnus Erlingssøn, Sverre Prest –; jeg vilde ogsaa være Konge; men HU: 78
Høvding først, – det var nødvendigt. Saa skulde Slaget staa paa Ilevoldene; der var det førstegang jeg var med. Solen randt, og der gik glittrende Lyn fra tusinde blanke Vaaben. Magnus og alle hans Mænd gik frem, som til en Leg; jeg alene kjendte mig klemt om Hjertet. Haardt foer vor Fylking frem; men jeg kunde ikke vinde med – jeg var rædd! Alle Magnus’s andre Høvdinger stred mandelig, og mange faldt, der de stred; men jeg flygtede Stenberget 1.utg: 95
oppover, løb og løb, og standsede ikke før jeg kom ned til Fjorden igjen, langt ude. Mangen Mand maatte vaske sine blodige Klæder i Throndhjemsfjorden den Kveld; – jeg maatte ogsaa vaske HIS: 323
mine, men det var ikke for Blod. Ja, Konge, jeg var rædd; skabt til Høvding – og rædd! Det slog ned som et Lyn i mig; jeg blev hver Mand ond fra den Time; jeg bad lønligt i Kirkerne, jeg græd og knælte for Altrene, jeg gav rige Gaver, gjorde hellige Løfter; jeg
fristede og prøvede i Slag efter Slag, ved Saltøsund, paa Jonsvoldene den Sommer Baglerne laa i Bergen, – altid faafængt. Sverre var den, som skjønte det først, han talte det højt ud og med Spott, og fra den Dag lo hver Mand i Flokken, naar Nikolas Arnessøn gik frem i Hærklæder. – Rædd, rædd –, og endda vilde jeg være Høvding, vilde være Konge, følte mig skabt til Konge forresten, kunde fremmet Guds Rige paa Jorden; men det var de Hellige selv, som stængte Bommen for mig.
HAAKON
Før ikke Klage over Himlen, Bisp! I har hadet meget!
BISP NIKOLAS
Ja, jeg har hadet meget; hadet hvert Hoved i dette Land, som højnede sig opp over Mængden. Men jeg hadede, fordi jeg ikke kunde elske. Fagre Kvinder, – o, jeg kunde sluge dem med gnistrende Øjne endnu! Jeg er otti Aar, og endnu staar min Hug til at fælde Mænd og favne Kvinder; – men billigt; her har jeg
jeg hadede, fordi jeg ikke kunde elske. Fagre Kvinder, – o, jeg kunde sluge dem med gnistrende Øjne endnu! Jeg er otti Aar, og endnu staar min Hug til at fælde Mænd og favne Kvinder; – men HU: 79
det gik mig der, som i Slaget; bare Vilje og Begjær, magtstjaalen fra 1.utg: 96
Fødselen af; – Lystens sydende Gave – og dog Krøbling! Saa blev jeg da Prest; Konge eller Prest maa den Mand være, som vil raade for al Magten. (leer) Jeg Prest! Jeg en kirkelig Mand! Jo, en kirkelig Gjerning havde Himlen særligt skabt mig til, – den, at tage de høje Toner, – synge med Kvinderøst paa de store Kirkefester. Og endda kræver de deroppe af mig – Halvmanden –, hvad de har Rett til at kræve af hver den, der fik Evnen fuldt ud til sin Livsgjerning! Der har været Tider, da det tyktes mig sligt Krav kunde være billigt; her har jeg HIS: 324
ligget paa Sottesengen slagen af Rædsel for Straf og Dom! Nu er det over; jeg har Marg i Sjælsknoklerne igjen! Jeg har Intet forbrudt; det er mig Uretten er øvet imod; jeg er Klageren!
HERTUG SKULE
dæmpet
Herre – Brevet! I har ikke langt igjen!
HAAKON
Tænk paa Eders Sjæl og ydmyg Eder!
BISP NIKOLAS
HAAKON
Ha – Hertug, Hertug! Nu skjønner jeg Mødet her!
1.utg: 97
HERTUG SKULE
heftigt til Bispen
Ikke et Ord mere af Sligt!
BISP NIKOLAS
til Haakon
Han vil staa Jer imod saalænge hans Hoved sidder fast paa Axlerne. Del med ham! Jeg faar ikke Fred i Kisten, jeg kommer igjen, hvis ikke I To deler! Ingen af Jer skal lægge den Andens Højde til sin egen Væxt; her blev en Kjæmpe i Landet, hvis det skede, og her skal ingen Kjæmpe være; thi jeg var aldrig nogen Kjæmpe! (synker matt tilbage paa Bænken)
lægge den Andens Højde til sin egen Væxt; her blev en Kjæmpe i Landet, hvis det skede, og her skal ingen Kjæmpe være; thi jeg var aldrig nogen Kjæmpe! (synker matt tilbage paa Bænken)
Skaff Hjælp! For Guds Barmhjertigheds Skyld, Bispen maa ikke dø endnu!
BISP NIKOLAS
Hvor det tager til at skumre for mine Øjne! – Konge, for sidste Gang, – vil I dele med Hertugen?
BISP NIKOLAS
Godt og vel. (dæmpet) Troen skal I ialfald miste. (raaber) Viljam!
HERTUG SKULE
dæmpet
Brevet, Brevet!
BISP NIKOLAS
uden at høre paa ham
Viljam! (Viljam kommer; Bispen trækker ham tætt hen til sig
1.utg: 98
og hvisker) Da jeg fik den sidste Olje, saa blev jo alle mine Synder mig forladte?
SIRA VILJAM
Alle Synder, fra Eders Fødsel og til den Stund, I fik Oljen.
BISP NIKOLAS
Ikke længer? Ikke helt til jeg gaar bort?
SIRA VILJAM
Herre, I synder ikke inatt.
HIS: 326
BISP NIKOLAS
BISP NIKOLAS
Syv Bønner til, siger jeg – for hvad jeg synder inatt! Gaa, gaa! (Viljam gaar; Bispen vender sig til Skule) Hertug, om I engang læser Thrond Prests Brev, og det muligt skulde vise sig, at Haakon var den Rette, – hvad vil I saa gjøre?
HERTUG SKULE
I Guds Navn, – da skal han ogsaa være Konge.
BISP NIKOLAS
Tænk Jer om; det gjælder Meget her. Gransk hver Fold i Eders Hjerte; svar, som om I stod tildoms! Hvad vil I gjøre, hvis han er den Rette?
HERTUG SKULE
Bøje mig og tjene ham.
1.utg: 99
BISP NIKOLAS
mumler
Ja, ja, tag saa Følgerne. (til Skule)
HU: 81
Hertug, jeg er svag og trætt; det kommer saa mildt og forsonligt over mig –
HERTUG SKULE
Det er Døden! Thrond Prests Brev! Hvor er det?
HIS: 327
BISP NIKOLAS
Først en anden Sag; – jeg gav Jer Listen over mine Uvenner –
HERTUG SKULE
utaalmodig
Ja, ja; jeg skal hævne Alt paa dem –
BISP NIKOLAS
HERTUG SKULE
Godt, godt; som I vil.
Se saa, nu brænder den! Og nu, tal, tal! Det gjælder Tusinders Liv, dersom I ikke taler nu!
BISP NIKOLAS
med funklende Øjne
Tusinders Liv! (skriger) Lys! Luft!
1.utg: 100
HAAKON
iler til Døren og raaber
Til Hjælp! Bispen dør!
Sira Viljam og flere af Bispens Folk kommer ind.
HERTUG SKULE
ryster Bispens Arm
Norges Lykke gjennem hundrede Aar, dets Storhed for evige Tider kanhænde!
HIS: 328
BISP NIKOLAS
Evige Tider! (triumferende) Perpetuum mobile!
HERTUG SKULE
Ved vore Sjæles Salighed, – hvor er Thrond Prests Brev!
BISP NIKOLAS
raabende
Syv Bønner til, Viljam!
HERTUG SKULE
ude af sig selv
Brevet! Brevet!
BISP NIKOLAS
smiler i Dødskampen
Det var det I brændte, gode Hertug. (falder tilbage paa Bænken og dør)
HERTUG SKULE
udstøder et uvilkaarligt Skrig, idet han farer tilbage og bedækker Ansigtet med sine Hænder
Gud, Du Almægtige!
ENKELTE STEMMER
Alt Ondt er løst inatt!
HAAKON
Nu døde Bisp Nikolas.
HIS: 329
MUNKENE
flygter ud til Højre
HAAKON
nærmer sig Skule og siger dæmpet
HERTUG SKULE
ser aandsfraværende paa ham
Gaa frem sammen –?
HAAKON
HERTUG SKULE
Bispen død og Brevet brændt! Et Liv fuldt af Tvivl og Kamp og Rædsel! O, kunde jeg bede! – Nej, – handle maa jeg; – ikveld maa Skridtet gjøres helt ud! (til Viljam) Hvor gik Kongen?
SIRA VILJAM
forskrækket
Krist fri mig, – hvad vil I ham?
1.utg: 102
HERTUG SKULE
Tror I kanske jeg agter at dræbe ham inatt? (gaar ud til Højre)
SIRA VILJAM
ser hovedrystende efter ham, medens Husfolkene bærer Liget ud til Venstre
Bispen sagde: syv Bønner til; – jeg mener det er tryggest, at vi læser fjorten. (følger efter de Øvrige)
HIS: 330
En Stue i KongsgaardenI Baggrunden er Indgangsdøren; paa hver af Sidevæggene mindre Døre; forrest paa højre Side et Vindu. En Lampe brænder under Taget. Tætt ved Døren tilvenstre staar en Bænk, og længere tilbage en Vugge, hvori Kongsbarnet sover; Margrete sidder knælende hos Barnet.
MARGRETE
vugger og synger
Fra Jord til Himlen opp;
Nu stiger lille Haakon
Med Englene tiltopp.
Guds Engle smaa, de vaager
For Vuggebarnets Fred;
Gud sign’ Dig, lille Haakon,
Din Moder vaager med.
Kort Opphold. Hertug Skule kommer ind fra Baggrunden.
1.utg: 103
MARGRETE
farer opp med et Glædesskrig og iler ham imøde
Min Fader! – O, hvor jeg har sukket og længtet efter dette Møde!
HIS: 331
MARGRETE
Hos Bisp Nikolas.
HERTUG SKULE
Hm, – ja, saa maa han snart være her.
MARGRETE
Og I vil tales ved og forliges, blive Venner igjen, som i gamle Dage?
MARGRETE
Haakon vil det ogsaa gjerne; og jeg beder hver Dag til Gud, at det maa ske. O, men kom her og se – (griber hans Haand og fører ham hen til Vuggen)
HERTUG SKULE
Dit Barn!
MARGRETE
Ja, det dejlige Barn er mit; – er det ikke forunderligt? Han heder Haakon, ligesom Kongen! Se her, hans Øjne – nej, Du kan ikke se dem nu han sover, – men han har store blaa Øjne; og saa kan han le og række Hænderne ud og gribe efter mig, – og han kjender mig allerede! (lægger Vuggeklæderne omhyggeligt tilrette)
1.utg: 104
HERTUG SKULE
Haakon faar Sønner, spaade Bispen.
HIS: 332
MARGRETE
Dette lille Barn er mig tusinde Gange kjærere end Land og Rige, – og slig er det for Haakon ogsaa. – Nej, det er ligesom jeg ikke rigtig kan tro paa Lykken;
HU: 84
jeg har Vuggen staaende foran min Seng; hver Natt, naar jeg vaagner, ser jeg efter om den er der, – jeg er ligesom rædd for at det skal være en Drøm –
HERTUG SKULE
lytter og gaar til Vinduet
Er det ikke Kongen –?
MARGRETE
Jo; han gaar opp den anden Trappe; jeg vil hente ham. (fatter Faderens Haand og fører ham spøgende hen til Vuggen igjen) Hertug Skule! Staa Vagt hos Kongsbarnet imens, – ja, for han er Kongsbarn tillige – det husker jeg aldrig paa! Og vaagner han, saa bøj Dig dybt og hils ham, som Konger skal hilses! Nu henter jeg Haakon; o Gud, Gud! nu skal der da endelig komme Lys og Fred over Ætten! (gaar ud til Højre)
HERTUG SKULE
efter en kort og mørk Taushed
Haakon har en Søn. Hans Ætt skal leve efter ham. Dør han, saa er der et Kongs-Emne, som staar Tronen nærmere end alle Andre. Alt trives for Haakon. Kanhænde han er den Urette; men hans Tro paa sig selv staar fast som før; Bispen vilde rygget den, men fik ikke Tid for Døden, ikke Lov for Gud. Styrkebeltet. Nu at sige ham det? Nu at sværge paa Bispens Udsagn? Hvad vilde det nytte? Ingen vilde tro mig, hverken Haakon eller de Andre. Bispen vilde han troet i Dødstimen; Tvivlen vilde have forgiftet ham; men det maatte ikke ske. Og saa uryggelig som Tryggheden sidder hos Haakon, saa uryggelig sidder Tvivlen hos mig; hvilket Menneske paa Jorden kan luge den væk? Ingen, Ingen. Jernbyrd er baaren, Gud har talt, og endda kan paa tredje Aaret siden, og i al den Tid har jeg spildt og splittet mine Kræfter med at værge for alle Broerne. – (raskt) Nu maa jeg følge Bispens Raad; nu eller aldrig! Vi er Begge her i Oslo; jeg er mandstærkere end Haakon dennegang; hvorfor da ikke nytte Overtaget, – det er saa sjelden paa min Side. (vaklende) Men nu inatt – strax –? Nej, nej! Ikke Ha, ha, ha, – der er det igjen, Overlægget – Ustøheden! Haakon kjender ikke til Sligt; han gaar bent frem, han, og saa sejrer han! (gjør nogle Skridt bortover Gulvet og standser pludselig ved Vuggen) Kongsbarnet! – Hvor fager en Pande. Han drømmer. (breder Tæppet bedre over og ser længe paa Barnet) En Slig, som Du, kan berge Meget i en Mands Sjæl. Jeg har ingen Søn. (bøjer sig ned over Vuggen) Han ligner Haakon. – (viger med engang tilbage) Kongsbarnet, sagde Dronningen! Bøj Dig dybt og hils ham, som Konger skal hilses! Dør Haakon før jeg, saa løftes dette Barn paa Kongsstolen; og jeg – jeg skal staa nedenfor og bøje mig dybt og hilse ham som Konge! (i stigende Opprør) Dette Barn, Haakons Søn, skal sidde deroppe paa det Sæde, som jeg, kanhænde, er nærmere til, – og jeg skal staa for hans Fodskammel, med hvide Haar, krøget af Ælde, se al min Livsgjerning ligge ugjort, – dø uden at have vove, naar hans Barn var i min Magt! Mine Mænd vil følge mig, vil slaa for mig og sejre. Jeg faar lønne dem kongeligt, saa gjør de det. – Lad ske! Skridtet ud; Sluget over for første Gang! – Kunde jeg se om Du har Sverres Øjne – eller Haakon Sverressøns –! Han sover. Jeg kan ikke se det. (Opphold) Søvn er Værn. Sov med Fred, Du lille Kongs-Emne! (gaar over til Bordet) Haakon skal dømme; engang til vil jeg tale med ham.
rygget den, men fik ikke Tid for Døden, ikke Lov for Gud. 1.utg: 105
Gud skjærmer Haakon, han fik beholde Styrkebeltet. Nu at sige ham det? Nu at sværge paa Bispens Udsagn? Hvad vilde det nytte? Ingen vilde tro mig, hverken Haakon eller de Andre. Bispen vilde han troet i Dødstimen; Tvivlen vilde have forgiftet ham; men det maatte ikke ske. Og saa uryggelig som Tryggheden sidder hos Haakon, saa uryggelig sidder Tvivlen hos mig; hvilket Menneske paa Jorden kan luge den væk? Ingen, Ingen. Jernbyrd er baaren, Gud har talt, og endda kan HIS: 333
Haakon være den Urette, mens jeg forspilder mit Liv. (sætter sig grublende ned ved et Bord paa højre Side) Og om jeg nu vandt Land og Rige, vilde saa ikke Tvivlen sidde der ligefuldt og gnage og tære og hule mig ud med sine evige Isdrypp? – Jo, jo; men det er bedre at sidde deroppe paa Kongssædet og tvivle paa HU: 85
sig selv, end at staa nede i Flokken og tvivle paa ham, som sidder deroppe. – Det maa ende mellem mig og Haakon! Ende? Men hvorledes? (rejser sig) Almægtige, Du, som har stellt det slig for mig, Du maa tage Skylden for det, som følger efter! (gaar frem og tilbage, standser og tænker efter) Det gjælder at bryde alle Broer af, beholde en igjen, og sejre eller falde der, – sagde Bispen ved Kongsbrylluppet i Bergen; det er nu paa tredje Aaret siden, og i al den Tid har jeg spildt og splittet mine Kræfter med at værge for alle Broerne. – (raskt) Nu maa jeg følge Bispens Raad; nu eller aldrig! Vi er Begge her i Oslo; jeg er mandstærkere end Haakon dennegang; hvorfor da ikke nytte Overtaget, – det er saa sjelden paa min Side. (vaklende) Men nu inatt – strax –? Nej, nej! Ikke 1.utg: 106
inatt! – Ha, ha, ha, – der er det igjen, Overlægget – Ustøheden! Haakon kjender ikke til Sligt; han gaar bent frem, han, og saa sejrer han! (gjør nogle Skridt bortover Gulvet og standser pludselig ved Vuggen) Kongsbarnet! – Hvor fager en Pande. Han drømmer. (breder Tæppet bedre over og ser længe paa Barnet) En Slig, som Du, kan berge Meget i en Mands Sjæl. Jeg har ingen Søn. (bøjer sig ned over Vuggen) Han ligner Haakon. – (viger med engang tilbage) Kongsbarnet, sagde Dronningen! Bøj Dig dybt og hils ham, som Konger skal hilses! Dør Haakon før jeg, saa løftes dette Barn paa Kongsstolen; og jeg – jeg skal staa nedenfor og bøje mig dybt og hilse ham som Konge! (i stigende Opprør) Dette Barn, Haakons Søn, skal sidde deroppe paa det Sæde, som jeg, kanhænde, er nærmere til, – og jeg skal staa for hans Fodskammel, med hvide Haar, krøget af Ælde, se al min Livsgjerning ligge ugjort, – dø uden at have HIS: 334
været Konge! – Jeg er mandstærkere end Haakon, – der blæser en Storm ikveld, Vinden staar udefter Fjorden –! Om jeg tog Kongsbarnet? Thrønderne kan HU: 86
jeg lide paa. Hvad turde vel Haakon vove, naar hans Barn var i min Magt! Mine Mænd vil følge mig, vil slaa for mig og sejre. Jeg faar lønne dem kongeligt, saa gjør de det. – Lad ske! Skridtet ud; Sluget over for første Gang! – Kunde jeg se om Du har Sverres Øjne – eller Haakon Sverressøns –! Han sover. Jeg kan ikke se det. (Opphold) Søvn er Værn. Sov med Fred, Du lille Kongs-Emne! (gaar over til Bordet) Haakon skal dømme; engang til vil jeg tale med ham.
1.utg: 107
MARGRETE
kommer med Kongen fra Stuen paa højre Side
Bispen død! O, tro mig, al Ufred dør med ham.
HAAKON
Gaa tilsengs, Margrete; Du kan være trætt efter Rejsen.
MARGRETE
Ja, ja! (til Hertugen) Fader, vær mild og føjelig, – Haakon har lovet at være det! Tusinde Godnatt, Beggeto! (giver et Vink i Døren til Venstre og gaar; et Par Piger flytter Vuggen ind)
HERTUG SKULE
Kong Haakon, vi maa ikke skilles som Uvenner dennegang. Alt Ondt vil følge paa; der vil komme en Rædselens Tid over Landet.
HAAKON
Det har Landet været vant til gjennem Slægter nu; men I ser, Gud er med mig; hver Fiende falder, som staar mig imod. Der gives ikke Bagler, ikke Slittunger, ikke Ribbunger mere; Jon Jarl er dræbt, Guthorm Ingessøn er død, Sigurd Ribbung Rigsmødet i Bergen, har vist sig magtesløse, – hvem skulde saa Rædselens Tid komme fra nu?
gjennem Slægter nu; men I ser, Gud er med mig; hver Fiende falder, som staar mig imod. Der gives ikke Bagler, ikke Slittunger, ikke Ribbunger mere; Jon Jarl er dræbt, Guthorm Ingessøn er død, Sigurd Ribbung HIS: 335
ligesaa, – alle Krav, som kom frem paa Rigsmødet i Bergen, har vist sig magtesløse, – hvem skulde saa Rædselens Tid komme fra nu?
HERTUG SKULE
Haakon, jeg er rædd, den kunde komme fra mig!
HAAKON
Da jeg blev Konge, gav jeg Eder Tredjedelen af Riget –
1.utg: 108
HERTUG SKULE
I beholdt selv to Tredjedele!
HAAKON
Altid tørstede I efter Mere; jeg øgede Eders Del; nu sidder I inde med det halve Rige.
HU: 87
HERTUG SKULE
HAAKON
Jeg gjorde Eder til Hertug; det har ingen Mand været i Norge før!
HERTUG SKULE
Men I er Konge! Der maa ingen Konge være over mig! Jeg er ikke skabt til at tjene Eder; jeg maa styre og raade selv!
HAAKON
ser et Øjeblik paa ham og siger koldt
HIS: 336
HERTUG SKULE
træder ivejen for ham
I slipper ikke fra mig paa slig Vis! Vogt Jer, eller jeg siger mig løs fra Eder; I kan ikke blive ved at være min Overherre længer; vi To maa dele!
HAAKON
Det vover I at sige mig!
HERTUG SKULE
Jeg er kommen mandstærkere til Oslo end I, Haakon Haakonssøn.
1.utg: 109
HERTUG SKULE
HERTUG SKULE
Ja, jeg er sjælesyg, og der er ingen Helsebod for mig paa anden Vej. Vi To maa være Ligemænd; der maa Ingen være over mig!
HAAKON
HIS: 337
HERTUG SKULE
Nu, saa lad os skiftes til om Magten; lad os raade tre Aar hver! I har raadet længe; nu er min Tid kommen. Drag af Landet i tre Aar; – jeg vil være Konge imens; jeg vil jævne Vejen for Jer til I vender
jævne Vejen for Jer til I vender HU: 88
hjem, styre og lede Alt til det Bedste; – det tærer og sløver at sidde stadig paa Vagt. Haakon, hører I, – tre Aar hver; lad os byttes til om Kronen!
1.utg: 110
HERTUG SKULE
Ingen Krone er for vid for mig!
HERTUG SKULE
Og tror I saa vist, at I har Guds Rett?
HAAKON
Det har jeg Guds Dom for.
HERTUG SKULE
Stol ikke saa trygt paa den. Havde Bispen faaet tale, – dog, nu vilde det være forgjæves; I vilde ikke tro mig. Ja visselig har I mægtige Forbundsfæller deroppe; men jeg trodser alligevel! – I vil ikke skiftes til om Kongsmagten? Ja, ja – saa faar vi vælge den sidste Udvej; – Haakon, lad os To kjæmpe mod hinanden, Mand mod Mand, med tunge Vaaben, paa Liv og Død!
visselig har I mægtige Forbundsfæller deroppe; men jeg trodser alligevel! – I vil ikke skiftes til om Kongsmagten? Ja, ja – saa faar vi vælge den sidste Udvej; – Haakon, lad os To kjæmpe mod hinanden, Mand mod Mand, med tunge Vaaben, paa Liv og Død!
HIS: 338
HAAKON
Taler I Alvor, Herre?
HERTUG SKULE
Jeg taler for min Livsgjerning og for min Sjæls Frelse!
HAAKON
Da er der lidet Haab om Frelse for Eders Sjæl.
HERTUG SKULE
I vil ikke kjæmpe med mig? I skal, I skal!
HAAKON
Forblindede Mand! Jeg kan ikke andet end ynke Eder. I tror det er Herrens Kald som driver Eder
Kongsringen, Kaaben med Purpurbræm, Retten til at sidde bænket tre Trin over Gulvet; – usselt, usselt, – var det at være Konge, da kastede jeg Kongedømmet i Eders Hatt, som jeg kaster en Skjærv til en Tigger.
1.utg: 111
opp paa Kongssædet, I ser ikke at det kun er Hovmod. Hvad er det, som lokker Jer?
Kongsringen, Kaaben med Purpurbræm, Retten til at sidde bænket tre Trin over Gulvet; – usselt, usselt, – var det at være Konge, da kastede jeg Kongedømmet i Eders Hatt, som jeg kaster en Skjærv til en Tigger.
HERTUG SKULE
I har kjendt mig fra I var Barn, og dømmer mig slig!
HU: 89
HAAKON
HERTUG SKULE
Det vil vi prøve nu!
HIS: 339
HAAKON
Nævn mig et eneste Kongsværk, I har øvet, i alle de Aar I styrede Riget for mig! Var Baglerne eller Ribbungerne nogentid mægtigere end da? I var den modne Mand, men Landet hærgedes af opprørske Flokke; – fik I Bugt med en eneste? Jeg var ung og uerfaren da jeg tog Rigsstyret, – se paa mig – Alt faldt tilfode da jeg blev Konge; der er ingen Bagler, ingen Ribbunger mere!
Ribbungerne nogentid mægtigere end da? I var den modne Mand, men Landet hærgedes af opprørske Flokke; – fik I Bugt med en eneste? Jeg var ung og uerfaren da jeg tog Rigsstyret, – se paa mig – Alt faldt tilfode da jeg blev Konge; der er ingen Bagler, ingen Ribbunger mere!
HERTUG SKULE
Det skulde I mindst prale med; thi der er Faren størst. Flok maa staa mod Flok, Krav mod Krav, Landsdel mod Landsdel, hvis Kongen skal være den Mægtige. Hver Bygd, hver Ætt, maa enten trænge til ham eller frygte ham. Rydder I al Ufred ud,
thi der er Faren størst. Flok maa staa mod Flok, Krav mod Krav, Landsdel mod Landsdel, hvis Kongen skal være den Mægtige. Hver Bygd, hver Ætt, maa enten trænge til ham eller frygte ham. Rydder I al Ufred ud, 1.utg: 112
saa har I med det samme taget Magten fra Eder selv.
HAAKON
Og I vil være Konge, – I, som dømmer slig? I kunde blevet en dugelig Høvding paa Erling Skakkes Tider; men Tiden er voxet fra Jer og I skjønner den ikke. Ser I da ikke at Norges Rige, saaledes som Harald og Olaf rejste det, kun er at ligne med en Kirke, som ikke har faaet Vigselen endnu? Væggene højner sig med stærke Støtter, Loftshvælven spænder sig vidt over, Spiret peger oppad, lig Gran i Skogen; men Livet, det bankende Hjerte, den friske Blodflomm gaar ikke gjennem Værket; Guds levende Aande er ikke indblæst det; det har ikke faaet Vigselen. – Jeg vil bringe Vigselen! Norge var et Rige, det skal blive et Folk.
Thrønder stod mod Vikværing, Agdeværing mod Hørdalænding, Haalogalænding mod Sogndøl; Alle skal være Et herefter, og Alle skal vide med sig selv og skjønne at de er Et! Det er Hvervet, som Gud har lagt paa mine Skuldre;
Erling Skakkes Tider; men Tiden er voxet fra Jer og I skjønner den ikke. Ser I da ikke at Norges Rige, saaledes som Harald og Olaf rejste det, kun er at ligne med en Kirke, som ikke har faaet Vigselen endnu? Væggene højner sig med stærke Støtter, Loftshvælven spænder sig vidt over, Spiret peger oppad, lig Gran i Skogen; men Livet, det bankende Hjerte, den friske Blodflomm gaar ikke gjennem Værket; Guds levende Aande er ikke indblæst det; det har ikke faaet Vigselen. – Jeg vil bringe Vigselen! Norge var et Rige, det skal blive et Folk.
Thrønder stod mod Vikværing, Agdeværing mod Hørdalænding, Haalogalænding mod Sogndøl; Alle skal være Et herefter, og Alle skal vide med sig selv og skjønne at de er Et! Det er Hvervet, som Gud har lagt paa mine Skuldre; HIS: 340
HU: 90
det er Gjerningen, som skal gjøres af Norges Konge nu. Den Gjerning, Hertug, den tænker jeg I lader ligge, thi sandelig I aarker den ikke!
HERTUG SKULE
slagen
Samle –? Samle til Et Thrønder og Vikværing, – alt Norge –? (vantro) Det er ugjørligt! Sligt melder aldrig Norges Saga om før!
HAAKON
For Eder er det ugjørligt; thi I kan kun gjøre
1.utg: 113
den gamle Saga om igjen; men for mig er det lett, som det er lett for Falken at kløve Skyerne.
HERTUG SKULE
i urolig Bevægelse
HAAKON
Jeg har Tanken fra Gud og slipper den ikke, saalænge jeg bærer Hellig-Olafs Kongsring om Panden!
HERTUG SKULE
Saa faar Hellig-Olafs Kongsring falde!
HAAKON
Hvem vil volde det?
HERTUG SKULE
Jeg, om ingen Anden.
HIS: 341
HAAKON
HAAKON
peger mod Døren
1.utg: 114
HERTUG SKULE
ser et Øjeblik stivt paa ham og siger
Vi kommer til at tale med hvassere Tunger næstegang. (gaar ud i Baggrunden)
HAAKON
efter et kort Opphold
Han truer! – Nej, nej; saa vidt vil det ikke komme. Han maa, han skal føje sig og falde mig tilfode; jeg trænger denne stærke Arm, dette snilde Hoved. – Naar der findes Mod og Kløgt og Styrke i dette Land, saa er det Evner, som Gud har givet Mændene til Brug for mig; – det er for at tjene mig, at
dette snilde Hoved. – Naar der findes Mod og Kløgt og Styrke i dette Land, saa er det Evner, som Gud har givet Mændene til Brug for mig; – det er for at tjene mig, at HU: 91
Hertug Skule fik alle gode Gaver; at trodse mig er at trodse Himlen; det er min Pligt at straffe hver den, som sætter sig opp mod Himlens Vilje, – thi Himlen har gjort saa Meget for mig.
DAGFINN BONDE
kommer fra Baggrunden
Herre, vær vagtsom inatt; Hertugen har visselig Ondt isinde.
HAAKON
Hvad siger Du?
HIS: 342
DAGFINN BONDE
Hvad han pønser paa, ved jeg ikke; men at der er Noget igjære, er sikkert nok.
HAAKON
Skulde han tænke paa at overfalde os? Umuligt, umuligt!
DAGFINN BONDE
Nej, det er noget Andet. Hans Skibe ligger klare til at sejle; der skal holdes Thing ombord.
1.utg: 115
HAAKON
Du tager Fejl –! Gaa, Dagfinn, og bring mig sikkert Bud.
DAGFINN BONDE
Ja, ja; I kan lide paa mig. (gaar)
HAAKON
Nej, – det vilde være utænkeligt! Hertugen tør ikke rejse sig imod mig. Gud giver ham ikke Lov til det, – Gud, som har gjort det saa vidunderlig godt for mig hidtil. Nu maa jeg have Fred, nu skal jeg jo til at begynde! – Jeg har virket saa lidet endnu; men jeg hører Herrens usvigelige Røst raabe i mig: Du skal fremme et stort Kongsværk i Norge!
jeg hører Herrens usvigelige Røst raabe i mig: Du skal fremme et stort Kongsværk i Norge!
HAAKON
Gregorius Jonssøn! Kommer I hid?
HIS: 343
GREGORIUS JONSSØN
HAAKON
Hvad er der hændt?
GREGORIUS JONSSØN
Det, som ingen Mand vil tro, naar Rygtet bærer det ud over Landet.
HAAKON
Tal, tal!
HAAKON
farer tilbage med et Skrig
Ha, I er fra Sands og Samling!
GREGORIUS JONSSØN
Gud give jeg var det.
HAAKON
Uhørt! Nej, det kan ikke være saa!
HIS: 344
Gregorius Jonssøn gaar.
HAAKON
gaar nogle Gange frem og tilbage, derpaa nærmer han sig raskt Døren til Margretes Kammer, banker paa, vedbliver etpar Gange at gaa opp og ned, gaar atter til Døren, banker og raaber
Margrete! (vedbliver at gaa frem og tilbage)
MARGRETE
i Døren, nattklædt, med udslaaet Haar; om Skuldrene har hun en rød Snørekaabe, som hun holder tætt sammen over Brystet
Snørekaabe, som hun holder tætt sammen over Brystet
Haakon! Er det Dig?
HAAKON
Ja, ja; Du maa komme herud.
MARGRETE
O, men saa maa Du ikke se paa mig; jeg var alt gaaet tilsengs.
HAAKON
Andet har jeg nu at tænke paa.
1.utg: 117
MARGRETE
Hvad er der hændt!
HAAKON
Giv mig et godt Raad! Nys bragtes mig den værste af alle Tidender.
MARGRETE
angst
Hvilken Tidende, Haakon?
HIS: 345
HAAKON
MARGRETE
To Konger i Norge! – Haakon, hvor er min Fader?
MARGRETE
O, Gud, Du Almægtigste –! (synker ned paa Bænken, bedækker Ansigtet med sine Hænder og græder)
HAAKON
To Konger i Landet!
HAAKON
gaar uroligt frem og tilbage
Giv mig et godt Raad, Opplandene, komme først til Thrøndelagen og hindre Kroningen? Nej, ugjørligt; jeg har for ringe Stridsmagt samlet; der nordpaa er han mæg
HU: 93
Margrete! Skulde jeg gaa over Opplandene, komme først til Thrøndelagen og hindre Kroningen? Nej, ugjørligt; jeg har for ringe Stridsmagt samlet; der nordpaa er han mæg1.utg: 118
tigere end jeg. – Giv mig Raad; hvorledes skal jeg faa Hertugen dræbt før han kommer til Nidaros?
MARGRETE
bønligt, med foldede Hænder
Haakon, Haakon!
HIS: 346
HAAKON
MARGRETE
synker i Smerte ned fra Bænken og ligger knælende
O, glemmer Du da saa rent at han er min Fader!
HAAKON
Din Fader –; ja, ja, det er sandt; det glemte jeg. (løfter hende opp) Sætt Dig, Margrete; Du faar være trøstig; græd ikke; Du har jo ingen Skyld i dette. (gaar over mod Vinduet) Hertug Skule bliver mig værre end alle andre Fiender! – Gud, Gud, – hvorfor slaar Du mig saa haardt, mig, som Intet har forbrudt! (det banker i Baggrunden; han farer sammen, lytter og raaber) Hvem banker derude saa sent paa Kvelden?
Gud, Gud, – hvorfor slaar Du mig saa haardt, mig, som Intet har forbrudt! (det banker i Baggrunden; han farer sammen, lytter og raaber) Hvem banker derude saa sent paa Kvelden?
INGAS STEMME
udenfor
En, som fryser, Haakon!
HAAKON
med et Skrig
Min Moder!
MARGRETE
springer opp
Inga!
1.utg: 119
HAAKON
iler til Døren og lukker opp; Inga sidder paa Dørtrinet
INGA
strækker Armene mod ham
Haakon, mit Barn! Velsignelse over Dig!
HIS: 347
HAAKON
løfter hende opp
Kom – kom herind; her er lyst og varmt!
HAAKON
Vi skal aldrig skilles mere.
INGA
Min Søn – min Konge, – o, hvor Du er god og kjærlig! Jeg stod i en Krog og saa Dig, da Du gik fra Bispegaarden; Du saa saa sorgfuld ud; jeg kunde ikke skilles fra Dig paa slig Vis!
HU: 94
HAAKON
MARGRETE
kaster sig om hans Hals
O, Haakon, min elskede Husbond; staar jeg Dig da nu nær?
1.utg: 120
HAAKON
DAGFINN BONDE
kommer ilsomt fra Baggrunden
Herre, Herre! Nu er det Værste hændt!
HIS: 348
HAAKON
smiler tillidsfuldt idet han trykker Margrete og Inga tætt opp til sig
Jeg ved det; men det har ingen Nød, gamle Dagfinn! Er der end to Konger i Norge, saa er der kun en i Himlen, – og han grejder det nok!
Tæppet falder.
Stor Hal i Oslo Kongsgaard. Kong Skule holder Gilde med sin Hird og sine Høvdinger. I Forgrunden tilvenstre staar Højsædet, hvor Skule sidder rigt klædt, med Purpurkaabe og Kongsring om Hovedet. Nattverdsbordet, hvorom Gjæsterne er bænkede, strækker sig fra Højsædet opp mod Baggrunden. Ligeover for Skule sidder Paal Flida og Baard Bratte. Endel ringere Gjæster beværtes staaende over paa højre Side. Det er sen Aften; Hallen er stærkt opplyst. Gildet lider mod Slutten; Mændene er meget lystige og tildels drukne; de drikker hverandre til, ler og taler i Munden paa hverandre.
Purpurkaabe og Kongsring om Hovedet. Nattverdsbordet, hvorom Gjæsterne er bænkede, strækker sig fra Højsædet opp mod Baggrunden. Ligeover for Skule sidder Paal Flida og Baard Bratte. Endel ringere Gjæster beværtes staaende over paa højre Side. Det er sen Aften; Hallen er stærkt opplyst. Gildet lider mod Slutten; Mændene er meget lystige og tildels drukne; de drikker hverandre til, ler og taler i Munden paa hverandre.
PAAL FLIDA
rejser sig og slaar til Lyd
JATGEJR
staar frem midt paa Gulvet
Under Messen i Nidaros By;
Hertug Skule tog Kongsnavn mens Klokkerne ringed,
Og kjøbte med Sølv sig fri.
Birkebejnerhæren kom;
Og fældte i Kongstrætten Dom.
Det siges forvist: siden Sverres Dage
Stod aldrig saa hed en Strid;
Blev Vidden, der før var hvid.
HU: 96
De satte paa Sprang, de Birkebejner, –Slang fra sig baade Biler og Skjolde;
Mange Hundrede satte dog ikke paa Sprang,
For de laa og var isende kolde. –
Ingen ved hvor Kong Haakon færdes; –
Kong Skule har Byer og Borge.
Hil Dig, Herre! Længe sidde Du stor,
Som Konge for hele Norge!
SKULES MÆND
springer opp under stormende Jubel, løfter Krusene og Bægrene ivejret, slaar paa sine Vaaben og gjentager
Hil Dig, Herre! Længe sidde Du stor,
Som Konge for hele Norge!
KONG SKULE
JATGEJR
Det er Kongens Ære at hans Mænd kan prises.
1.utg: 123
KONG SKULE
HIS: 351
JATGEJR
Det kan trænges, Herre, ifald der skal gjøres Kvad om alle Eders Gjerninger.
KONG SKULE
JATGEJR
sætter sig
Hvad jeg mest trænger, vil det snart skorte Eder højlig paa, Herre.
KONG SKULE
Hvilket?
JATGEJR
Kongsfiender, hvis Flugt og Fald jeg kan kvæde om.
MANGE BLANDT MÆNDENE
under Latter og Bifald
Vel talt, Islænding!
PAAL FLIDA
til Jatgejr
Kvadet var godt; men lidt Løgn skal der jo være i hvert Skaldeværk, og saa var det da ogsaa i dit.
HU: 97
JATGEJR
1.utg: 124
PAAL FLIDA
Ja; Du siger, at Ingen ved hvor Kong Haakon færdes; det er ikke saa; der meldes for vist at Haakon er i Nidaros.
HIS: 352
KONG SKULE
smilende
JATGEJR
Det har jeg hørt; men jeg vidste ikke at nogen Mand kunde give bort, hvad han ikke selv ejer.
KONG SKULE
Det falder lettest at give, hvad En ikke selv ejer.
BAARD BRATTE
Men haardt maa det være, at fare midtvinters fra Bergen til Nidaros, naar En skal tigge sig frem.
JATGEJR
Det gaar i Ring med Birkebejnerne; de begyndte med Sult og Frost; nu ender de paa samme Vis.
PAAL FLIDA
BAARD BRATTE
Latter og højrøstet Tale mellem Gjæsterne.
1.utg: 125
KONG SKULE
løfter sit Krus
HIS: 353
BAARD BRATTE
KONG SKULE
Vent til Vaaren kommer, saa møder vi dem nok. Nu sidder Knut Jarl med dem, som frelstes, nede paa Berget ved Tunsberg, og Arnbjørn Jonssøn samler øster i Viken; naar de tror sig mandstærke nok, lader de vel høre fra sig.
Berget ved Tunsberg, og Arnbjørn Jonssøn samler HU: 98
Folk øster i Viken; naar de tror sig mandstærke nok, lader de vel høre fra sig.
BAARD BRATTE
Det vover de ikke, efter det store Mandefald ved Laaka.
KONG SKULE
Saa lokker vi dem ud med List.
MANGE STEMMER
Ja, ja, – gjør det, Herre!
BAARD BRATTE
List har I god Raad paa, Kong Skule. Eders Fiender ved aldrig af det, før I er over dem, og altid er I der, hvor En mindst skulde vente det.
1.utg: 126
PAAL FLIDA
HIS: 354
KONG SKULE
BAARD BRATTE
Med deres gode Vilje mødes vi ikke; – det blir en Jagt hele Landet rundt.
KONG SKULE
BAARD BRATTE
KONG SKULE
Skrinet skal ud; jeg vil bære mit Kongsnavn lovligt i alle Maader.
Udbrudd af Latter mellem Mændene.
KONG SKULE
Den sovende Mand?
BAARD BRATTE
Han ligger med lukkede Øjne, siges der. Han drømmer vel, at han er Konge endnu.
HU: 99
KONG SKULE
Lad ham drømme; han skal aldrig drømme sig til Kongedømmet.
JATGEJR
Lad hans Søvn blive lang og uden Drømme, saa faar jeg Stoff til et Kvad.
MÆNDENE
Ja, ja, gjør som Skalden siger!
KONG SKULE
Naar saa mange gode Mænd raader ens, maa Raadet være godt; dog, om den Sag vil vi ikke tale nu. Men et Løfte vil jeg gjøre; – hver af mine Mænd skal tage Vaaben og Klæder, Guld og Sølv, som Arv og Eje efter den Fiende, han fælder; og hver Mand skal tage dens Værdighed, som han lægger ned. Den, som dræber en Lendermand, skal selv blive Lendermand; den, som dræber en Sysselmand, skal gives Syssel efter den Dræbte; og alle de, som sidder inde med slige Værdigheder og Embeder før, skal lønnes paa anden kongelig Vis.
MÆNDENE
springer opp i vild Glæde
Hil, hil Kong Skule! Før os mod Birkebejnerne!
PAAL FLIDA
Jeg vil have Dagfinn Bonde for mig; han ejer et godt Sverd, som jeg længe har ønsket.
BAARD BRATTE
BAARD BRATTE
Hvor vil Du tage fem Mærker Guld fra, Skald?
JATGEJR
Jeg vil tage dem fra Gregorius Jonssøn, naar vi kommer nordpaa.
MÆNDENE
i Munden paa hverandre
Og jeg vil have – jeg vil have –
Resten bliver utydeligt i Larmen.
MÆNDENE
Ja, ja, – hil Kongen, hil Kong Skule!
1.utg: 129
EN HIRDMAND
idet Flokken holder paa at gaa
Imorgen trækker vi Lod om Birkebejnernes Gods.
EN ANDEN
Lad heller Tilfældet raade!
NOGLE
Nej, nej!
ANDRE
Jo, jo!
PAAL FLIDA
Og bagefter fælder de Bjørnen.
Alle gaar ud i Baggrunden.
KONG SKULE
venter til Mændene er borte; Spændingen i hans Trækk slappes, han synker ned paa en af Bænkene
Hvor jeg er trætt, dødsens træt. Dag ud og Dag ind at staa midt i denne Sværm, se smilende fremad, som om jeg var saa uryggelig viss paa Retten og Sejren og Lykken. Ikke have et Menneske, jeg kan tale med om det, der gnager mig saa saart. (rejser sig med et Udtrykk af Skrækk) Og saa Slaget ved Laaka! bagved dem; – Birkebejnerne satte tilskogs, over Vidder og Moer og Bakker, saalangt Benene vilde bære dem. Det Utrolige skede; Haakon tabte og jeg vandt. Der er en lønlig Rædsel i den tynger Vægten for Haakon. Jeg har Had og hede Ønsker Kløgt; jeg maa jage Mindelser fra mig, og tage Troen med Magt. Slig var det aldrig før. Hvad er der da hændt, som har gjort mig saa tvivlende siden? At Bispen brændte Brevet? Nej, – derved blev Uvissheden evig; men den blev ikke større. Har da Haakon gjort nogen stor kongelig Gjerning paa den sidste Tid? Nej, sine største Gjerninger øvede han, da jeg mindst troede paa ham. (sætter sig ned paa højre Side) Hvad er det? Ha, det er sælsomt; det kommer og svinder som et Blaalys; det dandser mig paa Tungespidsen, ligesom naar En har mistet et Ord og ikke kan finde det igjen. (springer opp) Ha! Nu har jeg det! Nej –! Jo, jo! nu har jeg det! – «Norge var et Rige; det skal blive et Folk; Alle skal blive Et, og Alle skal vide med sig selv, at de er Et!» Siden Haakon talte Galmandsord, staar han stadigt Guds Kald i disse sælsomme Ord? Om Gud havde siddet inde med Tanken til nu, og vil strø den ud – og har kaaret Haakon til Saamand?
uryggelig viss paa Retten og Sejren og Lykken. Ikke have et Menneske, jeg kan tale med om det, der gnager mig saa saart. (rejser sig med et Udtrykk af Skrækk) Og saa Slaget ved Laaka! HIS: 358
At jeg sejrede der! Haakon sendte sin Hær mod mig; Gud skulde skifte og dele mellem de to Konger, – og jeg sejrede, sejrede, som aldrig Nogen har sejret over Birkebejnerne før! Skjoldene stod fast i Sneen, men der var Ingen bagved dem; – Birkebejnerne satte tilskogs, over Vidder og Moer og Bakker, saalangt Benene vilde bære dem. Det Utrolige skede; Haakon tabte og jeg vandt. Der er en lønlig Rædsel i den 1.utg: 130
Sejr. Du store Himmelens Gud, der er altsaa ingen sikker Lov deroppe, som Alt skal gaa efter? Der ligger ingen sejrende Magt i det, at have Rett? (vildt afbrydende) Jeg er syg, jeg er syg! – Hvorfor skulde ikke Retten være paa min Side? Er det ikke ligesom Gud selv vilde gjøre mig viss paa det, siden han lod mig sejre? (grublende) Muligheden er lige; – ikke en Fjær mere paa den ene Side, end paa den anden, og dog – (ryster paa Hovedet) dog tynger Vægten for Haakon. Jeg har Had og hede Ønsker HU: 101
at kaste i min Skaal, og dog tynger Vægten for Haakon. Kommer Tanken om Kongsretten uforvarende over mig, da er det altid ham, aldrig mig, som er den sande Konge. Skal jeg se mig selv som den Rette, da maa det gjøres med Kunst, jeg maa rejse en sindrig Byggning, et Værk af Kløgt; jeg maa jage Mindelser fra mig, og tage Troen med Magt. Slig var det aldrig før. Hvad er der da hændt, som har gjort mig saa tvivlende siden? At Bispen brændte Brevet? Nej, – derved blev Uvissheden evig; men den blev ikke større. Har da Haakon gjort nogen stor kongelig Gjerning paa den sidste Tid? Nej, sine største Gjerninger øvede han, da jeg mindst troede paa ham. (sætter sig ned paa højre Side) Hvad er det? Ha, det er sælsomt; det kommer og svinder som et Blaalys; det dandser mig paa Tungespidsen, ligesom naar En har mistet et Ord og ikke kan finde det igjen. (springer opp) Ha! Nu har jeg det! Nej –! Jo, jo! nu har jeg det! – «Norge var et Rige; det skal blive et Folk; Alle skal blive Et, og Alle skal vide med sig selv, at de er Et!» Siden Haakon talte 1.utg: 131
disse Galmandsord, staar han stadigt HIS: 359
for mig som den rette Konge. – (ser angst frem for sig og hvisker) Om der glimtede et Guds Kald i disse sælsomme Ord? Om Gud havde siddet inde med Tanken til nu, og vil strø den ud – og har kaaret Haakon til Saamand?
PAAL FLIDA
kommer ind fra Baggrunden
Herre Konge, jeg har Nyt at melde.
KONG SKULE
Nyt?
PAAL FLIDA
En Mand, som kommer nedenfra Fjorden, fortæller, at Birkebejnerne i Tunsberg har sat sine Skibe paa Vandet, og at der har stævnet mange Mænd sammen til Byen i de sidste Dage.
KONG SKULE
Godt, vi vil møde dem – imorgen, eller saa.
HU: 102
PAAL FLIDA
Herre, det kunde hænde, Birkebejnerne tænkte paa at møde os først.
KONG SKULE
Det har de ikke Skibe nok til, og ikke Mandskab heller.
PAAL FLIDA
Men Arnbjørn Jonssøn samler baade Mandskab og Skibe rundt om i Viken.
KONG SKULE
Desbedre; saa slaar vi dem Allesammen, ligesom ved Laaka.
Herre, det gaar ikke saa lett, at slaa Birkebejnerne to Gange itrækk.
KONG SKULE
Og hvorfor ikke det?
PAAL FLIDA
KONG SKULE
Det trænges ikke; det er mørk Natt, og Skodde til.
PAAL FLIDA
Ja, ja, Kongen skjønner det bedst; men kom ihug, Herre, at Alle er Jer imod her i Viken. Bymændene i Oslo hader Jer, og kommer Birkebejnerne, saa gjør de fælles Sag med dem.
KONG SKULE
med Liv
PAAL FLIDA
ser forundret paa ham og ryster paa Hovedet
Nej, Herre, det er ikke tænkeligt.
KONG SKULE
Og hvorfor ikke?
PAAL FLIDA
Nej, for I har jo Thrønderne paa Eders Side.
HIS: 361
KONG SKULE
Baade Thrøndere og Vikværinger vil jeg have!
1.utg: 133
PAAL FLIDA
Nej, Herre, det er ikke gjørligt.
KONG SKULE
Ikke tænkeligt; ikke gjørligt! Og hvorfor – hvorfor ikke?
PAAL FLIDA
Fordi Vikværingen er Vikværing og Thrønderen Thrønder, og fordi Sagaen ikke melder om Andet, og fordi det altid har været slig.
HU: 103
KONG SKULE
Ja, ja, – Du har Rett. Gaa.
PAAL FLIDA
Og jeg skal ingen Spejdere sende?
KONG SKULE
Vent til Daggry. (Paal Flida gaar) Norges Saga melder ikke om Sligt; det har aldrig været saa før. Paal Flida svarer mig, som jeg svarede Haakon. Er der da Trappetrin baade over og under? Højner Haakon sig ligesaa højt over mig, som jeg højner mig over Paal Flida? Skulde Haakon have faaet Syn for de ufødte Tanker, og ikke jeg? Hvem var jevnhøj med Harald Haarfager, den Tid der sad en Konge paa hvert Næss, og han sagde: nu faar de falde, herefter skal der kun være En. Han kastede den gamle Saga overende, skabte en ny Saga. (Opphold; han gaar grundende frem og tilbage; derpaa standser han) Kan en Mand tage Guds Kaldelse fra en Anden, saaledes som han kan tage Vaaben og Guld fra sin fældte Fiende? Kan et Egen, som fældes til Skibstømmer, kan den sige: jeg vil være Masten i Skibet, jeg vil tage Furuens Gjerning, pege rank og skinnende oppad, bære gylden Fløj paa Toppen, slaa med hvide, bugnende Sejl i Solskinnet og synes for Folket langt, langt borte? – Nej, nej, Du tunge, knudrede Egestamme, din Plads er under Kjølen; der skal Du ligge og gjøre Nytte, stillt og useet af hvert Øje oppe i Dagen; – Dig er det, som skal hindre Skibet fra at kantre i Uvejret; Masten med Guldfløj og med bugnende Sejl skal føre det frem mod det Nye, mod det Ukjendte, mod de fremmede Strande og mod den vordende Saga! (heftigt) Siden Haakon talte sin store Kongstanke ud, ser jeg ingen anden Tanke i Verden, end den ene. Kan jeg ikke tage den og gjøre den til Sandhed, saa øjner jeg ingen Tanke at stride for. (tankefuld) Og kan jeg det da ikke? Hvis jeg ikke kunde, hvorfor elsker jeg da Haakons Tanke?
jevnhøj med Harald Haarfager, den Tid der sad en Konge paa hvert Næss, og han sagde: nu faar de falde, herefter skal der kun være En. Han kastede den gamle Saga overende, skabte en ny Saga. (Opphold; han gaar grundende frem og tilbage; derpaa standser han) Kan en Mand tage Guds Kaldelse fra en Anden, saaledes som han kan tage Vaaben og Guld fra sin fældte Fiende? Kan et HIS: 362
Kongs-Emne tage Kongsgjerningen paa sig, 1.utg: 134
saaledes som han kan tage Kongskaaben paa? Egen, som fældes til Skibstømmer, kan den sige: jeg vil være Masten i Skibet, jeg vil tage Furuens Gjerning, pege rank og skinnende oppad, bære gylden Fløj paa Toppen, slaa med hvide, bugnende Sejl i Solskinnet og synes for Folket langt, langt borte? – Nej, nej, Du tunge, knudrede Egestamme, din Plads er under Kjølen; der skal Du ligge og gjøre Nytte, stillt og useet af hvert Øje oppe i Dagen; – Dig er det, som skal hindre Skibet fra at kantre i Uvejret; Masten med Guldfløj og med bugnende Sejl skal føre det frem mod det Nye, mod det Ukjendte, mod de fremmede Strande og mod den vordende Saga! (heftigt) Siden Haakon talte sin store Kongstanke ud, ser jeg ingen anden Tanke i Verden, end den ene. Kan jeg ikke tage den og gjøre den til Sandhed, saa øjner jeg ingen Tanke at stride for. (tankefuld) Og kan jeg det da ikke? Hvis jeg ikke kunde, hvorfor elsker jeg da Haakons Tanke?
HU: 104
JATGEJR
kommer ind fra Baggrunden.
Tilgiv, Herre Konge, at jeg kommer –
KONG SKULE
Godt at Du kommer, Skald!
JATGEJR
Jeg hørte Bymændene tale gaadefuldt i Herberget om at –
KONG SKULE
Vent med det. Sig mig, Skald; Du, som har faret vidt om i fremmede Lande, har Du nogentid
1.utg: 135
seet en Kvinde elske et fremmed Barn? Ikke blot have det kjær, – det mener jeg ikke; men elske det, elske det med sin Sjæls hedeste Kjærlighed?
HIS: 363
JATGEJR
Det gjør kun de Kvinder, som ikke har egne Børn at elske.
KONG SKULE
Kun de Kvinder –?
JATGEJR
Og helst de Kvinder, som er ufrugtbare.
KONG SKULE
Helst de Ufrugtbare –? De elsker de Andres Børn med al sin hedeste Kjærlighed?
JATGEJR
Det hænder ofte.
KONG SKULE
Og hænder det ikke ogsaa stundom, at slig ufrugtbar Kvinde dræber en Andens Barn, fordi hun selv Intet har?
JATGEJR
Aa jo; men hun gjør ikke klogt i det.
KONG SKULE
Klogt?
JATGEJR
Nej, thi hun giver Sorgens Gave til den, hvis Barn hun dræber.
KONG SKULE
ser vist paa ham
Der er ligesom to Mænd i Dig, Islænding. Sidder Du mellem Hirden i lystigt Lag, saa drager Du Kappe og Kofte over hver din Tanke; er En ene med Dig, ligner Du stundom dem, En faar Lyst til at vælge sin Ven iblandt. Hvoraf kommer det?
JATGEJR
Naar I gaar til Svømning i Elven, Herre, saa klæder I Eder ikke af, hvor Kirkealmuen maa forbi; men I søger Jer et lønligt Skjul.
HU: 105
KONG SKULE
Forstaar sig.
JATGEJR
Jeg har Sjælens Blygsel; derfor klæder jeg mig ikke af, naar der er saa Mange i Hallen.
KONG SKULE
Hm. (kort Opphold) Sig mig, Jatgejr, hvorledes gik det til, at Du blev Skald? Hvem lærte Du Skaldskabet af?
JATGEJR
Skaldskab læres ikke, Herre.
KONG SKULE
Læres det ikke? Hvorledes gik det da til?
HIS: 365
JATGEJR
Jeg fik Sorgens Gave og saa var jeg Skald.
KONG SKULE
Saa det er Sorgens Gave, som Skalden trænger?
1.utg: 137
JATGEJR
Jeg trængte Sorgen; der kan være Andre, som trænger Troen eller Glæden – eller Tvivlen –
KONG SKULE
Tvivlen ogsaa?
JATGEJR
Ja; men da maa den Tvivlende være stærk og frisk.
KONG SKULE
Og hvem kalder Du en ufrisk Tvivler?
JATGEJR
Den, som tvivler paa sin egen Tvivl.
JATGEJR
Det er værre; det er Tusmørket.
KONG SKULE
raskt, idet han ligesom ryster Tankerne af sig
Hvor er mine Vaaben! Jeg vil stride og handle, – ikke tænke. Hvad var det, Du vilde melde mig, da Du kom?
HIS: 366
JATGEJR
Jeg vilde melde, hvad jeg mærkede i Herberget. Bymændene taler lønligt sig imellem; de ler haanligt og spørger, om vi ved saa vist, at Kong Haakon er vesterpaa; der er Noget de glæder sig over.
KONG SKULE
De er Vikværinger, og Vikværingerne er mig imod.
1.utg: 138
JATGEJR
KONG SKULE
Næstegang jeg kommer til Nidaros skal Skrinet ud; det skal staa under aaben Himmel, om jeg
HU: 106
saa skal rive Olafskirken i Grus og vide Thingvolden ud over den Tomt, den stod paa!
JATGEJR
Stærk Gjerning er det; men jeg skal digte et Kvad derom, ligesaa stærkt som Gjerningen.
JATGEJR
Nej, men med mange ufødte; de undfanges et efter et, faar Liv og saa fødes de.
HIS: 367
KONG SKULE
Og hvis jeg, som er Konge og har Magten, hvis jeg lod Dig dræbe, vilde saa hver en ufødt Skaldetanke, Du bærer paa, dø med Dig?
JATGEJR
Herre, det er en stor Synd at dræbe en fager Tanke.
KONG SKULE
Jeg spørger ikke om det er Synd; men jeg spørger om det er gjørligt!
1.utg: 139
JATGEJR
Jeg ved ikke.
KONG SKULE
Har Du aldrig havt en anden Skald til Ven, og har han aldrig skildret for Dig et stort og herligt Kvad, som han vilde digte?
JATGEJR
Jo, Herre.
KONG SKULE
Ønskede Du saa ikke, at Du kunde dræbe ham, for at tage hans Tanke og digte Kvadet selv?
JATGEJR
Herre, jeg er ikke ufrugtbar; jeg har egne Børn; jeg trænger ikke til at elske Andres. (gaar)
HIS: 368
KONG SKULE
efter et Opphold
Islændingen er visselig Skald. Han taler Guds dybeste Sandhed og ved det ikke. – Jeg er som en ufrugtbar Kvinde. Derfor elsker jeg Haakons kongelige Tankebarn, elsker det med min Sjæls hedeste Kjærlighed. O, kunde jeg ogsaa knæsætte det! Det vilde dø i mine Hænder. Hvad er bedst, enten at det dør i mine Hænder, eller at det voxer sig stort i hans? Faar jeg Fred i Sjælen, hvis det sker? Kan jeg forsage? Kan jeg se paa, at Haakon sætter sig sligt Eftermæle! – Hvor det er dødt og tomt indeni mig, –
visselig Skald. Han taler Guds dybeste Sandhed og ved det ikke. – Jeg er som en ufrugtbar Kvinde. Derfor elsker jeg Haakons kongelige Tankebarn, elsker det med min Sjæls hedeste Kjærlighed. O, kunde jeg ogsaa knæsætte det! Det vilde dø i mine Hænder. Hvad er bedst, enten at det dør i mine Hænder, eller at det voxer sig stort i hans? Faar jeg Fred i Sjælen, hvis det sker? Kan jeg forsage? Kan jeg se paa, at Haakon sætter sig sligt Eftermæle! – Hvor det er dødt og tomt indeni mig, – HU: 107
og rundt om. Ingen Ven –; Islændingen! (gaar til Døren og raaber ud) Er Skalden gaaet fra Kongsgaarden?
1.utg: 140
EN HIRDMAND
udenfor
Nej, Herre, han staar i Forhallen og taler med Vagten.
KONG SKULE
Saa sig, han skal komme ind! (gaar nedover til Bordet; om lidt kommer Jatgejr) Jeg kan ikke sove, Jatgejr; det er alle de store kongelige Tanker, som holder mig vaagen, ser Du.
JATGEJR
Det er med Kongens Tanker som med Skaldens, kan jeg skjønne. De flyver højest og voxer bedst, naar der er Stillhed og Natt omkring.
KONG SKULE
Er det saa med Skaldens ogsaa?
JATGEJR
Ja, Herre; intet Kvad fødes ved Dagslys; det kan tegnes ned i Solskin; men det digter sig en stille Nattetime.
HIS: 369
KONG SKULE
JATGEJR
Den, jeg elskede.
KONG SKULE
Hun døde da?
JATGEJR
Nej, hun sveg mig.
KONG SKULE
Og saa blev Du Skald?
1.utg: 141
JATGEJR
Ja, saa blev jeg Skald.
KONG SKULE
griber ham om Armen
Hvad Gave trænger jeg for at blive Konge?
JATGEJR
Ikke Tvivlens; thi da spurgte I ikke saa.
KONG SKULE
Hvad Gave trænger jeg?
JATGEJR
Herre, I er jo Konge.
KONG SKULE
Tror Du til hver en Tid saa vist at Du er Skald?
HIS: 370
JATGEJR
ser en Stund taus paa ham og spørger
Har I aldrig elsket?
JATGEJR
I har en Hustru.
KONG SKULE
Hende tog jeg til at føde mig Sønner.
HU: 108
JATGEJR
KONG SKULE
Var min Datter en Søn, saa spurgte jeg ikke Dig hvad Gave jeg trængte. (udbrydende) Jeg maa
1.utg: 142
have Nogen om mig, som lyder mig uden Vilje selv, – som tror usvigelig paa mig, som vil holde sig inderst til mig i Godt og Ondt, som kun lever for at lyse og varme over mit Liv, som maa dø om jeg falder. Giv mig et Raad, Jatgejr Skald!
KONG SKULE
Skulde ikke et Menneske strække til?
JATGEJR
Sligt Menneske maatte I lede længe efter.
HIS: 371
KONG SKULE
pludseligt
Vil Du være det for mig, Jatgejr! Vil Du være mig en Søn! Du skal faa Norges Krone i Arv, – Du skal faa Land og Rige, hvis Du vil være mig en Søn, leve for mit Livsværk og tro paa mig!
JATGEJR
Og hvad Sikkerhed skulde jeg stille for, at jeg ikke hyklede –?
KONG SKULE
Slipp dit Kald i Livet; digt aldrig mere, saa vil jeg tro Dig!
JATGEJR
Nej, Herre, – det var at kjøbe Kronen for dyrt.
KONG SKULE
Tænk Dig om! Det er mere at være Konge end at være Skald!
1.utg: 143
JATGEJR
Ikke altid.
KONG SKULE
Det er kun dine udigtede Kvad Du skal offre!
KONG SKULE
Men jeg maa – jeg maa have et Menneske, som kan tro paa mig! Blot et Eneste! Jeg føler det, – har jeg det, saa er jeg frelst!
HIS: 372
JATGEJR
Tro paa Eder selv, da er I frelst!
PAAL FLIDA
kommer ilsomt
HU: 109
KONG SKULE
Ved Elgjarnæss –! Han er ikke langt borte da.
JATGEJR
JATGEJR
En Mand kan falde for en Andens Livsværk; men skal han blive ved at leve, saa maa han leve for sit eget. (gaar)
1.utg: 144
PAAL FLIDA
utaalmodig
Hvad byder I at der skal gjøres, Herre? Birkebejnerne kan være i Oslo inden en Time!
KONG SKULE
HIS: 373
KONG SKULE
PAAL FLIDA
I kan slaa alle Eders Fiender med et Slag, og saa vil I ty ind i Kirkerne!
KONG SKULE
Ja, ja, hold alle Kirker aabne.
KONG SKULE
Det gjør han ikke; Gud vil skjærme ham mod slig Brøde; – Gud skjærmer altid Haakon.
PAAL FLIDA
med dyb og smertelig Vrede
Den, som hørte Jer tale nu, han maatte spørge: hvem er Konge i dette Land?
1.utg: 145
KONG SKULE
smiler sørgmodigt
Ja, Paal Flida, det er det store Spørgsmaal: hvem er Konge i dette Land?
KONG SKULE
Ja, ja, gjør saa.
HIS: 374
PAAL FLIDA
gaaende
Først vil jeg bryde alle Broer af.
KONG SKULE
Afsindige Mand! Bliv! – Bryde alle Broer
HU: 110
af! Ved Du hvad det vil sige? Jeg har prøvet det; – vogt Dig for Sligt!
PAAL FLIDA
Hvad vil I da, Herre?
KONG SKULE
Jeg vil tale med Haakon.
PAAL FLIDA
Han vil svare Jer med Sverdets Tunge!
KONG SKULE
Gaa, gaa; – Du skal faa min Vilje at vide siden.
PAAL FLIDA
1.utg: 146
KONG SKULE
dæmpet
Himlen lider ikke paa mig; jeg tør ikke lide paa Himlen heller.
PAAL FLIDA
Kort blev Vargbælgernes Saga. (gaar ud i Baggrunden)
HIS: 375
KONG SKULE
BAARD BRATTE
fra Baggrunden
Der staar langfarende Folk ude, som beder at faa tale med Eder, Herre.
KONG SKULE
Hvem er det?
BAARD BRATTE
En Kvinde og en Prest.
KONG SKULE
Lad Kvinden og Presten komme.
Baard gaar; Kong Skule sætter sig tankefuld til Højre; lidt efter kommer en sortklædt Kvinde ind; hun bærer sid Kaabe, Hætte og et tætt Slør, som skjuler Ansigtet; en Prest følger hende og bliver staaende ved Døren.
KONG SKULE
Hvem er Du?
KVINDEN
En, som Du har elsket.
1.utg: 147
KONG SKULE
ryster paa Hovedet
Der gives Ingen, som mindes Sligt. Hvem er Du, spørger jeg?
HIS: 376
KVINDEN
En, som elsker Dig.
KONG SKULE
Da er Du visselig En af de Døde.
KONG SKULE
rejser sig med et Skrig
Ingebjørg!
HU: 111
INGEBJØRG
Kjender Du mig nu, Skule!
KONG SKULE
Ingebjørg, – Ingebjørg!
INGEBJØRG
KONG SKULE
Tag Sløret væk; se paa mig med de Øjne, der engang var saa klare og blaa, som Himlen.
INGEBJØRG
De Øjne har været en regntung Himmel i tyve Aar; Du vilde ikke kjende dem igjen og Du faar aldrig se dem mere.
1.utg: 148
KONG SKULE
Men din Røst er frisk og blød og ung, som dengang!
HIS: 377
INGEBJØRG
Jeg har kun brugt den til at hviske dit Navn, til at præge din Storhed ind i et ungt Hjerte og til at bede hos Syndernes Gud om Frelse for os To, som har elsket i Brøde.
KONG SKULE
Det har Du gjort?
INGEBJØRG
Jeg har været taus, naar jeg ikke talte Kjærlighedens Ord om Dig; – derfor har min Røst holdt sig frisk og blød og ung.
KONG SKULE
Der ligger et Liv imellem. Hvert fagert Minde fra hin Tid har jeg spildt og glemt –
KONG SKULE
Og imens har Du, Ingebjørg, Du varme, trofaste Kvinde, siddet dernord i isnende Ensomhed og samlet og gjemt!
KONG SKULE
Dig kunde jeg slippe, for at vinde Magt og Rigdom! Havde Du staaet som Hustru ved min Side, skulde det faldet mig lettere at blive Konge.
Gud har været mig god, at det ikke skede. Et Sind, som mit, trængte til en stor Brøde, for at vækkes til Anger og Bod.
KONG SKULE
Og nu kommer Du –?
HU: 112
INGEBJØRG
Som Andres Skjaldarbands Enke.
KONG SKULE
Din Husbond er død!
INGEBJØRG
Paa Vejen fra Jerusalem.
KONG SKULE
Saa har han gjort Bod for Vegards Drab.
KONG SKULE
Ikke derfor?
INGEBJØRG
Nej; det var min Brøde han tog paa sine stærke, kjærlige Skuldre; den var det han gik for at tvætte i Jordans Flod; den var det han blødte for.
KONG SKULE
sagte
Han har vidst Alt?
HIS: 379
INGEBJØRG
Fra første Stund af. Og Bisp Nikolas har vidst det; thi for ham skriftede jeg; og der var En til, som
1.utg: 150
havde faaet det at vide, men paa hvilken Maade, er gaadefuldt for mig.
KONG SKULE
Hvem?
INGEBJØRG
Vegard Væradal.
KONG SKULE
Vegard!
INGEBJØRG
Han hviskede et Haansord om mig i Øret paa min Husbond; da drog Andres Skjaldarband sit Sverd og dræbte ham paa Stedet.
KONG SKULE
Han værgede den, som jeg sveg og glemte. – Og hvorfor søger Du mig nu?
INGEBJØRG
For at offre Dig det Sidste.
KONG SKULE
Hvad mener Du?
INGEBJØRG
peger mod Presten, der staar ved Døren
Se ham! – Peter, min Søn, kom!
HIS: 380
KONG SKULE
Din Søn –!
KONG SKULE
halvt forvildet
Ingebjørg!
1.utg: 151
Peter nærmer sig i taus Bevægelse og kaster sig ned paa Knæ for Skule.
INGEBJØRG
Tag ham! Han har været mit Livs Lys og Trøst i tyve Aar; – nu er Du Norges Konge; Kongssønnen maa komme til sin Arv; jeg har ingen Rett til ham længer.
HU: 113
KONG SKULE
løfter ham opp i stormende Glæde
Opp til mit Hjerte, Du, som jeg saa brændende har higet efter! (kryster ham i sine Arme, slipper ham, ser paa ham og favner ham igjen) Min Søn! Min Søn! Jeg har en Søn! Ha, ha, ha; hvem vil nu staa mig imod! (gaar over til Ingebjørg og griber hendes Haand) Og Du, Du giver mig ham, Ingebjørg! Du tager jo ikke dit Ord igjen? Du giver mig ham jo?
Ha, ha, ha; hvem vil nu staa mig imod! (gaar over til Ingebjørg og griber hendes Haand) Og Du, Du giver mig ham, Ingebjørg! Du tager jo ikke dit Ord igjen? Du giver mig ham jo?
INGEBJØRG
Tungt er Offeret, og neppe skulde jeg kunnet bragt det, hvis ikke Bisp Nikolas havde sendt ham til mig med Brev og Bud om Andres Skjaldarbands Død. Bispen var det, der lagde det tunge Offer paa mig, som Bod for al min Brøde.
KONG SKULE
Saa er Brøden slettet ud; og fra nu af er han min alene; ikke saa, min alene?
HIS: 381
INGEBJØRG
Jo; men et Løfte kræver jeg af Dig.
KONG SKULE
Himmel og Jord, kræv Alt, hvad Du vil!
1.utg: 152
INGEBJØRG
KONG SKULE
Det lover og sværger jeg Dig!
INGEBJØRG
griber hans Arm
Fra første Færd Du skjønner, at han lider Skade paa sin Sjæl, saa lad ham heller dø!
KONG SKULE
Heller dø! Det lover og sværger jeg!
KONG SKULE
Ja, Du kan trøstig fare.
INGEBJØRG
Der vil jeg angre og bede, til Herren kalder mig. Og naar vi mødes hos Gud, kommer han ren og skyldfri til sin Moder!
HIS: 382
KONG SKULE
Ren og skyldfri! (vender sig til Peter) Lad mig se paa Dig! Ja, det er din Moders Trækk og mine; Du er den, jeg har længtes saa saart efter.
PETER
KONG SKULE
med et Skrig af Glæde
Du tror paa mig! Du tror paa mig!
PETER
Uryggeligt!
KONG SKULE
PETER
Sammen med Dig, min høje Fader! Sammen vil vi gaa!
KONG SKULE
trykker ham ind til sig
Ja, sammen, vi To alene!
INGEBJØRG
for sig selv
HIS: 383
KONG SKULE
1.utg: 154
PETER
Hvilken stor og svimlende Tanke det er –!
KONG SKULE
Fatter Du den?
PETER
Ja – ja! – Klart –!
KONG SKULE
Og tror Du paa den?
PETER
Ja, ja; thi jeg tror paa Dig!
KONG SKULE
vildt
Haakon Haakonssøn maa falde!
PETER
Naar Du vil det, saa er det Rett, at han falder.
KONG SKULE
Det vil koste Blod; men det faar ikke hjælpe.
HIS: 384
PETER
Det er ikke spildt, det Blod, som flyder for din Sag.
KONG SKULE
Din skal al Magten være, naar jeg faar fæstnet Riget. Du skal sidde i Kongssædet, med Ring om Panden, med Purpurkaaben flommende vid over
Ring om Panden, med Purpurkaaben flommende vid over HU: 115
dine Skuldre; alle Mænd i Landet skal bøje sig for Dig – (Lurtoner høres langt borte) Ha! hvad er det! (med et Skrig) Birkebejnerhæren! Hvad var det Paal Flida sagde –? (iler mod Baggrunden)
1.utg: 155
PAAL FLIDA
kommer ind og raaber
Nu er Timen over os, Kong Skule!
KONG SKULE
forvildet
Birkebejnerne! Kong Haakons Hær! Hvor er de?
KONG SKULE
Blæs til Vaaben! Blæs, blæs! Giv Raad; hvor skal vi møde dem?
PAAL FLIDA
Alle Kirker staar aabne for os.
KONG SKULE
Birkebejnerne, spørger jeg –!
PAAL FLIDA
For dem staar alle Broer aabne.
HIS: 385
KONG SKULE
Usalige Mand, hvad har Du gjort!
PAAL FLIDA
Lystret min Konge.
PETER
Nej, Du vil sejre! Saa stor en Kongstanke dør ikke!
1.utg: 156
KONG SKULE
Ti, ti! (Lurtoner og Raab høres nærmere) Til Hest; til Vaaben! Det gjælder mere end Mænds Liv og Død her! (iler ud i Baggrunden; de Øvrige følger efter)
Lave Træhuse med Bislag paa begge Sider. I Baggrunden St. Hallvards Kirkegaard, indelukt af en høj Mur med Port. Paa venstre Side ved Enden af Muren sees Kirken, hvis Hovedindgang staar aaben. Det er endnu Natt; lidt efter begynder Dagen at gry. Stormklokken gaar; langt borte tilhøjre høres fjerne Hærskrig og forvirret Larm.
Bislag paa begge Sider. I Baggrunden St. Hallvards Kirkegaard, indelukt af en høj Mur med Port. Paa venstre Side ved Enden af Muren sees Kirken, hvis Hovedindgang staar aaben. Det er endnu Natt; lidt efter begynder Dagen at gry. Stormklokken gaar; langt borte tilhøjre høres fjerne Hærskrig og forvirret Larm.Til Vaaben! Til Vaaben, alle Kong Skules Mænd! (blæser igjen og gaar videre; om lidt hører man ham blæse og raabe i næste Gade)
HIS: 386
EN KVINDE
kommer ud i en Husdør til Højre
Du store barmhjertige Gud, hvad er det?
HU: 116
EN BYMAND
som er kommen halvt paaklædt ud fra et Hus paa den anden Side af Gaden
Birkebejnerne er i Byen! Nu faar Skule Løn for alle sine Ugjerninger.
EN AF SKULES MÆND
kommer med nogle Andre, bærende Kapper og Vaaben paa Armene, ind fra en Sidegade tilvenstre
Hvor er Birkebejnerne?
EN ANDEN AF SKULES MÆND
fra et Hus tilhøjre
Jeg ved ikke!
1.utg: 157
FØRSTE
ANDEN
Ned til Gejtebroen da!
Alle iler ud til Højre; en Bymand kommer løbende fra samme Side.
FØRSTE BYMAND
Hej, Grande, hvor kommer I fra?
HIS: 387
ANDEN BYMAND
ANDEN BYMAND
Ja det kan I lide paa!
En Flok af Skules Mænd kommer flygtende ind fra Højre.
EN AF MÆNDENE
Ind i Kirken! Ingen kan staa sig mod Birkebejnerne, slig som de farer frem inatt!
Flokken iler ind i Kirken og stænger Døren indenfor.
1.utg: 158
ANDEN BYMAND
ser ud til Højre
Jeg skimter et Mærke langt nede i Gaden; det maa være Kong Haakons.
FØRSTE BYMAND
Se, se hvor Vaarbælgerne flygter!
En ny Flok kommer ind fra Højre.
HIS: 388
EN AF FLOKKEN
Lad os berge os i Kirken og bede om Grid!
De stormer mod Porten.
FLERE VAARBÆLGER
Der er stængt; der er stængt!
HU: 117
DEN FØRSTE
EN ANDEN
Hvor er Kong Skule?
DEN FØRSTE
Jeg ved ikke. Afsted, der ser jeg Birkebejnernes Mærke!
Haakon kommer fra Højre med sin Mærkesmand, Gregorius Jonssøn, Dagfinn Bonde og flere andre Mænd.
DAGFINN BONDE
Hør Hærskriget! Skule fylker sine Mænd bag Kirkegaarden.
EN GAMMEL BYMAND
raaber fra sin Svale til Haakon
1.utg: 159
HAAKON
HIS: 389
BYMANDEN
Gud give jeg kunde stride for Eder ogsaa.
HAAKON
Du er for gammel til det, og det trænges ikke; der kommer Folk til mig allevegne fra.
DAGFINN BONDE
peger ud over Muren tilhøjre
Der kommer Hertugens Mærke!
GREGORIUS JONSSØN
Hertugen selv! Han rider paa sin hvide Stridshest.
DAGFINN BONDE
Vi maa hindre ham Udgang gjennem Porten her!
HAAKON
Lursvenden blæser igjen, men stærkere end førstegang; der kommer mange Folk til.
EN VAARBÆLG
fra Højre, flygtende henimod Kirken, forfulgt af en Birkebejner
Spar Livet! Spar Livet!
BIRKEBEJNEREN
Ikke om Du saa sad paa Alteret! (hugger ham ned) En kostbar Kappe lader det til Du har; den kan jeg bruge. (vil tage Kappen, men udstøder et Skrig og kaster sit Sverd fra sig) Herre Konge! Ikke et Slag mere slaar jeg for Eder!
HU: 118
BIRKEBEJNEREN
Ikke et Slag mere!
DAGFINN BONDE
hugger ham ned
Nej, nu kan Du ogsaa spare Dig det!
BIRKEBEJNEREN
pegende paa den døde Vaarbælg
HAAKON
Hans Broder!
DAGFINN BONDE
Hvad! (gaar hen til Vaarbælgens Lig)
HAAKON
Er det sandt?
DAGFINN BONDE
Det er nok saa.
HAAKON
rystet
GREGORIUS JONSSØN
Der kommer Hertugen i fuld Kamp med Knut Jarls Flok!
HIS: 391
DAGFINN BONDE
Stæng Porten for ham her, Kongsmænd!
blaat med en staaende gylden Løve uden Øxe.
1.utg: 161
Indenfor Muren kommer de Kjæmpende tilsyne. Vaarbælgerne baner sig Vej mod Venstre, drivende Birkebejnerne Fod for Fod tilbage. Kong Skule rider paa sin hvide Stridshest, med draget Sverd. Peter gaar ved Siden og holder Hestens Tøjler, i den venstre Haand et højt oppløftet Krucifix. Paal Flida bærer Skules Mærke, der er blaat med en staaende gylden Løve uden Øxe.
KONG SKULE
Hugg ned for Fode! Spar Ingen! Der er kommet et nyt Kongs-Emne i Norge!
BIRKEBEJNERNE
Et nyt Kongs-Emne, siger han!
HAAKON
Skule Baardssøn, lad os dele Riget!
KONG SKULE
Alt eller Intet!
HAAKON
Tænk paa Dronningen, Eders Datter!
KONG SKULE
Jeg har en Søn, jeg har en Søn! Jeg tænker ikke paa Andre end ham!
HIS: 392
HAAKON
Jeg har ogsaa en Søn; – falder jeg, saa faar han Riget!
KONG SKULE
HAAKON
Der fældte Du din Dom!
Kampen trækker sig udenfor til Venstre.
GREGORIUS JONSSØN
Vargbælgerne hugger sig igjennem!
DAGFINN BONDE
Ja, men bare for at flygte.
GREGORIUS JONSSØN
Ja ved Himlen, – den anden Port staar aaben; der flygter de alt!
DAGFINN BONDE
Oppover til Martestokke. (raaber ud) Efter dem, efter dem, Knut Jarl! Tag Hævn for Mandefaldet ved Laaka!
HIS: 393
KONGSMÆNDENE
Ja, ja, vi hørte det!
HAAKON
Og hvad Straf er sat for slig Brøde?
MÆNDENE
Døden!
HAAKON
1.utg: 163
DAGFINN BONDE
Det er hver trofast Mands Pligt at fælde ham.
EN BIRKEBEJNER
fra Venstre
Nu flygter Hertug Skule!
BYMÆNDENE
Birkebejnerne har sejret!
HAAKON
Hvad Vej?
BIRKEBEJNEREN
HIS: 394
HAAKON
GREGORIUS JONSSØN
peger ud til Højre
Hun er alt iland, Herre; der kommer hun.
HAAKON
til dem, som staar nærmest om ham
Det Tungeste staar igjen; hun er en kjærlig Datter; – hør, – intet Ord til hende om al den Fare, som truer Barnet. Lov mig Alle, som En, at værge Eders Konges Søn; men lad ikke hende vide Noget.
Tungeste staar igjen; hun er en kjærlig Datter; – hør, – intet Ord til hende om al den Fare, som truer Barnet. Lov mig HU: 120
Alle, som En, at værge Eders Konges Søn; men lad ikke hende vide Noget.
MÆNDENE
dæmpet
Det lover vi!
Fruer og Følge fra Højre
1.utg: 164
MARGRETE
kommer med Fruer og Følge fra Højre
Haakon, min Husbond! Himlen har skjærmet Dig; Du har sejret og er uskadt!
HAAKON
Ja, jeg har sejret. Hvor er Barnet?
MARGRETE
Paa Kongsskibet, i sikkre Mænds Hænder.
HAAKON
Gaa Flere derned.
Nogle af Mændene gaar.
HIS: 395
MARGRETE
Haakon, hvor er – Hertug Skule?
MARGRETE
Saa lever han da! – Min Husbond, faaer jeg Lov at takke Gud fordi han lever?
HAAKON
i smertelig Kamp med sig selv
Hør mig, Margrete; Du har været mig en trofast Hustru, har fulgt mig i Godt og Ondt, Du har været saa usigelig rig paa Kjærlighed; – nu maa jeg volde Dig en tung Sorg; jeg vilde det nødigt; men jeg er Konge, derfor maa jeg –
MARGRETE
spændt
Gjælder det – Hertugen?
HAAKON
Ja. Der kan ikke ramme mig nogen smerteligere Lod, end at skulle leve mit Liv langt fra Dig; men tykkes det Dig at Du ikke længer tør sidde ved min Side, ikke længer kan se paa mig uden at blive bleg, – nu, saa faar vi skilles ad – leve hver for sig, – og jeg skal ikke laste Dig for det.
1.utg: 165
dersom Du finder det maa saa være efter det, jeg nu siger Dig, – tykkes det Dig at Du ikke længer tør sidde ved min Side, ikke længer kan se paa mig uden at blive bleg, – nu, saa faar vi skilles ad – leve hver for sig, – og jeg skal ikke laste Dig for det.
MARGRETE
Skilles fra Dig! Hvor kan Du tænke en slig Tanke! Giv mig din Haand –!
HIS: 396
HAAKON
Rør den ikke! – Den var nylig løftet til Ed –
MARGRETE
Til Ed?
HAAKON
En Ed, som satte ubrydeligt Segl paa en Dødsdom.
MARGRETE
med et Skrig
Min Fader! O, min Fader! (vakler; et Par af Kvinderne iler til og støtter hende)
HU: 121
HAAKON
Ja, Margrete, – som Konge har jeg dømt din Fader til Døden.
MARGRETE
Saa har han visselig forbrudt sig værre, end da han tog Kongsnavn.
HAAKON
Det har han; – og finder Du nu, at vi faar skilles, saa lad det ske.
1.utg: 166
MARGRETE
nærmere og med Styrke
Vi kan aldrig skilles! Jeg er din Hustru, intet Andet i Verden end din Hustru!
HAAKON
Er Du stærk nok? Hørte og forstod Du Alt? Jeg dømte din Fader.
HIS: 397
MARGRETE
Jeg hørte og forstod Alt. Du dømte min Fader.
HAAKON
Og Du kræver ikke at vide, hvad hans Brøde var?
MARGRETE
Det er jo nok, naar Du kjender den.
HAAKON
Men det var til Døden jeg dømte ham!
MARGRETE
knæler ned for Kongen og kysser hans Haand
Min Husbond og høje Herre, Du dømmer retfærdigt!
Tæppet falder.
HIS: 398
En Stue paa Kongsgaarden i Nidaros. Indgangsdøren er tilhøjre; foran paa samme Side et Vindu. Tilvenstre en mindre Dør. Det er i Mørkningen; Paal Flida, Baard Bratte og flere af Kong Skules fornemste Mænd staar ved Vinduet og ser oppad.
BAARD BRATTE
Du hellige Kong Olaf, hvad varsler sligt Rædsels-Tegn?
PAAL FLIDA
Haakons Død, I gode Vaarbælger. Han ligger ude i Fjorden med Flaaden; vi kan vente ham til Byen ikveld; – dennegang hører det os til, at sejre.
BAARD BRATTE
Lid ikke paa det; der er ikke stort Mod i Hæren nu.
Det er rimeligt nok; ligesiden Flugten fra Oslo har jo Kong Skule stængt sig inde, og vil hverken se eller tale med sine Mænd.
FØRSTE HIRDMAND
I Byen er der dem, som ikke ved, enten de skal tro han lever eller han er død.
PAAL FLIDA
Kongen maa ud, saa syg han end er. Tal til ham, Baard Bratte, – det gjælder Alles Frelse.
BAARD BRATTE
Nytter ikke; jeg har talt til ham før.
PAAL FLIDA
Saa faar jeg selv prøve. (gaar til Døren paa venstre Side og banker) Herre Konge, I maa tage Styret i egne Hænder; det gaar ikke længere paa slig Vis.
HU: 123
KONG SKULE
indenfor
PAAL FLIDA
Kan I vente Andet? I har jo ikke spist paa to Dage; I maa styrke og pleje Jer –
KONG SKULE
Jeg er syg.
HIS: 401
PAAL FLIDA
Ved den Almægtige, det faar ikke hjælpe. Kong Haakon ligger ude paa Fjorden og kan ventes her ind til Nidaros, hvad Tid det skal være.
1.utg: 169
KONG SKULE
Slaa ham for mig! Dræb ham og Kongsbarnet!
PAAL FLIDA
I maa selv være med, Herre!
KONG SKULE
Nej, nej, nej, – I er sikkrest paa Lykken og Sejren, naar jeg ikke er med!
PETER
kommer fra Højre: han er vaabenklædt
Der er Uro mellem Bymændene; de stimler sammen i store Flokke foran Kongsgaarden.
BAARD BRATTE
Taler ikke Kongen til dem, saa svigter de ham, naar det mest gjælder.
PETER
KONG SKULE
Hvad sagde Skalden?
HIS: 402
PETER
Skalden?
KONG SKULE
Skalden, som døde for min Sag i Oslo. En kan ikke give, hvad En ikke selv ejer, sagde han.
1.utg: 170
KONG SKULE
Nu kommer jeg!
KONG SKULE
kommer frem i Døren; han er bleg og indfalden, hans Haar er stærkt graanet
I skal ikke se paa mig! Jeg liker ikke I ser paa mig nu jeg er syg! (gaar hen til Peter) Tage Riget fra Dig, siger Du? Du store Himlens Gud, hvad var jeg ifærd med at gjøre!
PETER
O, tilgiv mig; – jeg ved jo at det Du gjør, er det Retteste.
HU: 124
KONG SKULE
Nej, nej, ikke hidtil; – men jeg vil være stærk og frisk nu, – jeg vil handle.
HØJE RAAB
udenfor tilhøjre
Kong Skule! Kong Skule!
HIS: 403
KONG SKULE
Hvad er det?
BAARD BRATTE
ved Vinduet
Bymændene stimler sammen; hele Kongsgaarden er fuld af Folk; – I maa tale til dem.
KONG SKULE
Ser jeg ud som en Konge; kan jeg tale nu!
PETER
Du maa, min høje Fader!
1.utg: 171
KONG SKULE
Godt, lad saa være. (gaar til Vinduet og drager Forhænget tilside, men slipper det hurtigt og farer tilbage af Skræk) Der staar det gloende Sverd over mig igjen!
PETER
Det varsler, at Sejrens Sverd er draget for Dig.
KONG SKULE
Ja, var det kun saa. (gaar til Vinduet og taler ud) Thrøndere, hvad vil I; – her staar Eders Konge.
EN BYMAND
udenfor
Drag af Byen! Birkebejnerne vil myrde og brænde, om de finder Eder her.
KONG SKULE
HIS: 404
EN MANDSSTEMME
nede blandt Mængden
Hvad kalder Du da alt det Blod, som randt ved Laaka og i Oslo?
EN ANDEN KVINDE
Giv mig mine tre Sønner, Kong Skule!
EN MAND
Han er ikke Konge; thi han er ikke hyldet paa Hellig-Olafs Skrin!
1.utg: 172
MANGE STEMMER
Nej, nej, – han er ikke hyldet paa Olafsskrinet! Han er ikke Konge!
KONG SKULE
viger bag Forhænget
Ikke hyldet –! Ikke Konge!
BAARD BRATTE
Svigter Bymændene, kan vi ikke holde os i Nidaros, om Birkebejnerne kommer.
PETER
Saa lad Skrinet bære ud, og lad Dig hylde nu!
PAAL FLIDA
hovedrystende
Hvor skulde det være gjørligt?
1.utg: 173
PAAL FLIDA
Det gjør de ikke; de tør ikke gjøre det for Erkebispen.
PETER
Er I Kongsmænd, og vil ikke hjælpe til, naar det gjælder saa stor Sag! Godt, der er Andre dernede, som vil være villigere. Min Fader og Konge, Korsbrødrene skal give efter; jeg vil bede, jeg vil trygle; lad blæse til Things; Du skal bære dit Kongsnavn med Rette! (iler ud til Højre)
KONG SKULE
glædestraalende
Saa I ham! Saa I min herlige Søn! Hvor hans Øjne lyste! Ja, vi vil Alle stride og sejre. Hvor stærke er Birkebejnerne?
HIS: 406
PAAL FLIDA
Ikke stærkere end at vi magter dem, hvis blot Bymændene holder med os.
KONG SKULE
De skal holde med os. Vi maa Alle være enige nu og ende denne Rædselsstrid. Ser I da ikke, det er Himlens Bud, at vi skal ende den? Himlen er vred paa alt Norge for de Gjerninger, som saa længe har været øvet. Der staar gloende Sverd højt deroppe og lyser hver Natt; Kvinder falder om og føder i Kirkerne; der lister sig Sjælesot over Prester og Klosterbrødre, saa de løber gjennem Gaderne og raaber at den yderste Dag er kommen. Ja, ved den Almægtige, dette skal endes med et eneste Slag!
alt Norge for de Gjerninger, som saa længe har været øvet. Der staar gloende Sverd højt deroppe og lyser hver Natt; Kvinder falder om og føder i Kirkerne; der lister sig Sjælesot over Prester og Klosterbrødre, saa de løber gjennem Gaderne og raaber at den yderste Dag er kommen. Ja, ved den Almægtige, dette skal endes med et eneste Slag!
1.utg: 174
PAAL FLIDA
Hvad byder I at der skal gjøres?
KONG SKULE
Alle Broer skal brydes af.
HU: 126
PAAL FLIDA
Gaa, og lad alle Broer brydes af.
PAAL FLIDA
Vel talt, Konge.
HIS: 407
KONG SKULE
Naar Helgenskrinet er baaret ud, skal der blæses til Things. Hæren og Bymændene skal kaldes sammen.
Manden gaar.
KONG SKULE
taler ned til Mængden fra Vinduet
Hold fast ved mig, I Sørgende og Klagende dernede. Der skal komme Fred og Lys over Landet igjen, ligesom i Haakons første fagre Dage, da Kornet gav Grøde to Gange hver Sommer. Hold fast ved mig; lid paa mig og tro paa mig; det trænger jeg saa usigeligt. Jeg skal vaage og stride for Jer; jeg skal bløde og falde for Jer, om det kræves; men svigt mig ikke og tvivl ikke –! (høje Raab, som af Skræk, høres blandt Mængden) Hvad er det?
1.utg: 175
EN VILD STEMME
Gjør Bod, gjør Bod!
BAARD BRATTE
ser ud
Det er en Prest, som Djævelen har besatt!
PAAL FLIDA
Han river sin Kutte i Flænger og pidsker sig med Svøbe.
STEMMEN
Gjør Bod, gjør Bod, den yderste Dag er kommen!
HIS: 408
MANGE RØSTER
KONG SKULE
Hvad er der hændt!
BAARD BRATTE
Alle flygter, Alle viger, som om et vildt Dyr var kommet imellem dem.
KONG SKULE
HU: 127
PAAL FLIDA
Kong Olafs Skrin!
BAARD BRATTE
Ja, ved Himlen, – der staar det!
KONG SKULE
Korsbrødrene er mig tro; saa god en Gjerning har de aldrig øvet før!
1.utg: 176
PAAL FLIDA
Hør; der blæses til Things.
PETER
kommer fra Højre
Tag Kongskaaben om Dig; nu staar Helgenskrinet ude.
HIS: 409
KONG SKULE
Saa har Du frelst Riget for mig og Dig; og tifold vil vi takke de fromme Korsbrødre, at de gav efter.
PETER
Korsbrødrene, min Fader; – dem har Du Intet at takke for.
KONG SKULE
Det var ikke dem, som hjalp Dig?
KONG SKULE
Erkebispen altsaa! Endelig har han da givet efter.
KONG SKULE
O, saa ser jeg, at jeg endda har trofaste Mænd. I stod her rædde og veg tilbage, I, som skulde være mig nærmest, – og dernede i Flokken har jeg dem, Brøde paa sig for min Skyld.
1.utg: 177
som turde tage saa stor en Brøde paa sig for min Skyld.
PETER
Ikke en trofast Mand har Du, som turde tage Brøden paa sig.
HIS: 410
PETER
Jeg, min Fader!
KONG SKULE
med et Skrig
Du!
MÆNDENE
viger sky tilbage
Kirkeraner!
Paal Flida, Baard Bratte og et Par Andre gaar ud.
PETER
Gjerningen maatte gjøres. Ingen Mands Troskab
HU: 128
er at lide paa, før Du er lovlig hyldet. Jeg bad, jeg tryglede Korsbrødrene; Intet hjalp. Da brød jeg Kirkedøren opp; Ingen vovede at følge mig. Jeg sprang opp paa Højaltret, greb fat i Hanken og stemte Knæerne imod; det var, som om en gaadefuld Magt gav mig mere end menneskelige Kræfter. Skrinet løsnede, jeg trakk det efter mig nedover Kirkegulvet, medens Banstraalen suste som et Uvejr højt oppe under Hvælvingerne; jeg trakk det ud af Kirken, Alle flygtede og veg for mig; da jeg var kommen midt frem i Kongsgaarden, brast Hanken; her er den! (holder den ivejret)
1.utg: 178
KONG SKULE
stille, skrækslagen
Kirkeraner!
PETER
For din Skyld; for din store Kongstankes Skyld! Men Du vil slette Brøden ud; alt, hvad der er ondt, vil Du slette ud. Der vil komme Lys og Fred med Dig; der vil gaa opp en straalende Dag over Landet; – hvad gjør det saa, om der gik en Uvejrsnatt foran?
HIS: 411
KONG SKULE
PETER
Fader, Fader, tænk ikke paa mig; vær ikke rædd for mit Ve og Vel. Det er jo din Vilje, jeg har fuldkommet, – hvor kan det regnes mig til Last!
KONG SKULE
Jeg vilde eje din Tro paa mig, og din Tro er bleven en Synd.
PETER
vildt
For din Skyld, for din Skyld! Derfor tør ikke Gud andet, end tvætte den af!
KONG SKULE
Ren og skyldfri, lovede jeg Ingebjørg, – og han haaner Himlen!
1.utg: 179
PAAL FLIDA
kommer
Alt er i Opprør! Rædselsgjerningen har slaaet dine Mænd med Skræk; de flygter ind i Kirkerne.
KONG SKULE
De skal ud; de maa ud!
BAARD BRATTE
kommer
Bymændene har rejst sig mod
HU: 129
Eder; de dræber Vaarbælgerne rundt om paa Gaderne og i Husene, hvor de kan finde dem!
HIS: 412
EN HIRDMAND
kommer
Nu sejler Birkebejnerne opp i Elven!
KONG SKULE
Blæs mine Mænd sammen. Ingen maa svigte mig her!
PAAL FLIDA
Ugjørligt; Skrækken har lamslaaet dem.
PETER
KONG SKULE
Ja, paa Flugt! Følg mig, hvem der vil berge Livet!
1.utg: 180
BAARD BRATTE
Hvad Vej?
KONG SKULE
Over Broen!
PAAL FLIDA
Alle Broer er brudt af, Herre.
KONG SKULE
Brudt af –! Alle Broer brudt af, siger Du!
HIS: 413
PAAL FLIDA
I skulde brudt dem af i Oslo, saa kunde I ladt dem staa i Nidaros.
KONG SKULE
Over Elven alligevel; – her er Liv og Salighed at frelse! Paa Flugt! Paa Flugt!
Han og Peter iler ud til Venstre.
BAARD BRATTE
Ja, bedre det, end at falde for Bymænd og Birkebejnere.
PAAL FLIDA
I Guds Navn, paa Flugt da.
Alle følger efter Skule.
Stuen staar en kort Stund tom; der høres fjern og forvirret Larm fra Gaderne; derpaa stormer en Flok væbnede Bymænd ind gjennem Døren tilhøjre.
EN BYMAND
Herind! Her maa han være.
EN ANDEN
Dræb ham!
FLERE
Dræb Kirkeraneren ogsaa!
FØRSTE BYMAND
Det har ingen Nød; Birkebejnerne er alt oppe i Gaden.
EN BYMAND
kommer
For sent; – Kong Skule er flygtet.
HU: 130
FLERE
Hvorhen? Hvorhen?
EN ANDEN
Der kommer Birkebejnerne.
MANGE I FLOKKEN
raaber
Hil Kong Haakon Haakonssøn!
HAAKON
kommer ind fra Højre, fulgt af Gregorius Jonssøn, Dagfinn Bonde og en Mængde Andre
Ja, nu er I ydmyge, I Thrøndere; I har længe nok staaet mig imod.
EN ANDEN
ogsaa knælende
Han tvang os, ellers havde vi aldrig fulgt ham.
DEN FØRSTE
Han tog vort Gods og nødte os til at slaa for sin uretfærdige Sag.
DEN ANDEN
Ak, høje Herre, han har været en Svøbe for sine Venner som for sine Uvenner.
MANGE STEMMER
Ja, ja, – Skule Baardssøn har været en Svøbe for hele Landet.
HAAKON
FLERE
Inde i en af Kirkerne, Herre!
HAAKON
Ved I det saa vist?
HIS: 416
BYMÆNDENE
Ja, der er alle Vargbælgerne.
sagte til Dagfinn Bonde
1.utg: 183
HAAKON
sagte til Dagfinn Bonde
Han maa findes; sætt Vagt for alle Kirker i Byen.
DAGFINN BONDE
Og naar han findes, skal han fældes uden Opphold.
HU: 131
HAAKON
dæmpet
Fældes? Dagfinn, Dagfinn, hvor tungt det tykkes mig.
DAGFINN BONDE
Herre, I svor det dyrt i Oslo.
HAAKON
Og hver Mand i Landet vil kræve hans Død. (vender sig til Gregorius Jonssøn uhørligt for de Andre) Gaa; Du var engang hans Ven; søg ham, og faa ham til at flygte af Landet.
GREGORIUS JONSSØN
glad
Det vil I, Herre?
HAAKON
For min fromme, elskelige Hustrus Skyld.
GREGORIUS JONSSØN
Men hvis han ikke flygter; hvis han ikke vil eller ikke kan?
Jeg skal gaa og gjøre mit Bedste. Himlen give det maatte lykkes. (gaar tilhøjre)
HAAKON
DAGFINN BONDE
Herre, mener I hun er trygg der?
HAAKON
DAGFINN BONDE
Ja ja, det ved jeg.
HAAKON
Hils Dronningen kjærligst fra mig; og hils Fru Ragnhild ogsaa. Du kan sige dem, at saasnart Vargbælgerne har faldet tilfode og har faaet Grid, skal der ringes med alle Klokker i Nidaros, til Tegn paa, at der er kommet Fred over Landet igjen. – I Bymænd skal staa mig tilrette imorgen og tage Straf, hver efter sine Gjerninger. (gaar med sine Mænd)
faldet tilfode og har faaet Grid, skal der ringes med alle Klokker i Nidaros, til Tegn paa, at der er kommet Fred over Landet igjen. – I Bymænd skal staa mig tilrette imorgen og tage Straf, hver efter sine Gjerninger. (gaar med sine Mænd)
HIS: 418
ANDEN BYMAND
Vi faar et stort Regnskab.
1.utg: 185
FØRSTE
Vi, som har været Haakon imod saa længe, – som var med at raabe for Skule, da han tog Kongsnavn.
HU: 132
ANDEN
Som gav Skule baade Skibe og Krigsstyr, – som kjøbte alt det Gods, han ranede fra Haakons Sysselmænd.
FØRSTE
Ja, ve os for imorgen!
EN BYMAND
kommer ilsomt ind fra Venstre
Hvor er Haakon? Hvor er Kongen?
FØRSTE BYMAND
Hvad vil Du ham?
DEN KOMMENDE
Bringe ham et stort og vigtigt Budskab.
FLERE
Hvilket?
DEN KOMMENDE
Det siger jeg ikke Andre end Kongen selv.
FLERE
Jo, sig, sig!
HIS: 419
DEN KOMMENDE
FØRSTE BYMAND
Umuligt! Han er i en af Kirkerne.
DEN KOMMENDE
Nej, nej; han og Sønnen satte over Elven i en Færing.
1.utg: 186
FØRSTE BYMAND
Ha, saa kan vi frelse os fra Haakons Vrede.
ANDEN BYMAND
Ja, lad os strax melde ham, hvor Skule er.
FØRSTE
Nej, bedre end som saa; vi siger Intet, men gaar selv opp til Elgesæter og fælder Skule.
ANDEN
Ja, ja, – lad os det!
TREDJE
Men fulgte ikke mange Vargbælger med over Elven?
DEN KOMMENDE
Nej, der var bare faa Mænd paa Baaden.
FØRSTE BYMAND
Vi væbner os det bedste vi kan. O, nu er Bymændene bergede! Sig ikke til Nogen, hvad vi har fore; vi er mandstærke nok, – og saa oppover til Elgesæter.
HIS: 420
ALLE
dæmpet
Ja, oppover til Elgesæter!
De gaar skyndsomt men forsigtigt ud til Venstre.
Det er Maaneskin; men Natten er taaget, saa at Baggrunden kun skimtes utydeligt og undertiden næsten ikke. Træstubber og store Stene ligger rundt omkring. Kong Skule, Peter, Paal Flida, Baard Bratte og flere Vaarbælger kommer gjennem Skogen fra Venstre.
PETER
Kom her og hvil Dig, min Fader!
KONG SKULE
Ja, lad mig hvile, hvile. (synker ned ved en Sten)
PETER
Hvorledes er det med Dig?
PETER
springer opp
Skaff Hjælp, – Brød til Kongen!
HIS: 421
BAARD BRATTE
Her er Hvermand Konge; thi her gjælder det Livet. Staa opp, Skule Baardssøn, er Du Konge, saa ligg ikke der og styr Landet.
PETER
Haaner Du min Fader, saa dræber jeg Dig!
BAARD BRATTE
VAARBÆLG
1.utg: 188
en VAARBÆLG
PAAL FLIDA
Bedre til Elgesæter.
BAARD BRATTE
udbryder pludseligt
Bedst at gaa ned paa Haakons Skib og rane Kongsbarnet!
PAAL FLIDA
Raser Du!
BAARD BRATTE
Nej, nej, det er vor eneste Redning, og lett at sætte i Værk. Birkebejnerne leder hvert Hus igjennem og holder Vagt for Kirkerne; de tror ikke at Nogen af os har kunnet flygte, siden alle Broer var brudt af. Der kan umuligt være stort Mandskab ombord paa Skibene; har vi Kongs-Emnet i vor Magt, saa skal Haakon give os Fred, eller ogsaa skal Ættling dø med os. Hvem vil være med at berge Livet?
HIS: 422
hans Ættling dø med os. Hvem vil være med at berge Livet?
PAAL FLIDA
Ikke jeg, naar det skal berges paa slig Vis.
HU: 134
FLERE
Ikke jeg! Ikke jeg!
PETER
Ha, men om det var til Frelse for min Fader –!
BAARD BRATTE
Vil Du være med, saa kom. Nu gaar jeg ned paa Hladehammeren; der ligger den Flok, vi mødte her under Bakken; det er de vildeste Vovhalse af alle
Hladehammeren; der ligger den Flok, vi mødte her under Bakken; det er de vildeste Vovhalse af alle 1.utg: 189
Vargbælgerne; de havde svømmet over Elven, for de vidste, de ikke vilde faaet Grid i Kirkerne. De Drenge tør nok gjæste Kongsskibet, de! Hvem af Jer vil saa med?
NOGLE
Jeg, jeg!
PETER
Kanhænde jeg ogsaa; men først maa jeg vide min Fader under sikkert Tag.
Han og nogle Andre gaar ud til Højre.
HIS: 423
PETER
til Paal Flida
PAAL FLIDA
For at dræbes, kan jeg tænke. Ser I da ikke, at det er en Synd –
PETER
Det kan ikke være nogen Synd; thi min Fader dømte det i Oslo. Det maa jo afvejen alligevel; det hindrer min Fader; – min Fader har en stor Kongstanke at sætte igjennem; det faar være det samme, hvem eller hvormange der falder for den.
1.utg: 190
PAAL FLIDA
Usalig for Jer var den Dag, I fik vide, I var Kong Skules Søn. (lyttende) Hyss; – kast Jer fladt ned paa Jorden; der kommer Folk.
Alle kaster sig ned bag Stene og Stubber; et Tog, dels af Ridende, dels af Gaaende, skimtes utydeligt gjennem Taagen inde mellem Træerne; de kommer fra Venstre og gaar ud til Højre.
PETER
Det er Dronningen.
PAAL FLIDA
Ja, ja; hun taler med Dagfinn Bonde. Hyss!
HIS: 424
PETER
De skal til Elgesæter. Kongsbarnet er med!
HU: 135
PAAL FLIDA
PETER
Men kun fire Mand! Opp, opp, Kong Skule, – nu er dit Rige frelst!
En Flok Korsbrødre kommer ind fra Højre.
EN KORSBRODER
Hvem taler her? Er det Kong Skules Mænd?
PAAL FLIDA
Kong Skule selv.
KORSBRODEREN
til Skule
Gud være lovet, at vi traff Eder, kjære Herre! Vi fik spurgt af nogle Bymænd, at I havde taget
1.utg: 191
Vejen oppover, og vi er ligesaa utrygge i Nidaros, som I selv –
PETER
I havde fortjent Døden, I, som ikke gav Olafsskrinet ud.
HIS: 425
KORSBRODEREN
KONG SKULE
Ja, giv mig Korskaabe paa; jeg og min Søn maa staa paa vigslet Grund. Jeg vil til Elgesæter.
PETER
sagte til Paal Flida
Sørg for, at min Fader kommer trygt frem –
PAAL FLIDA
Mindes I ikke, at der er Birkebejnere paa Elgesæter?
PETER
Kun fire Mænd; dem magter I lett, og indenfor Klostermuren drister de sig ikke til at røre Jer. Jeg søger Baard Bratte.
PAAL FLIDA
Tænk Jer om!
PETER
1.utg: 192
EN VAARBÆLG
hviskende til en Anden
Gaar Du til Elgesæter med Skule?
DEN FØRSTE
Jeg gaar ikke heller; men sig ikke Noget til de Andre.
EN ANDEN KORSBRODER
siddende paa en Træstubb bag de Øvrige
Jeg tager Kong Skule.
KONG SKULE
Ved Du Vejen?
FØRSTE KORSBRODER
Skynd Jer; lad os spredes paa forskjellige Stier og samles udenfor Klosterporten.
De gaar ud mellem Træerne tilhøjre; Taagen letter og Kometen viser sig rød og skinnende i den disige Luft.
KONG SKULE
Peter, min Søn –! (farer tilbage) Ha, der er det gloende Sverd paa Himlen!
HIS: 427
KORSBRODEREN
siddende bag ham paa Træstubben
Og her er jeg!
1.utg: 193
KONG SKULE
KONG SKULE
Blegere Mand har jeg aldrig seet.
KORSBRODEREN
Men Du kjender mig ikke.
KONG SKULE
Det er Dig, som vil følge mig til Elgesæter.
KORSBRODEREN
Det er mig, som vil følge Dig til Kongssædet.
KONG SKULE
Kan Du det?
KORSBRODEREN
Jeg kan, hvis Du selv vil.
KONG SKULE
Og ved hvilket Middel?
KORSBRODEREN
HIS: 428
KONG SKULE
Al Jordens Herlighed har jeg før seet i fristende Drømme.
KORSBRODEREN
Det var mig, som gav Dig de Drømme.
1.utg: 194
KONG SKULE
Hvem er Du?
HU: 137
KORSBRODEREN
KONG SKULE
Fra det ældste Kongs-Emne i Verden?
KORSBRODEREN
KONG SKULE
skrigende
Bisp Nikolas!
KORSBRODEREN
rejser sig
For din Skyld er jeg kommen tilbage.
Paa selvsamme Skude, for selvsamme Bør,
Har vi sejlet i Aar og i Dage.
Jeg var rædd da vi skiltes; der var Uvejr og Natt;
Jeg trygled om Messer og Klokkeklang,
Jeg kjøbte mig Bønner og Munkesang, –
Jeg betalte for syv og de læste fjorten;
Men endda slapp jeg ikke indenfor Porten.
HIS: 429
KONG SKULE
Og nu kommer Du dernedefra –?
KORSBRODEREN
Fra Riget, som altid saa stygt blir malt.
1.utg: 195
Aa, Du kan tro, der er ikke saa galt;
KORSBRODEREN
Før var jeg ingen stiv Latiner, som Du mindes;
Nu tvivler jeg paa, at en stivere findes.
For at række dernede et passeligt Trin,
Ja, næsten bare for at slippe derind,
Og En maa jo gaa fremad, naar til Gjestebudsbord
En sidder hver Dag med slig Lærdom stor, –
HU: 138
Femhundred Kardinaler og syvtusind Skalde.
KONG SKULE
Hils din Herre, og takk ham for godt Venskab. Du kan sige, han er den eneste Konge, som skikker Hjælp til Skule den Første af Norge!
KORSBRODEREN
Han har mange Tjenere, han dernede,
HIS: 430
Og hver har sit Strøg i Verden at frede;Haakon Haakonssøn er ingen Mand for os,
Vi liker ham ikke, han byder os Trods;
Se, han maa falde og Du skal styre,
Som eneste Ejer af Kronen den dyre.
1.utg: 196
KONG SKULE
Ja, giv mig Kronen! Har jeg den, saa skal jeg nok styre slig, at jeg kan kjøbe mig løs igjen.
KORSBRODEREN
Ja, det kan vi altid snakkes om siden.
Inatt det gjælder at nytte Tiden.
Paa Elgesæter sover Kong Haakons Barn; –
Da hvirvles hver Modstand som Fnug for Vejret,
Da er Du Konge, da har Du sejret!
KONG SKULE
Tror Du saa vist, at jeg da har sejret?
KORSBRODEREN
Hver Mand i Norge sukker om Fred;
Kongen maa eje et Kongs-Emne med,
En Ættling, som arver sin Faders Rige;
Rejs Dig, Kong Skule; inatt det gjælder;
Nu eller aldrig Du Fienden fælder!
Se hvor det lysner, der langt mod Nord,
Ser Du hvor Skodden letter derude, –
Der slutter sig lydløst Skude til Skude, –
Og hør saa hvor hult det dønner i Jord!
HIS: 431
Alt skal Du faa mod et bindende Ord,Tusinde skinnende Sejl paa Fjorden!
HU: 139
KONG SKULE
Saa nævn da Ordet!
1.utg: 197
KORSBRODEREN
For at stille Dig højest paa Verdensstigen,
Jeg vil kun Du føjer din egen Higen;
Landet Du faar med Byer og Borge,
Hvis din Søn efter Dig bliver Konge i Norge!
KONG SKULE
løfter Haanden, som til Ed
KORSBRODEREN
Forbandet! Nu gik dog det Hele saa glatt;
Jeg tænkte saa vist, jeg havde ham fatt;
Men Lyset har gjort et kjærligt Trækk,
Som jeg ikke kjendte, – og Spillet er vækk.
Lad gaa; til Hast har jeg ingen Trang;
Brev paa min Magt over Lysfornægterne;
Dem skal i Norge jeg styre og raade,
Er min Magt end dem selv en uløselig Gaade!
(længere fremme)
Skrukker sig Hjerterne, smyger sig Sindene,
Kan kun om en Ting i Verden de enes,
Hejses som Mærke Usseldoms Klude,
Sætter de Æren i Flugt og i Fald, –
Han bliver borte i Skodden mellem Træerne.
KONG SKULE
rejser sig, efter et kort Opphold, halvt ivejret og ser sig om
Hvor er han, den Sorte? (springer opp) Vejviser, Vejviser,
HU: 140
hvor er Du? Væk! – Ligegodt; nu ved jeg Vejen selv, baade til Elgesæter og længere frem. (gaar ud til Højre)
HIS: 433
Klostergaarden paa ElgesæterPaa venstre Side ligger Kapellet med Indgang fra Gaarden; Vinduerne er opplyste. Langsmed den modsatte Side af Klostergaarden strækker sig nogle lavere Byggninger; i Baggrunden Klostermuren med en stærk Port, som er stængt. Det er klar Maaneskinsnatt. Tre Birkebejnerhøvdinger staar ved Porten; Margrete, Fru Ragnhild og Dagfinn Bonde kommer ud fra Kapellet.
FRU RAGNHILD
halvt fra sig selv
Kong Skule maatte flygte ind i Kirken, siger Du! Han, han, flygtende, tryglende om Fred for Altret, – tryglende om Livet kanhænde – o nej, nej, det har han ikke gjort; men Gud vil straffe Jer, som vovede at lade det komme saa vidt!
MARGRETE
Min gode elskede Moder, styr Dig; Du ved ikke hvad Du siger; det er Sorgen som taler.
1.utg: 199
FRU RAGNHILD
Hør, I Birkebejnere! Haakon Haakonssøn var det, som skulde ligge inde for Alteret og trygle Kong Skule om Liv og Fred!
EN BIRKEBEJNER
Usømmeligt er det for trofaste Mænd at høre paa slige Ord.
HIS: 434
FRU RAGNHILD
Kong Skule dømt! Vogt jer, vogt jer Allesammen, naar han faar Magten igjen!
DAGFINN BONDE
Den faar han aldrig mere, Fru Ragnhild.
MARGRETE
Ti, ti!
FRU RAGNHILD
Tror Du at Haakon Haakonssøn tør lade Dommen sættes i Værk, om han fanger Kongen?
DAGFINN BONDE
Kong Haakon ved selv bedst om en Kongs-Ed kan brydes.
FRU RAGNHILD
til Margrete
1.utg: 200
MARGRETE
HU: 141
FRU RAGNHILD
Jeg maa ned til Nidaros, ind i Kirken og finde Kong Skule. Han skikkede mig fra sig, da han sad i Lykken; da trængte han mig jo heller ikke; – nu vil han ikke vredes fordi jeg kommer. Lukk Porten opp for mig, lad mig komme til Nidaros!
HIS: 435
MARGRETE
Min Moder, for Guds Barmhjertigheds Skyld –!
Det banker stærkt paa Klosterporten.
DAGFINN BONDE
Hvem banker?
KONG SKULE
udenfor
En Konge.
DAGFINN BONDE
Skule Baardssøn!
FRU RAGNHILD
Kong Skule!
MARGRETE
Min Fader!
KONG SKULE
Lukk opp, lukk opp!
DAGFINN BONDE
Her lukkes ikke opp for Fredløse.
KONG SKULE
Det er en Konge, som banker, siger jeg; en Konge, som ikke har Tag over Hovedet; en Konge,
1.utg: 201
som trænger hellig Grund, for at være trygg paa sit Liv.
HIS: 436
MARGRETE
Dagfinn, Dagfinn, det er min Fader!
DAGFINN BONDE
gaar hen til Porten og aabner en liden Luge
Kommer I med mange Mænd til Klostret?
KONG SKULE
Med alle de Mænd, som blev mig tro i Nøden.
DAGFINN BONDE
Og hvormange er det?
KONG SKULE
Færre end en.
MARGRETE
Han er alene, Dagfinn!
DAGFINN BONDE
I Guds Navn da! (lukker opp; Birkebejnerne blotter ærbødigt sine Hoveder; Kong Skule kommer ind i Klostergaarden)
MARGRETE
om hans Hals
Min Fader! Min velsignede ulykkelige Fader!
FRU RAGNHILD
stiller sig vildt mellem ham og Birkebejnerne
1.utg: 202
DAGFINN BONDE
Her er han trygg, thi han er paa vigslet Grund.
MARGRETE
Og ikke en af alle dine Mænd havde Mod til at følge Dig inatt!
KONG SKULE
Baade Korsbrødre og Krigsmænd fulgte mig paa Vejen; men de smøg fra mig, En for En, fordi de vidste der var Birkebejnere paa Elgesæter. Paal Flida var den, som slapp mig sidst; han fulgte mig til Klosterporten; der gav han mig det sidste Haandslag og takkede for den Tid, der fandtes Vargbælger i Norge.
Elgesæter. Paal Flida var den, som slapp mig sidst; han fulgte mig til Klosterporten; der gav han mig det sidste Haandslag og takkede for den Tid, der fandtes Vargbælger i Norge.
DAGFINN BONDE
til Birkebejnerne
Gaa ind, I Høvdinger, og still Jer som Vagt om Kongsbarnet; jeg maa til Nidaros og melde Kongen, at Skule Baardssøn er paa Elgesæter; i slig stor Sag faar han selv handle.
MARGRETE
O, Dagfinn, Dagfinn, kan Du ville det!
DAGFINN BONDE
Ilde tjente jeg ellers Konge og Land. (til Mændene) Stæng Porten efter mig, vaag over Barnet, og lukk ikke opp for Nogen, før Kongen kommer. (dæmpet til Skule) Farvel, Skule Baardssøn, – og Gud skjænke Jer en salig Ende. (gaar ud gjennem Porten; Birkebejnerne lukker efter ham og gaar ind i Kapellet)
Ja, lad Haakon komme; jeg slipper Dig ikke; jeg holder Dig tætt og kjærligt i mine Arme, som jeg aldrig har holdt Dig før.
MARGRETE
O, hvor Du er bleg – og ældet; Du fryser.
KONG SKULE
Jeg fryser ikke, – men jeg er trætt, trætt.
MARGRETE
Saa kom ind, og hvil Dig –
KONG SKULE
Sigrid! Er Du her?
HU: 143
SIGRID
Jeg lovede jo, at vi skulde mødes, naar Du trængte mig i din højeste Nød.
KONG SKULE
Hvor er dit Barn, Margrete?
MARGRETE
Det sover i Sakristiet.
HIS: 439
KONG SKULE
Saa er Ætten samlet paa Elgesæter inatt.
SIGRID
Ja, samlet efter lange forvildede Tider.
1.utg: 204
KONG SKULE
MARGRETE og FRU RAGNHILD
klynger sig med et smerteligt Udbrudd fast til ham
Min Fader! – Min Husbond!
KONG SKULE
ser bevæget paa dem
Har I elsket mig saa højt, I To? Jeg søgte efter Lykken ude i det Fremmede, og agtede aldrig paa, at jeg havde et Hjem, hvor jeg kunde fundet den. Jeg jog efter Kjærlighed gjennem Synd og Brøde, og vidste aldrig, at jeg ejede den i Kraft af Guds og Menneskenes Lov. – Og Du, Ragnhild, min Hustru, Du, som jeg har forbrudt saa meget imod, Du lægger Dig varmt og blødt opp til mig i Nødens højeste Stund, Du kan skjælve og ræddes for den Mands Liv, som aldrig har kastet et Solglimt over din Vej.
Brøde, og vidste aldrig, at jeg ejede den i Kraft af Guds og Menneskenes Lov. – Og Du, Ragnhild, min Hustru, Du, som jeg har forbrudt saa meget imod, Du lægger Dig varmt og blødt opp til mig i Nødens højeste Stund, Du kan skjælve og ræddes for den Mands Liv, som aldrig har kastet et Solglimt over din Vej.
FRU RAGNHILD
Du forbrudt! O, Skule, tal ikke saa; tror Du jeg nogen Tid skulde vove at gaa irette med Dig! Jeg har altid været for ringe for Dig, min høje Husbond; der kan ikke hvile Skyld over nogen Gjerning, som Du har øvet.
KONG SKULE
Har Du troet saa trygt paa mig, Ragnhild?
HIS: 440
FRU RAGNHILD
Fra den første Dag, jeg saa Dig.
KONG SKULE
med Liv
Naar Haakon kommer, vil jeg bede om Grid!
Grid! 1.utg: 205
I milde kjærlige Kvinder, – o, det er dog fagert at leve!Larm udenfor; strax efter banker det paa Porten.
MARGRETE
Hør, hør! Hvem er det, som stormer frem!
FRU RAGNHILD
Hvem banker paa Porten?
HU: 144
STEMMER
udenfor
Bymændene fra Nidaros! Lukk opp! Vi ved at Skule Baardssøn er derinde!
KONG SKULE
Ja, han er herinde; – hvad vil I ham?
LARMENDE STEMMER
udenfor
Kom ud, kom ud! Du skal dø, Du onde Mand!
MARGRETE
Og det vover I Bymænd at true med!
HIS: 441
EN ENKELT
Kong Haakon har dømt ham i Oslo.
EN ANDEN
Det er hver Mands Pligt at dræbe ham.
MARGRETE
Jeg er Dronningen; jeg byder Eder at fare herfra!
1.utg: 206
EN STEMME
Det er Skule Baardssøns Datter og ikke Dronningen, som taler saa.
EN ANDEN
I har ingen Magt over Liv og Død; Kongen har dømt ham!
FRU RAGNHILD
Ind i Kirken, Skule! For Gud den Barmhjertiges Skyld, lad ikke Blodmændene komme Dig nær!
KONG SKULE
Ja, ind i Kirken; for dem derude vil jeg ikke falde. Min Hustru, min Datter; det er som jeg havde fundet Fred og Lys; o, det maa ikke tages fra mig igjen saa braatt! (vil ile ind i Kapellet)
PETER
udenfor til Højre
Min Fader, min Konge! Nu har Du snart Sejren!
KONG SKULE
med et Skrig
Han! Han! (synker ned paa Kirketrappen)
HIS: 442
FRU RAGNHILD
Hvem er det?
EN BYMAND
udenfor
Se, se; Kirkeraneren klyver over Klostertaget!
ANDRE
Kast Sten paa ham! Kast Sten paa ham!
PETER
kommer tilsyne paa et Tag tilhøjre og springer ned i Gaarden
Vel mødt igjen, min Fader!
1.utg: 207
KONG SKULE
ser forfærdet paa ham
Dig – Dig havde jeg glemt –! Hvor kommer Du fra?
PETER
vildt
Hvor er Kongsbarnet?
HU: 145
MARGRETE
Kongsbarnet!
KONG SKULE
springer opp
Hvor kommer Du fra, spørger jeg?
PETER
Ude fra Hladehammeren; jeg har varslet Baard Bratte og Vargbælgerne om, at Kongsbarnet er paa Elgesæter inatt.
MARGRETE
Gud!
HIS: 443
KONG SKULE
Det har Du gjort! Og nu?
PETER
Han samler Flokken sammen, og saa stævner de oppover til Klostret. – Hvor er Kongsbarnet, Kvinde?
MARGRETE
der har stillet sig foran Kirkedøren
Det sover i Sakristiet!
PETER
Ligegodt, om det saa sov paa Alteret! Jeg har hentet Olafs Helligdom ud, – jeg er ikke rædd for at hente Kongsbarnet heller!
1.utg: 208
FRU RAGNHILD
raaber til Skule
Ham er det, Du har elsket saa højt!
MARGRETE
Fader, Fader! Hvor kunde Du glemme alle os Andre for hans Skyld!
KONG SKULE
PETER
uden at høre paa ham
Barnet maa herud! Dræb det, dræb det paa Dronningens Arm, – det var Kong Skules Ord i Oslo!
HIS: 444
MARGRETE
Syndigt, syndigt!
PETER
En Helgen kunde tryggelig gjøre det, naar min Fader har sagt det! Min Fader er Kongen; thi han ejer den store Kongstanke!
BYMÆNDENE
banker paa Porten
Lukk opp! Kom ud, Du og Kirkeraneren, ellers brænder vi Klostret ned!
KONG SKULE
som greben af en stærk Besluttning
Den store Kongstanke! Ja, den er det, som har forgiftet din unge kjærlige Sjæl! Ren og skyldfri skulde jeg give fra Dødsskyld til Dødsskyld! O, men jeg kan frelse Dig endnu; jeg kan frelse os Alle! (raaber mod Baggrunden) Vent, vent, I Bymænd derude; jeg kommer!
HU: 146
Dig tilbage; det er Troen paa mig, 1.utg: 209
som driver Dig saa vildt fra Brøde til Brøde, fra Dødsskyld til Dødsskyld! O, men jeg kan frelse Dig endnu; jeg kan frelse os Alle! (raaber mod Baggrunden) Vent, vent, I Bymænd derude; jeg kommer!
MARGRETE
griber forfærdet hans Haand
Min Fader, hvad vil Du?
FRU RAGNHILD
klynger sig opp til ham med et Skrig
Skule!
SIGRID
river dem bort fra ham og raaber med vild straalende Glæde
Slipp ham, slipp ham, I Kvinder; – der voxer Vinger ved hans Tanke nu!
KONG SKULE
fast og stærk til Peter
Du saa i mig den Himmelkaarne, – den, som skulde gjøre den store Kongsgjerning i Landet. Se bedre paa mig, Du
den Himmelkaarne, – den, som skulde gjøre den store Kongsgjerning i Landet. Se bedre paa mig, Du HIS: 445
Forvildede! Kongspjalterne, som jeg har pyntet mig med, de var laante og stjaalne, – nu lægger jeg dem af, en for en.
PETER
angst
Min høje, herlige Fader, tal ikke saa!
KONG SKULE
Kongstanken er Haakons, ikke min; han alene har faaet den Kraft af Herren, som kan gjøre den til Sandhed. Du har troet paa en Løgn; vend Dig fra mig og frels din Sjæl.
1.utg: 210
PETER
med brudt Stemme
Kongstanken er Haakons!
KONG SKULE
PETER
Tag mig bort fra Jorden, Herre! Straf mig for al min Brøde; men tag mig bort fra Jorden; thi her er jeg hjemløs nu! (synker ned paa Kirketrappen)
KONG SKULE
Jeg havde en Ven, som blødte for mig i Oslo. Han sagde: En Mand kan falde for en Andens Livsværk; men skal han blive ved at leve, saa maa han leve for sit eget. – Jeg har intet Livsværk at leve for, jeg kan ikke leve for Haakons heller, – men jeg kan falde for det.
HIS: 446
MARGRETE
Nej, nej, det skal Du aldrig!
HU: 147
KONG SKULE
tager hendes Haand og ser mildt paa hende
Elsker Du din Husbond, Margrete?
MARGRETE
Højere end Alt i Verden.
KONG SKULE
Du kunde bære at han sagde Dødsdommen over mig; men vilde Du ogsaa kunne bære det, om han maatte lade den fuldbyrde?
1.utg: 211
MARGRETE
Himlens Herre, styrk mig!
KONG SKULE
Kunde Du, Margrete?
KONG SKULE
FRU RAGNHILD
Far fra Landet, Skule; jeg følger Dig hvorhen og saalangt Du vil.
HIS: 447
KONG SKULE
hovedrystende
Med en haanende Skygge mellem os? – Jeg har fundet Dig inatt for første Gang; der maa ingen Skygge være mellem mig og Dig, min stille trofaste Hustru; – derfor maa der heller intet Samliv være mellem os To paa Jorden.
SIGRID
Min kongelige Broder! Jeg ser, Du trænger mig ikke; jeg ser, Du ved, hvad Vej Du skal gaa!
KONG SKULE
Der gives Mænd, som skabtes til at leve, og Mænd, som skabtes til at dø. Min Vilje vilde altid did, hvor ikke Guds Finger pegte for mig; derfor saa Husliv har jeg forbrudt, det kan jeg ikke vinde igjen; hvad jeg har syndet mod Haakon, kan jeg bøde paa, ved at fri ham for en Kongspligt, som maatte skille ham fra det kjæreste, han ejer. Bymændene staar udenfor; jeg vil ikke vente paa Kong Haakon! Vargbælgerne er nær; saalænge jeg er ilive, staar de ikke fra sit Forsætt; finder de mig her, kan jeg ikke frelse Dit Barn, Margrete. – Se, se, oppad! Se hvor det blegner og svinder, det gloende Stjernehvælven over maa jeg ind i, og det er Kongernes Konge, jeg skal bede om Grid og Frelse for alt mit Livsværk!
Guds Finger pegte for mig; derfor saa 1.utg: 212
jeg aldrig Vejen klart før nu. Mit stille Husliv har jeg forbrudt, det kan jeg ikke vinde igjen; hvad jeg har syndet mod Haakon, kan jeg bøde paa, ved at fri ham for en Kongspligt, som maatte skille ham fra det kjæreste, han ejer. Bymændene staar udenfor; jeg vil ikke vente paa Kong Haakon! Vargbælgerne er nær; saalænge jeg er ilive, staar de ikke fra sit Forsætt; finder de mig her, kan jeg ikke frelse Dit Barn, Margrete. – Se, se, oppad! Se hvor det blegner og svinder, det gloende HU: 148
Sverd, som har været draget over mig! Ja, ja, – Gud har talt, og jeg har forstaaet ham, og hans Vrede er stilnet. Det er ikke i Helligdommen paa Elgesæter jeg skal kaste mig ned og bede om Grid af en Jordens Konge; – den høje Kirke med Stjernehvælven over maa jeg ind i, og det er Kongernes Konge, jeg skal bede om Grid og Frelse for alt mit Livsværk!
SIGRID
Staa ham ikke imod! Staa ikke Guds Kaldelse imod! Dagen gryr; det dages i Norge og det dages i hans urolige Sjæl! Har ikke vi forfærdede Kvinder staaet længe nok i Lønkamrene, Blodtoget, som gik Landet over fra Ende til Ende? Har vi ikke ligget blege og forstenede i Kirkerne, og ikke vovet at se ud, ligesom Kristi Disciple laa i Jerusalem paa den store Langfredag, da Toget gik til Golgata! Brug dine Vinger, og ve dem, som vil binde Dig nu!
Kaldelse imod! Dagen gryr; det dages i Norge og det dages i hans urolige Sjæl! Har ikke vi forfærdede Kvinder staaet længe nok i Lønkamrene, HIS: 448
skrækslagne og gjemte ind i de mørkeste Kroge, lyttende til al den Rædsel, som øvedes udenfor, lyttende til Blodtoget, som gik Landet over fra Ende til Ende? Har vi ikke ligget blege og forstenede i Kirkerne, og ikke vovet at se ud, ligesom Kristi Disciple laa i Jerusalem paa den store Langfredag, da Toget gik til Golgata! Brug dine Vinger, og ve dem, som vil binde Dig nu!
1.utg: 213
FRU RAGNHILD
MARGRETE
Min Fader, Farvel, Farvel, – tusinde Farvel! (følger Fru Ragnhild)
SIGRID
aabner Kirkedøren og raaber ind
KONG SKULE
SIGRID
Jeg skal bringe ham din Hilsen.
HIS: 449
KONG SKULE
Og en Hilsen til faar Du bringe. Der sidder en angrende Kvinde nord paa Haalogaland; sig hende,
Haalogaland; sig hende, HU: 149
at hendes Søn gik forud; han fulgte med mig, da der var al Fare for hans Sjæl.
SIGRID
Det skal jeg.
KONG SKULE
1.utg: 214
SIGRID
Det skal jeg. – (peger mod Baggrunden) Hør, der bryder de Laasen fra!
KONG SKULE
peger mod Kapellet
Hør, der synger de højt til Gud om Frelse og Fred!
SIGRID
Hør, hør! Alle Klokker i Nidaros ringer –!
KONG SKULE
smiler sørgmodigt
De ringer en Konge til Graven.
SIGRID
Sang og Klokkeringning vedbliver under det Følgende.
HIS: 450
STEMMER
udenfor Porten
KONG SKULE
Jeg kommer.
BYMÆNDENE
Og Kirkeraneren skal ogsaa komme!
KONG SKULE
Kirkeraneren skal ogsaa komme, ja! (gaar hen til Peter) Min Søn, er Du rede?
1.utg: 215
PETER
Ja, min Fader, jeg er rede.
KONG SKULE
ser oppad
Gud, jeg er en fattig Mand, jeg har kun mit Liv at give; men tag det, og berg Haakons store Kongstanke. – Se saa, rækk mig din Haand.
PETER
Her er min Haand, Fader.
KONG SKULE
Og vær ikke rædd for det, som nu kommer.
PETER
Nej, Fader, jeg er ikke rædd, naar jeg gaar sammen med Dig.
HIS: 451
KONG SKULE
Tryggere Vej har vi To aldrig gaaet sammen. (han aabner Porten; Bymændene staar i Mængde udenfor med løftede Vaaben)
hugg ham ikke i Ansigtet.
HU: 150
Her er vi; vi kommer frivilligt; – men hugg ham ikke i Ansigtet.De gaar udenfor, Haand i Haand; Porten glider til.
EN STEMME
Sigt ikke, spar ikke; – hugg dem, hvor I kan!
KONG SKULES STEMME
Uhæderligt er det at handle saa med Høvdinger!
Kort Vaabenlarm; derpaa høres tunge Fald; Alt bliver et Øjeblik stille.
EN STEMME
De er døde Beggeto!
Kongsluren lyder.
1.utg: 216
EN ANDEN STEMME
MÆNGDEN
Hil Eder, Haakon Haakonssøn; nu har I ingen Fiender mere!
GREGORIUS JONSSØN
standser lidt ved de Døde
Saa kom jeg dog forsent! (gaar ind i Klostergaarden)
HIS: 452
DAGFINN BONDE
Usaligt for Norge, om I var kommen før! (raaber ud) Her ind, Kong Haakon!
HAAKON
standsende
Liget ligger mig ivejen!
HAAKON
I Guds Navn da! (stiger over Liget og kommer ind)
DAGFINN BONDE
Endelig kan I gaa til Kongsværket med frie Hænder. Derinde har I dem, I elsker; i Nidaros ringes Freden ind i Landet, og derude ligger han, som var Jer værst af Alle.
HAAKON
Hver Mand dømte ham galt; der var en Gaade ved ham.
1.utg: 217
DAGFINN BONDE
En Gaade?
HAAKON
griber ham om Armen og siger sagte
Kvindernes Sang lyder højere fra Kapellet; alle Klokker bliver ved at ringe i Nidaros.
1.utg: [3]
HIS: 457
APPENDIKSIBSENS KORSANGER TIL OPPFØRELSEN AV KONGS-EMNERNE VED DET KONGELIGE THEATER I 1871
Kor af munke og nonner
(Domine coeli etc:)
til sejr for sandhedens sag!
Er hun falsk, – hendes kød Du til aske brænde,
som en lynild på dommens dag!
2
Koret fra kirken
(Gloria in excelsis deo)
Åbenbaret har han sin magt.
Miraklet er fuldbragt. –
Lovet, lovet være Herren i det høje!
Munkenes sang
stat op og ruster eder,
knus slangen med jer hæl; –
sankt Halvard og sankt Thomas,
og alle helgne Romas,
slå kreds om bispens sjæl!
Nu er han hårdt i vånde;
ryk ud imod den onde,
sankt Patrick og sankt Sveder,
sankt Olaf og sankt Peder,
sankt Halvard og sankt Thomas,
og alle helgne Romas!
(Finale)
Kvindernes sang
(i kapellet)
Ydmyg og fangen
synderen kommer! –
Slut ham i armene,
høje, forbarmende
jordlivets dommer!
Vindende viger han,
styrer mod tronen;
sejrende stiger han – –;
nu har han kronen!
